search

Ministre brugte selv ”mørklagte” oplysninger

Regeringens nye offentlighedslov ville hindre Informations afsløring af Tuneserloven. Men tre nuværende ministre og SF’s ordfører brugte selv afsløringerne, da de talte imod loven fra Folketingets talerstol

De politikere, der i dag støtter op om at hindre adgangen til aktindsigt i ministerier, gjorde selv rigeligt brug af selvsamme aktindsigter, da de sad i opposition. Fra Folketingets talerstol brugte tre nuværende ministre og en ordfører argumenter fra en aktindsigt, der ikke ville være tilgængelig under den nye offentlighedslov.

Det handler om Informations afsløring af lovprocessen op til vedtagelsen af Tuneserloven. Den er en af tre sager, der bygger på aktindsigter, som ikke ville være mulige at få udleveret under regeringens nye offentlighedslov, som Journalisten skrev om i går.

Tuneserloven blev vedtaget i december 2008. Blandt modstanderne af Tuneserloven i folketingssalen var nuværende sundhedsminister Astrid Krag (SF), nuværende uddannelsesminister Morten Østergaard(RV), nuværende transportminister Henrik Dam Kristensen(S) og SF’s største fortaler for offentlighedsloven, Karina Lorentzen. De brugte alle Informations afslørende artikel om Tuneserloven i deres argumentation fra Folketingets talerstol om, hvorfor loven ikke burde vedtages.

»Det viser med meget stor tydelighed, hvad der er problemet med den nye lov. Der skal være mulighed for, at opposition, journalister og borgere kan komme forbi minister-murene og finde argumenter for eller imod ministrenes holdning. Så er det op til ministrene at stå på mål for deres holdning vel vidende, at der er argumenter for eller imod,« siger Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

»Fornem« artikel

Enhedslistens Pernille Skipper mener også, at sagen er et godt eksempel på, hvorfor man ikke bør lukke ned for aktindsigt i ministerier:

»Selvfølgelig brugte de Informations afsløringer i deres argumentation imod tuneserloven. Det viser, hvor vigtigt det er, at en fri og kritisk presse har adgang til at søge aktindsigt og afsløre skandalesager. Derfor er det også mærkeligt, at de samme partier i dag vil lukke ned for den adgang,« siger Pernille Skipper.

Informations afsløringer af Tuneserloven gik blandt andet på, at lovforslaget til at starte med kun var tiltænkt tre personer der var terrormistænkte, administrativt udviste på tålt ophold.

Den centrale aktindsigt i Tuneser-sagen – med gammel offentlighedslov og med ny:

Træk i den grønne knap for at se dokumentet før og efter den nye offentlighedslov.

Lovforslaget blev senere udvidet til at dække over en række andre personer. Den afsløring brugte Morten Østergaard som kritikpunkt imod den daværende regerings lukkethed i lovprocessen:

 

»Så har vi Informations artikel i dag, som på meget fornem vis redegør for, hvor grelt det står til med forberedelsen af det her lovforslag. Og vi forstår nu, hvorfor vi ikke har måttet se den undersøgelse, som ligger til grund for de foranstaltninger, der foreslås. (…) fordi det her lovforslag var designet alene i forbindelse med de terrormistænkte, administrativt udviste personer på tålt ophold. Det var ikke tanken, da den undersøgelse blev lavet, at det skulle ramme alle de andre med deres forskellige baggrunde,« sagde Morten Østergaard fra Folketingets talerstol.

Astrid Krag fremhæver i sin ordførertale imod loven Informations brug af aktindigt, som afslører en vicepolitichefs kritiske kommentarer til loven:

»Dagbladet Information kan i dag på baggrund af en aktindsigt også afsløre, at lovforslaget slet ikke var tiltænkt at skulle ramme andre end de tre terrormistænkte. Lovforslaget er blevet mødt af meget stærk kritik fra vicepolitichefen under hele forløbet i forhold til adskillige aspekter i lovforslaget,« sagde Astrid Krag.

Ingen kommentarer

Nuværende Transportminister Henrik Dam Kristensen brugte Informations artikel som indledning til sin ordførertale:

»Tuneserloven, som vi tredjebehandler her i dag, er på alle måder en sjusket og en usympatisk lov. Det vidner i øvrigt også artiklen i Information om,« sagde Henrik Dam Kristensen.

Karina Lorentzen der i dag er SF’s retsordfører og fortaler for offentlighedsloven deltog i debatten om tuneserloven, selvom hun ikke var ordfører på området. Hun fremhævede også informationerne fra Informations artikel, som vigtige argumenter imod loven:

»Vi kunne også i dag i Information læse, at vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen også har haft sine betænkeligheder i forbindelse med det her lovforslag. Helt præcist har han skrevet som kommentar til lovforslaget, da han sad og arbejdede med det: Forventes det, at politiet uden konkret begrundelse i forhold til denne lov om tålt ophold vil skærpe opholdet og den gældende meldepligt? Det har han sat to fede spørgsmålstegn efter, og det synes jeg også vidner om, at der er andre, der har haft betænkeligheder, og de er altså ikke blevet imødegået,« sagde Karina Lorentzen.

Journalisten ville gerne have spurgt ministrene og ordføreren om, hvordan de kan støtte en lov, der mørklægger oplysninger, de har fundet vitale nok til at bruge fra Folketingets talerstol, da de selv var i opposition. Morten Østergaards presseafdeling henviser til Justitsministeriet, der ligesom de andre endnu ikke er vendt tilbage med en kommentar.

Kommentarer
1
Steen Ole Rasmussen
09.05.13 08:37
Eksemplerne – på hvilke af de
Eksemplerne – på hvilke af de mere eller mindre spektakulære sager, der har kørt, og som ikke ville have været kommet frem under den kommende offentlighedslov – afslører noget, som journalister kan engagere sig i betydningen af; Inertien bag journalisternes gravearbejde knytter sig her til behovet for noget at grave i.

Ret beset, så var skattesagen skabt af medierne selv; Samtlige medier deltog i bestræbelserne på at begå kollektivt justitsmord på Helle Thorning 1). Alliancerne mellem medier og VK-regeringen var åbenbar for enhver, hvilket kun de færreste medier kan få sig selv til at skrive om, selv om man nu dagligt er tvunget til at forholde sig til skattekommissionens behandling af den tidligere minister og regerings magtmisbrug i sagen.

Forslaget til revidering af offentlighedslov er som sådan mest af alt en afsløring af, hvordan politikere orienterer sig forskelligt, alt efter om de er i regering eller i opposition. Det var måske nok så meget værd at fokusere meget mere på (ikke at det ændre på det helt legitime i at fokusere på effekterne af den planlagte revidering af offentlighedsloven).

SSFR fører på hovedstrækket en politik, der står i diametral modsætning til den, som man solgte sig selv på til vælgere og mediebrugere op til valget 2011. Den siddende regering – der fik sit spinkle mandat på trods af medier og VK-regeringens illegitime og illegale metodiske forsøg på at begå justitsmord på Helle Thorning – har vist sig at være bedre til at føre sort og asocial (ikke grøn og ikke rød) politik, end VKO nogen sinde var eller bliver. Denne form for illegitim underminering af selve folkestyrets ide har medierne forbandet svært ved for alvor at fokusere forpligtende på.

Det handler om, at noget, som jeg kalder den herskende orden, har mistet sin legitimitet.2) Folk inden for denne orden vil selvfølgelig påstå, at det er at stramme den lidt meget. Men jeg vil så hævde, at dem, der kan betragtes som ofre for selv samme, slet ikke kommer til orde, af årsager som findes inden for netop den selv samme orden.

1): http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-157.pdf
2): http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-211.pdf

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen