Fire danske medier fik en lang næse, da de var på pressetur med forsvaret i Afghanistan i maj. Presseturen faldt sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidts besøg hos de danske soldater. Statsministeren havde selv en delegation af flere journalister med fra Danmark. Journalisterne, der var i Afghanistan i forvejen, ville også gerne dække besøget. Det fik de ikke lov til.
Tværtimod. Som Journalisten skrev i juni, brugte forsvaret mange kræfter på den logistiske udfordring, det var at holde journalisterne væk fra statsministerens delegation i de forholdsvist små danske militærlejre. En mail fra forsvaret til Forsvarsministeriet afslører, at forsvaret var meget imod at holde de to delegationer adskilt. Ministeriet blev i tydelige vendinger frarådet at holde journalisterne væk fra statsministeren:
”Det ville være direkte unaturligt og svært at forklare i forhold til deltagerne i pressebesøget, hvis vi ikke giver dem mulighed for at dække STM (Statsministeriet red.) besøg. Det vil jeg klart fraråde! Det bør således lægges i det fælles program,” skriver major Hans Mølleskov fra Forsvarskommandoen til major Ulrich Essemann-Beck i Forsvarsministeriet den 30. april.
”Delegationene må IKKE mødes”
De to besøg blev planlagt sideløbende. Forsvarsministeriet bad forsvaret om at rykke den planlagte pressetur, så den ikke fandt sted samtidig med statsministerens besøg.
Et par dage efter, ændrede de holdning. Forsvaret måtte nu gerne gennemføre deres egen pressetur som planlagt. De skulle bare sørge for, at den ikke kommer i nærheden af statsministerens delegation:
”Forsvarskommandoen er af Forsvarsministeriet blevet pålagt at tilsikre, at de to delegationer IKKE mødes i MOB PRICE (militærlejr red.), og at deltagerne i HOK pressebesøg IKKE får adgang til statsministeren,” står der i en mail sendt fra Hans Mølleskov i Forsvarskommandoen.
Forsvarsministeriet valgte altså at overhøre forsvarets råd om, at det ville være unaturligt at adskille presseturen fra statsministerens delegation, hvor der allerede er flere journalister med. Nødvendigheden af adskillelsen pointeres flere gange i mailen, hvor det understreges med versaler, at de pågældende journalister ”IKKE” skal have adgang til statsministerens delegation. I et telefonnotat vedrørende sagen er det noteret, at ministeriet ”ønsker” en ”garanti for, at de to delegationer ikke mødes”.
Forskelsbehandling
Den stålfaste retorik stemmer overens med de oplevelser, som journalisterne fra Go’ Morgen Danmark, BT, Berlingske og Politiken havde, da de blev holdt væk fra statsministerens delegation.
Peter Voergaard fra BT og Tina Splidsboel fra Go’ Morgen Danmark oplevede at blive gennet ud af lejren, selv om de ikke havde lyst. Da de vendte tilbage, måtte den jeep, de sad i, lave en opbremsning og u-vending, som efterlod hjulspor, da det viste sig, at statsministeren stadig var i lejren. Jacob Svendsen fra Politiken og Christian Brøndum fra Berlingske, der befandt sig i en anden lejr, som statsministeren også besøgte, fik også det klare indtryk, at de blev holdt væk fra statsministeren.
»Vi kan ikke gøre andet end at være frustrerede over, at pressens minister forskelsbehandler pressen på den måde,« sagde Go’ Morgen Danmarks Tina Splidsboel, da Journalisten første gang skrev om episoden i juni.
Ingen begrundelse
De dokumenter, som Journalisten har fået aktindsigt i, afslører intet om, hvorfor det var så vigtigt for Forsvarsministeriet at holde journalisterne fra forsvarets egen pressetur væk fra statsministerens delegation, selv om der var allerede var flere journalister i delegationen.
Forsvaret skriver i en mail, at der er mange faktorer at tage højde for ved planlægningen af sådan et besøg. Det handler om sikkerhed, tid, logistik og de soldater, statsministeren skal besøge. Ministeriet giver dog ikke noget konkret svar på, hvorfor journalisterne skulle holdes væk fra statsministeren, og hvorfor man overhørte forsvarets råd:
”I forhold til det konkrete statsministerbesøg i Afghanistan, som tidsmæssigt faldt sammen med en generel pressetur arrangeret af Hærens Operative Kommando, og hvor statsministeren havde ni timer til at besøge soldaterne på tre forskellige baser, var det af hensyn til besøgets afvikling Forsvarsministeriets samlede vurdering, at de to besøg skulle holdes adskilt, og dette blev meddelt Forsvarskommandoen,” skriver Forsvarsministeriet i en mail.
Christian Brøndum og Jacob Svendsen har tidligere fortalt, at de på turen hørte, at årsagen var, at statsministerens medrejsende medier skulle dække besøget eksklusivt.
Planen mislykkes
Journalisten erfarer, at statsministeren kun ønskede at snakke med de medier, som var blevet inviteret med på hendes delegation. Statsministeriet bliver tilsyneladende også orienteret direkte af Forsvarskommandoen omkring planerne om at holde journalisterne på afstand. De praktiske foranstaltninger forbundet med at holde de besøgende journalister væk fra statsministerens delegation bliver diskuteret i mails mellem Forsvarskommandoen og en kaptajn i Afghanistan, som Journalisten har fået aktindsigt i.
Planen var at flyve Christian Brøndum og Jacob Svendsen fra lejren Camp Price til byen Lashkar Gah, imens statsministeren fløj den modsatte vej. Sådan undgik man, at de mødtes. Kaptajnen i Afghanistan skriver dog, at der var efterspørgsel på helikoptertransport til operative opgaver, så han kunne ”på ingen måde garantere, at det er muligt at undgå, at pressebesøget og STM kommer i samme lejr”.
Det fremgår af mailen, at Statsministeriet skulle informeres direkte, ”således at de har en forståelse for, at der ikke er nogen garantier for, at planen lykkes”. Resten af planlægningen af turen foregik mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.
Ifølge Jacob Svendsen og Christian Brøndum lykkedes planen ikke. Da de to journalister landede i Lashkar Gah, blev de hevet indenfor til den længste sikkerhedsbriefing, de to garvede forsvarsreportere nogensinde har fået. Det skyldtes tilsyneladende, at der ikke var helikoptere nok til at flyve statsministeren den anden vej samtidig, og for at de ikke skulle møde hende, bliver Christian Brøndum og Jacob Svendsen holdt indenfor til sikkerhedsbriefingen, imens statsministeren gik om bord på den helikopter, journalisterne ankom med.
”The powers that be”
I den samme mailkorrespondance beder Forsvarskommandoen kaptajnen i Afghanistan om at sende et program fra presseturen, fordi ”The powers that be efterspørger det”. Det fremgår ikke, hvem ”The powers that be” henviser til, og Forsvarskommandoen har ikke ønsket at uddybe det. Mailen er sendt 8. maj, og samme dag modtager Statsministeriet et program for presseturen fra Forsvarsministeriet.
Statsministeriet ønsker ikke at kommentere oplysningerne om, at det var efter deres ønske om eksklusivitet til de medrejsende medier, at man holdt presseturen i Afghanistan væk fra statsministerbesøget.
Journalisten har været i kontakt med journalister, som rejste med statsministeren frem og tilbage til Afghanistan. Ingen af dem havde udtrykt ønske om eller snakket med Statsministeriet om eksklusivitet.
Da BT dagen efter episoden skrev, at de ikke måtte se statsministeren, udtalte særlig rådgiver Noa Redington, at det var et kalenderproblem:
»Der er ikke tale om et fravalg af BT eller andre. Før du skriver det. Der er 400 soldater, statsministeren skal tale med. Der er en række andre gøremål. Det er altså vigtigere end at tale med alle mulige danske medier.«
Men den forklaring er ikke plausibel, mener Jacob Svendsen:
»Det er en fuldstændig absurd søforklaring. Hun taler jo alligevel med de danske medier, og det er ikke, fordi de fik solointerviews, så det er forvrøvlet, at det ville tage længere tid. Det er også forvrøvlet, at hun skulle tale med 400 soldater. For det første var de fleste af dem ude på arbejde, og for det andet taler hun ikke med dem, men holder en tale til dem,« sagde Jakob Svendsen til Journalisten i juni.
Ingen kritiske spørgsmål
Efter at Journalisten skrev om episoden i juni, skrev Politiken en leder om turen, der indikerer, at journalisterne blev skærmet, så statsministeren kunne undgå kritiske spørgsmål om krigen i Afghanistan:
”På den baggrund er det stærkt bekymrende, at Politiken og Berlingske, der i forvejen havde udsendte journalister til stede i Helmand, begge aktivt blev afskåret fra at overvære statsministerens besøg – endsige stille spørgsmål til den, der bærer det politiske ansvar.
Det sender et helt galt signal, at erfarne reportere, der er til stede, og som har kontakter ud til det lokale samfund, bliver udelukket fra besøget og gennet til side,” skrev Bo Lidegaard i en leder.
Fotoet af statsminister Helle Thorning-Schmidt, der hilser på danske soldater i Helmand, er taget under et besøg i december 2012.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Kate
Vi kan kun være enige: Stave- og faktafejl er irriterende. Og har desværre levet lige så længe som sætternissen.
Personligt tror jeg i højere grad, det er historiens væsentlighed og overholdelsen af de presseetiske regler, der er afgørende for fagets anseelse. Derfor er jeg glad for, at du kalder historien "interessant!".
Men irriterende? Ja. Tak fordi du rettede for os.
Mange venlige hilsner
Interessant!
Men som indehaver af en vis fagstolthed ærgrer det mig, at journalistikkens eget fagblad ikke f. eks. kan holde fast i en hovedkildes navn (Jakob Nielsen/Svendsen). Så er det, at man tænker på, hvorfor vi ikke har nogen særlig anseelse - tager vi egentlig selv faget og dets værktøjer - f. eks. sproget - særlig alvorligt?
Ved godt, at nu vil nogen vrisse 'åndssvage gamle krakiler'. Gør det endelig. Det skal nok hjælpe.
Som pensioneret oberst burde du være ærlig nok til at skrive "som også er placeret hos den uniformerede del af Forsvaret"!
Du skriver "Forsvaret" med stort begyndelsesbogstav - dét gør kun militærpersoner!
Måske er vi på til at finde den råddenskab som Forsvarsministeriet så kraftigt har hævdet var placeret hos den uniformerede del af Forsvaret!