Hver femte anmodning om aktindsigt til ministerierne bliver ikke besvaret inden for lovens frist, og under halvdelen af anmodningerne bliver behandlet tidsnok. Det er et klart lovbrud, vurderer mediejurist Oluf Jørgensen.
Tag det ikke personligt, hvis du sender en anmodning om aktindsigt, og intet svar får retur. Hver femte gang et ministerium modtager en anmodning om aktindsigt, bliver anmodningen ikke besvaret inden for fristen på 10 dage. Der bliver ikke engang sendt en kvittering.
Justitsministeriet, Statsministeriet og Kulturministeriet er blandt de ministerier, hvor det står allerværst til. I Statsministeriet er det omkring hver tredje anmodning om aktindsigt, der ikke bliver reageret på i tide.
Det viser et netop afleveret speciale fra RUC skrevet af Camilla Natascha Nivaro og Philip Sune Dam. Ministerierne bryder ifølge mediejurist Oluf Jørgensen loven, når de helt undlader at svare inden for fristen i offentlighedsloven.
»Det er for dårligt og klokkeklart ulovligt, at der slet ikke bliver reageret til tiden. Der er flere gange blevet gjort opmærksom på, at offentlighedsloven kræver en hurtig sagsbehandling,« siger Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander på Journalisthøjskolen.
I specialet fra RUC har de to specialestuderende både opgjort, hvor hurtige ministerierne er til at reagere første gang, og hvor hurtigt ministerierne foretager en egentlig behandling af anmodningerne.
I over halvdelen af tilfældene bliver sagen heller ikke behandlet færdigt inden for 10 dage. Det er også klart i strid med loven og kan gå ud over den demokratiske debat. Hvis ikke journalister kan få adgang til oplysninger fra dag til dag, når en sag ruller, kommer den offentlige debat til at foregå på et mangelfuldt grundlag.
»Der er et krav i loven om, at når der kommer en anmodning om aktindsigt, skal den behandles hurtigt. Det er ikke sådan, at hovedreglen er, at der skal være svar inden for 10 dage. Hovedreglen er, at der skal gives svar snarest – det vil sige inden for én til to dage,« siger Oluf Jørgensen.
Den langsomme behandling af klagesager er et problem, som Oluf Jørgensen er meget opmærksom på. For hvis ikke loven bliver overholdt, og klagesagerne først bliver behandlet, når historierne for længst er gammelt nyt og ministrene skiftet ud, stiller det journalisternes muligheder for at agere vagthunde meget dårligt.
»Et ordentligt klagesystem er afgørende for, at loven kommer til at fungere i praksis,« siger Oluf Jørgensen.
Han vil endnu ikke komme nærmere ind på, hvordan han mener, at klagesystemet kan forbedres, da han selv sidder i Offentlighedskommissionen. Klagesystemet er en del af det, Offentlighedskommissionen har kigget på i sin længe ventede betænkning. Ombudsmanden har tidligere sat en deadline for kommissionens arbejde til september i år. Betænkningen skulle altså være på trapperne, men det har ikke været muligt at få oplyst et nærmere tidspunkt for offentliggørelsen.
Læs mere her.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har en sag, der har trukket ud og trukket ud. Startede i april og lige efter sommerferien fik jeg at vide, at der nu ville komme svar. Det gjorde der så med beklagelsen, at spørgsmålet ikke kunne besvares af dem, hvorfor sagen er sendt til Indenrigsministeriet. Det er nu 1 1/2 måned siden.
Sagen vedrører mobbesagen www.lakmusproeve.blogsport.com
Ministerierne haler ikke blot ømtålelige anmodninger om aktindsigt i langdrag. Ofte ignorerer de dem fuldstændigt. I juli i år bad jeg om aktindsigt i de seneste regnskaber og budgetter for renoveringen af kronprinsparrets palæ på Amalienborg. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fuldstændigt ignoreret min anmodning!
Jeg bruger offentlighedsloven en del i mit arbejde for at trænge til bunds i den hemmelige økonomi omkring kongehuset. Bortset fra udenrigsministeriet foretager alle ministerier utrolige krumspring for at undgå at udlevere oplysninger.