Hver femte anmodning om aktindsigt til ministerierne bliver ikke besvaret inden for lovens frist, og under halvdelen af anmodningerne bliver behandlet tidsnok. Det er et klart lovbrud, vurderer mediejurist Oluf Jørgensen.

AKTINDSIGT. Tag det ikke personligt, hvis du sender en anmodning om aktindsigt, og intet svar får retur. Hver femte gang et ministerium modtager en anmodning om aktindsigt, bliver anmodningen ikke besvaret inden for fristen på 10 dage. Der bliver ikke engang sendt en kvittering.

Justitsministeriet, Statsministeriet og Kulturministeriet er blandt de ministerier, hvor det står allerværst til. I Statsministeriet er det omkring hver tredje anmodning om aktindsigt, der ikke bliver reageret på i tide.
Det viser et netop afleveret speciale fra RUC. Ministerierne bryder ifølge mediejurist Oluf Jørgensen loven, når de helt undlader at svare inden for fristen i offentlighedsloven.

»Det er for dårligt og klokkeklart ulovligt, at der slet ikke bliver reageret til tiden. Der er flere gange blevet gjort opmærksom på, at offentlighedsloven kræver en hurtig sagsbehandling,« siger Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander på Journalisthøjskolen.
I specialet fra RUC har de to specialestuderende både opgjort, hvor hurtige ministerierne er til at reagere første gang, og hvor hurtigt ministerierne foretager en egentlig behandling af anmodningerne.

I OVER HALVDELEN af tilfældene bliver sagen heller ikke behandlet færdigt inden for 10 dage. Det er også klart i strid med loven og kan gå ud over den demokratiske debat. Hvis ikke journalister kan få adgang til oplysninger fra dag til dag, når en sag ruller, kommer den offentlige debat til at foregå på et mangelfuldt grundlag.

»Der er et krav i loven om, at når der kommer en anmodning om aktindsigt, skal den behandles hurtigt. Det er ikke sådan, at hovedreglen er, at der skal være svar inden for 10 dage. Hovedreglen er, at der skal gives svar snarest – det vil sige inden for én til to dage,« siger Oluf Jørgensen.

EN AF DE JOURNALISTER, som oftest søger om aktindsigt, er journalist på Ekstra Bladet Jan Kjærgaard. Han er den journalist i opgørelsen, der står bag flest anmodninger. Jan Kjærgaard oplever, at ministerierne forsøger at undgå kritiske historier ved gang på gang at udskyde et svar.
»Jeg oplever en magtens arrogance, som siver fra politikerne, når de har siddet i regering for længe, og videre til embedsmændene. Om de svarer inden for 10 dage eller senere, tager de ikke så nøje,« siger Jan Kjærgaard.

Fra han i foråret 2008 bad om at få oplyst, hvad den daværende statsminister havde brugt på gaver og repræsentation, gik der 12 måneder, før han fik det sidste svar. Senere viste det sig, at ministeriet ikke engang havde sendt det hele med. Gaver fra Anders Fogh Rasmussen til den tidligere amerikanske præsident George W. Bush, blandt andet et B&O-anlæg til over 30.000 kroner, var der ikke oplyst om.
»Jeg er meget harm over, at når jeg beder om gaver og repræsentation både eksternt og internt, så er det ikke taget med, hvad statsministeren havde givet statsledere under rejser. Det kom først frem, da Fogh var gået af, og nogle vakse journalister fra Ritzau søgte om det. Det er aldeles ringe,« siger Jan Kjærgaard.

Han mener, at der var tale om bevidst forhaling af sagen fra Statsministeriets side.
»Min påstand er, at alt materiale har været gennemgået, inden jeg fik udleveret det første materiale. Derefter har de i ministeriet lagt en slagplan for, hvordan de kunne udlevere noget af det, så statsministeren kom bedst muligt ud af sagen,« siger Jan Kjærgaard.

JOURNALIST PÅ B.T. Lars Fogt er den i undersøgelsen, der står for næstflest henvendelser til ministerierne om at få udleveret oplysninger. Han genkender billedet af, at ministerierne ikke tager offentlighedsloven alvorligt.
»Det værste er alle de smuthuller, de bruger for at slippe udenom. Jeg skal som journalist nærmest vide på forhånd, hvad jeg kan få oplyst, for at få udleveret noget,« siger Lars Fogt.

Han har flere gange klaget til Folketingets Ombudsmand over manglende svar eller svar fyldt med overstregninger. Problemet er bare, at der er mellem et halvt og et helt års ventetid på at få behandlet en klage hos Ombudsmanden.

DEN LANGSOMME BEHANDLING af klagesager er et problem, som Oluf Jørgensen er meget opmærksom på. For hvis ikke loven bliver overholdt, og klagesagerne først bliver behandlet, når historierne for længst er gammelt nyt og ministrene skiftet ud, stiller det journalisternes muligheder for at agere vagthunde meget dårligt.
»Et ordentligt klagesystem er afgørende for, at loven kommer til at fungere i praksis,« siger Oluf Jørgensen.

Han vil endnu ikke komme nærmere ind på, hvordan han mener, at klagesystemet kan forbedres, da han selv sidder i Offentlighedskommissionen. Klagesystemet er en del af det, Offentlighedskommissionen har kigget på i sin længe ventede betænkning. Ombudsmanden har tidligere sat en deadline for kommissionens arbejde til september i år. Betænkningen skulle altså være på trapperne, men det har ikke været muligt at få oplyst et nærmere tidspunkt for offentliggørelsen.

Vi ville også gerne have interviewet en ansvarlig i Statsministeriet om dets behandlinger af aktindsigtsanmodninger, men det har ikke kunnet lade sig gøre at få et interview. Vi har også bedt om aktindsigt i Jan Kjærgaards anmodning om aktindsigt i Statsministeriet, men har ved deadline ikke fået svar.

Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra Kulturministeriet eller Justitsministeriet.

Så langsomme er ministerierne
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage

• Sundhedsministeriet    12,8
• Kirkeministeriet    15,4
• Finansministeriet    16,1
• Kulturministeriet    19,7
• Fødevareministeriet    19,7
• Beskæftigelsesministeriet    21,9
• Statsministereiet    23,1
• Undervisningsministeriet    24,8
• Justitsministeriet    26,2

  Gennemsnit    20,9

Så ofte reagerer ministerierne for sent
Andel sager, hvor ministerierne reagerer for sent

• Finansministeriet    8,3 %
• Undervisningsministeriet    10 %
• Sundhedsministeriet    10,8 %
• Beskæftigelsesministeriet    20 %
• Fødevareministeriet    22,7 %
• Kirkeministeriet    23,5 %
• Justitsministeriet     24,7 %
• Statsministeriet    30,5 %
• Kulturministeriet    32,4 %

  Samlet gennemsnit    22,3 %

Modvillige ministerier
Opgørelsen over ministeriernes behandling af anmodninger om aktindsigt stammer fra specialet "Offentlighed – nej tak!" skrevet af journalisterne Camilla Natascha Nivaro og Philip Sune Dam. Specialet er netop blevet indleveret på RUC og forhåndsgodkendt.

Specialet undersøger, hvordan ni ministerier har behandlet anmodninger om aktindsigt fra april 2008 til april 2009. De ni ministerier, der er med i undersøgelsen, er blevet udvalgt, fordi de var villige til at udlevere materiale om, hvordan de havde behandlet anmodninger om aktindsigt. De resterende ministerier, der ikke er med i undersøgelsen, har enten været modvillige, ikke reageret, reageret for sent efter flere måneder eller misforstået anmodningen.

»Jeg kunne forestille mig, at svartiderne er endnu længere i de ministerier, der stort set ikke har reageret på vores mange henvendelser, fordi det manglende svar i sig selv indikerer en modvilje over for journalisters anmodninger samt overholdelse af loven,« siger Camilla Nivaro.

Læs hele specialet "Offentlighed – nej tak!" på: http://bit.ly/bUZoY