Politiken droppede artikel og leder, da ambassadør fem minutter i deadline pludselig krævede udviklingsminister Ulla Tørnæs positivt omtalt.

MEDIESTYRING »Jeg har ikke oplevet noget lignende, siden jeg var ung praktikant på Vestkysten, og den lokale Venstrehøvding Laurits Tørnæs krævede særbehandling af bladet. Nu gentager det sig med hans datter, udviklingsminister Ulla Tørnæs. Hun kan ikke have det fra fremmede.«

Politikens Anne M. Sørensen glemmer ikke umiddelbart forrige fredag. Et stort interview med Danmarks ambassadør i Bolivia var klar til at blive trykt og lå færdigredigeret og layoutet til avisen.

I 2. sektion gjaldt det samme en ledende artikel, der handlede om situationen i selv samme fattige og korruptionsplagede latinamerikanske land.

Så ringede telefonen fra Sydamerika: Danmarks ambassadør havde pludselig nogle rettelser.

Interviewet var lavet tre uger tidligere. Ambassadør Mogens Pedersen havde været i København og meget skarpt talt om Bolivias problemer med korruption, nepotisme og magtmisbrug.

Herefter tog journalisten på ferie, og da bombe-sprængninger og terrorangreb kom til at præge sommerens aviser, blev hendes interview i første omgang ikke trykt.

»Da jeg kom tilbage, kontaktede jeg ham igen for at spørge, om teksten stadig holdt. Ambassadøren havde enkelte ændringer, hvorefter han godkendte teksten og sagde: 'Jeg synes, artiklen er blevet god'.«

Derefter besluttede Politiken at trykke samtalen og flankere interviewet med en leder.

»Så var det, at han ringede sent fredag eftermiddag. Han fortalte, at han lige havde nogle 'små-ændringer', som han gerne ville have indføjet. Jeg kunne have sagt nej, da artiklen rent faktisk var gået i produktion. Men jeg sagde ok og ventede en time,« siger Anne M. Sørensen.

»Så kom der en artikel, som jeg næsten ikke kunne genkende. Der var ikke tale om små ændringer, men om en helt ny tekst. Al tale om korruption, magtmisbrug og nepotisme var blevet så 'modificeret', at det nærmest var væk.«

Hvad der forbløffede Anne M. Sørensen mest var, at interviewet nu også havde fået indplaceret en helt ny person: Nemlig ambassadørens chef, udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

»Selv om vi ikke havde talt ét ord om Ulla Tørnæs, optrådte hun lige pludselig med favorabel omtale hele to gange i teksten. Og det ville hverken jeg eller min redaktør være med til.«

Anne M. Sørensen ringede til ambassadøren i La Paz og spurgte, hvad meningen var. Mogens Pedersen fik at vide, at Ulla Tørnæs under ingen omstændigheder kom til at medvirke i den pågældende artikel, der handlede om Bolivia.

»En tydeligt presset ambassadør afviste mig. Han sagde, at uden Ulla Tørnæs skulle der ikke trykkes noget interview med ham i Politiken.«

»Selvfølgelig droppede vi det interview. Troede Udenrigsministeriet virkelig, at vi ville købe deres plat? Ministeren må være desperat efter positiv omtale, når hun har sådan et censurkorps ansat,« siger Anne M. Sørensen.

Udenrigsministeriet bekræfter og beklager forløbet over for Journalisten.

»Når jeg hører historien fra Anne M. Sørensens side, kan jeg godt forstå, hun bliver vred. Men der er tale om kludder i kommunikationen mellem ambassadør Mogens Pedersen og mig den pågældende fredag,« lyder det fra afdelingschef Ib Petersen.

Han havde selv fået den famøse artikel på mail fra Bolivia:

»Min kollega spurgte, om jeg havde nogen bemærkninger. Og det havde jeg faktisk. Jeg synes, det var relevant at få med, at ministeriet – og det er altså Ulla Tørnæs – netop havde lanceret en ny strategi for Danmarks politik i Bolivia. Og at det måske var lidt overdrevet, når Mogens Pedersen sammenlignede nutidens forhold med det kaos, der herskede i 1970erne. Men hvis jeg vidste, at han selv havde sagt 'go' til Politiken, havde jeg også gjort det.«

»Det er pinligt, at jeg skal sidde og indrømme det. Men det gik skævt, og det er primært hos mig selv. Jeg var meget ærgerlig, da jeg så, at artiklen ikke blev trykt,« siger Ib Petersen fra Udenrigsministeriet.

Han afviser, at udviklingsminister Ulla Tørnæs på nogen måde har været involveret i forløbet.