»Vi arbejder benhårdt for at fastholde den høje standard for åbenhed i EU, og det bliver vi ved med,« siger Europa-minister Nicolai Wammen i stort interview med Journalisten.dk. DJ har ellers været ude med skarp kritik, men der hersker en del misforståelser, mener ministeren.
Der er nye regler på vej for åbenheden i EU, og det danske formandskab har sat sig i spidsen for forhandlingerne, som de prioriterer højt. Målet er at få nogle mere moderne regler end dem fra 2001, der gælder i dag.
Men Danmark kan ende med at underminere åbenheden i EU – og dermed også herhjemme. Sådan lød den skarpe kritik fra både journalister, politikere, en svensk minister og Dansk Journalistforbund i sidste uge.
Et udkast til de nye regler, baseret på et udspil fra Europa-Kommissionen, er blevet lækket, og det fik DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård til at fare i flint:
»Det er aldeles kritisabelt, at det danske formandskab sidder i spidsen for forhandlinger, der kan betyde mere lukkethed i EU. Danmark skal være et forbillede, når det gælder åbenhed, og derfor vil jeg råde det danske formandskab til straks at tage Kommissionens forslag af bordet,« sagde han til Journalisten.dk.
Europaministeren afviser kritikken
Det er Europa-minister Nicolai Wammen, der sidder for enden af bordet ved de omdiskuterede forhandlinger om åbenheden. Han understreger nu, at Danmark har som det altovervejende mål at bevare den store åbenhed, der allerede gælder i EU-systemet.
»De nuværende regler på området sætter en meget høj standard for åbenhed. Fra dansk side arbejder vi hårdt for at fastholde denne høje standard for åbenhed i EU's institutioner. Samtidig vil vi gerne gennemføre den nødvendige opdatering af reglerne efter 10 års retspraksis og praktiske erfaringer på området,« siger Nicolai Wammen til Journalisten.dk.
Ministeren bekræfter, at han er midt i forhandlingerne om de nye regler for åbenhed. Forhandlingerne involverer både de enkelte regeringer i Ministerrådet, de folkevalgte i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Wammen: For mange misforståelser
Og det er langtfra sikkert, at der falder en aftale på plads under dansk ledelse, understreger han.
»Det danske formandskab arbejder på at drive processen fremad i denne vanskelige sag, som har ligget stille alt for længe. Forhandlingerne er i fuld gang. Det er umuligt på nuværende tidspunkt at sige, hvor vi lander,« siger han og fortsætter:
»Det er og bliver en svær balancegang, og det er ikke givet, at det lykkes.«
Men Nicolai Wammen siger til Journalisten.dk, at han mener, der er flere misforståelser i kritikken, som han gerne vil slå ned på. Han understreger, at formålet med at lave reglerne om først og fremmest handler om at sørge for, at reglerne ikke bliver misbrugt.
Åbenheden bliver misbrugt af advokater
Ministeren giver et eksempel, som ifølge Kommissionen er meget udbredt: Store advokatfirmaer søger aktindsigt i tusindvis af dokumenter for deres klienter, som er blandet ind i konkurrencesager. Formålet er at forhale processen.
»Det drejer sig om de sager, hvor Kommissionen har til opgave at undersøge, om store virksomheder forvrider konkurrencesituationen på markedet i strid med EU-reglerne, og hvor der kan blive tale om bøder i milliardklassen. Ifølge Kommissionen er det hér en udbredt praksis, at advokaterne – mens undersøgelsen pågår – beder om aktindsigt i flere tusinde sider dokumenter, som ikke kan udleveres efter de gældende regler,« siger ministeren.
»Resultatet bliver, at de mennesker, der skulle lave den konkrete undersøgelse, i stedet bruger deres tid på at gennemgå de mange dokumenter side for side. Og det gør de for i sidste ende alligevel at nå frem til, at dokumenterne ikke kan udleveres.«
Vetoret: Det passer ikke
Derfor er det altså en af de væsentligste opgaver, når reglerne for åbenhed i EU-forvaltningen nu skal revideres, at det bliver sværere at misbruge dem, siger Nicolai Wammen.
Michael Cashman fra Europa-Parlamentet kritiserer, at der er lagt op til vetoret i forhold til aktindsigt for enkelte medlemslande i videre omfang end i dag. Mener du, at enkelte medlemslande bør have vetoret i forhold til aktindsigt?
»Det er simpelthen ikke korrekt, at der lægges op til at give medlemslande vetoret i de nye regler. Medlemslandene har i dag ikke en sådan vetoret og skal heller ikke have det i fremtiden. Medlemslandene har ret til at udtale sig i de konkrete sager. Det er det hele, og det lægger vi på ingen måde op til skal ændres.«
DJ har misforstået
Nicolai Wammen afviser også kritikken fra Dansk Journalistforbund af, at definitionen på et 'dokument' bliver mere snæver. Det lyder indviklet, men handler dybest set om, hvad journalister og borgere kan få aktindsigt i.
Men DJ har misforstået, mener ministeren.
»Det er en misforståelse, at det danske formandskab arbejder for en snævrere definition på et dokument. Det er korrekt, at vi i øjeblikket bruger tid på at diskutere definitionen af et 'dokument'. Det handler blandt andet om at sørge for, at elektronisk data bliver omfattet af reglerne – også selv om det ikke er den klassiske forståelse af et dokument,« siger Wammen.
»Vi diskuterer i denne sammenhæng også, om det bør gøres klart, hvornår et udkast bliver et egentligt dokument i EU-reglernes forstand, eller om det skal overlades til hver enkelt EU-institution at afgøre dette spørgsmål. Afgrænsningen mellem kladde og dokument sker under alle omstændigheder,« fortsætter han.
Danmark er imod mere lukkethed om jura
EU-institutionernes juridiske afdelinger vil blive mindre åbne i det foreliggende forslag, hævder kritikerne. Er det korrekt, og hvordan mener du, det bør forholde sig?
»Jeg kan bekræfte, at Rådets første forhandlingsudspil indeholder et forslag om mindre adgang til juridisk rådgivning. Europa-Parlamentet er ikke på samme linje, og forhandlingerne er i fuld gang, også på dette punkt. Den danske holdning er klar: Vi ønsker ikke, at der gives mindre adgang til juridisk rådgivning end i dag. Og vi har kæmpet aktivt ved EU-Domstolen for at forsvare præcis det standpunkt. Også hér handler det i forhandlingerne om at finde den rette balance.«
Kritikerne mener, at det foreliggende forslag samlet set vil føre til mindre åbenhed. Er Nicolai Wammen enig eller uenig i den betragtning og hvorfor?
»Som dansk formandskab er vores væsentligste pejlemærke at sørge for at fastholde den høje åbenhedsstandard og samtidig sørge for de nødvendige forbedringer, så reglerne også kan fungere i praksis.«
Journalister kan ikke blokere forslaget
Har kritikken fra en svensk ministerkollega, Dansk Journalistforbund og EU-journalister ændret dit syn på forslaget og forhandlingerne?
»Det har hele tiden været mit syn på denne sag, at vi arbejder benhårdt for at fastholde den nuværende høje standard for åbenhed, og det bliver vi ved med.«
Vil du lade et forslag gå igennem, hvis de europæiske journalister i sidste ende er imod forslaget?
»Jeg vil lade forslaget gå igennem, hvis jeg mener, at forslaget ud fra en samlet betragtning fastholder den nuværende høje standard for åbenhed i EU. Og meget gerne med mere klar tekst til de borgere, der forsøger at forstå reglerne, i form af en opdatering i forhold til godt 10 års praktiske erfaringer og retspraksis ved EU-domstolen. Så enkelt er det,« siger Nicolai Wammen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Det er simpelthen ikke korrekt, at der lægges op til at give medlemslande vetoret i de nye regler. Medlemslandene har i dag ikke en sådan vetoret og skal heller ikke have det i fremtiden. Medlemslandene har ret til at udtale sig i de konkrete sager. Det er det hele, og det lægger vi på ingen måde op til skal ændres.«
Wammen skal vist læse sit eget kompromisforslag - enhver stat kan ifølge forslaget bede om at få undtaget informationer, der stammer fra det pågældende land. Voilá, et veto i Rådet med henvisning til landets egen lovgivning eller interesser. Forslaget er juridisk sjusk og en skændsel for regeringen.
Forslagets artikel 4., stk 5:
5. A Member State may request the institution not to disclose a document originating from that Member State without its prior agreement
,setting out the reasons for its objection by reference to the exceptions referred to in Article 4. In explaining why a particular exception applies, a Member State may refer to any relevant provision or rule in its national law.