Solen skinnede over Varde, og omtrent 400 soldater stod ret på lige rækker, da der var flagdag og ministerbesøg i den jyske by 5. september.

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) holdt tale for soldaterne på byens torv. Med sig havde hun et vigtigt budskab fra regeringen: Der skal flere kvinder i forsvaret.

I den lokale avis JydskeVestkysten blev det omsat til overskriften:

”Ligestillingsminister: Giv plads til flere højhælede i Forsvaret”.

Måske en slet skjult reference til Marie Bjerres egen påklædning den dag, som avisen også fik med i omtalen, beskrevet som ”… en septemberblå jakke og sorte, højhælede sko”.

Selv forstår Marie Bjerre ikke, hvorfor hendes budskab om flere kvinder i forsvaret skulle gengives med et billede af sko.

”Det provokerede mig helt vildt,” siger hun om avisens overskrift.

”Det er da ekstremt nedladende at omformulere mit budskab til, at der skal flere højhælede i forsvaret. Så får man et billede af, at kvinder i forsvaret, det er sådan nogle, som går i højhælede. Og hvad er det for et billede af mig, som de mange dygtige kvinder i forsvaret får?” siger Marie Bjerre.

Der gik lidt tid, før hun registrerede ordvalget.

”Først læste jeg artiklen og tænkte ikke videre over det. Men som dagen gik, blev overskriften ved at rumstere. Stod der virkelig det? Jeg har da ikke sagt højhælede en eneste gang. Det kan simpelthen ikke være rigtigt,” tænkte Marie Bjerre.

Hun skrev et tweet på det sociale medie X, hvor hun rettede sin kritik mod JydskeVestkysten:

”Helt ærligt! Hvorfor reduceres mit budskab til stiletter?”

Hun gjorde også opmærksom på, at artiklen beskrev hendes tøj.

I dag beklager JydskeVestkysten uden forbehold og kalder det en ’tilståelsessag’.

”Jeg er fuldstændigt enig med ministeren. Hendes påklædning og hælstørrelse er sagen uvedkommende, og det er ikke sådan, vi i 2023 beskriver kvindelige ministre – ej heller omtaler vi kvinder som ’højhælede’,” siger Mette Cramon, ledende redaktionschef på JydskeVestkysten.

Hun tilføjer, at hun selv ville blive meget irriteret, hvis andre på samme måde fokuserede på hendes tøj frem for på, hvad hun sagde.

Men Marie Bjerres eksempel er ikke enestående – tvært­imod. Det viser nye resultater fra udviklingsprojektet ’Bedre kønsbalance i medierne’, som de to DMJX-forskere Anna Karina Kjeldsen og Line Schmeltz i tre år har været tilknyttet.

”Der er en markant skævhed i, hvilke roller kvinder og mænd får lov til at spille i nyhedsbilledet,” siger Anna Karina Kjeldsen, lektor og akademisk projektleder ved Forskning og udvikling på DMJX.

”Kvinderne beskrives med patos, mens mændene får et etos-boost,” siger Anna Karina Kjeldsen, lektor og akademisk projektleder ved Forskning og udvikling på DMJX. Foto: Christian Falck Wolff

Kvinder er cases, mænd er eksperter

Skævhederne i danske medier handler ikke kun om antallet af kilder, viser de nye resultater. De handler også om den kontekst, kvinderne indgår i, og om, hvordan kvinderne beskrives og tituleres.

Anna Karina Kjeldsen og Line Schmeltz nævner i flæng: Kvinder har markant mindre taletid i nyhederne end mænd. Kvinder optræder hyppigere som cases, mens mænd langt oftere indtager ekspertrollen. Desuden fylder beskrivelserne af kvindernes fysiske fremtoning mere, som i eksemplet med Marie Bjerre.

”Det er typisk kvinder, som bliver beskrevet på deres tøj og udseende. Det gør mænd slet ikke i samme grad. Vi ser også flere beskrivelser af kvinders fremtræden med regibemærkninger som ”tilføjer hun smilende” eller ”siger hun, mens hun kigger ud ad vinduet”,” siger Line

Schmeltz, seniorforsker i kommunikation ved DMJX.

Sprogligt har kønnene også forskellige manøvrerum.

”Når kvinder bliver citeret, så husker de, føler, oplever og mærker noget. Når mænd bliver citeret, så er det mere sandsynligt, at de optræder som ekspertkilder, og fordi de optræder som ekspertkilder, kan vi se i sproget, at de oftere konkluderer, vurderer, fastslår og anbefaler noget,” siger Anna Karina Kjeldsen.

Listen over skævheder fortsætter. Forskerne har også undersøgt, hvordan titler og tituleringer bliver brugt i medierne. En af konklusionerne er, at kvinder oftere end mænd nævnes i sammenhæng med oplysninger om, at de er nogens kone, mor, søster eller datter. Eller deres mænd bliver nævnt, selv om historien ikke handler om dem.

”Kvinderne beskrives med patos, mens mændene får et etosboost,” siger Anna Karina Kjeldsen.

”De er stjernespillere, topforskere, stortalenter og så videre. Mændene bliver simpelthen talt mere op, og der er også en tendens til, at de får flere titler med fra CV’et, når de præsenteres,” fortsætter hun.

Desuden er der markant forskel på, hvor joviale journalisterne er med offentlige personer. Ifølge de to forskere er der en tendens til at benævne ”vigtige” kvinder, såsom politikere, udelukkende med deres fornavn. Mænd derimod benævnes oftere ved deres efternavn eller titel.

Det kan opleves som en måde at trække kvindernes autoritet ned på.

”Man trækker dem pludselig ind i et intimt rum, når man kalder dem ved fornavn, og når man gør det ved officielle personer i en nyhedshistorie, kan det underminere deres autoritet,” siger Line Schmeltz.

De to forskere peger desuden på en række undersøgelser, der viser, at kvindelige kilder fortsat er i markant undertal i medierne. På en god dag er de oppe på 35 procent af kilderne, og 31 procent, når det gælder online-nyheder.

”Set over tid har danske medier nærmest ikke flyttet sig. Det synes vi er ret bemærkelsesværdigt,” siger Line Schmeltz.

Journalisterne Marion Hannerup og Gitte Rabøl, som er initiativtagere til udviklingsprojektet ’Bedre kønsbalance i medierne’, oplever dog, at chefredaktører i dag – i modsætning til tidligere – er åbne for at arbejde for en mere ligelig kønsfordeling mellem kilderne.

”Da vi startede med at kigge på det her, var chefredaktørerne generelt meget afvisende og mente ikke, der var et problem. Sådan er det ikke i dag,” siger Marion Hannerup.

”Man trækker kvinderne ind i et intimt rum, når man kalder dem ved fornavn, og når man gør det ved officielle personer i en nyhedshistorie, kan det underminere deres autoritet,” siger Line Schmeltz, seniorforsker i kommunikation, DMJX. Foto: Christian Falck Wolff

Det går ikke over af sig selv

Og nu får medierne endnu en hjælpende hånd. Som udløber af udviklingsprojektet har forskerne og journalisterne i fællesskab udviklet et kvalitativt analyseværktøj – en slags tjekliste til redaktionen – som alle medier fremover kan benytte sig af.

Målet med værktøjet er at give medierne en større bevidsthed om, hvordan kvinder og mænd prioriteres og præsenteres i deres journalistiske indhold. Det sker ved at kombinere det kvantitative med det kvalitative. Den kvantitative tilgang kan ifølge forskerne bag ikke stå alene, da det også har betydning, hvilke mænd og kvinder der prioriteres, hvordan mænd og kvinder bliver fremstillet i ord og billeder, hvilke roller de har, og hvilke stofområder de optræder i.

Metoden er udviklet og testet i samarbejde med udvalgte nordiske medier, som led i projektet ’Bedre Kønsbalance i den Nordiske Medieindustri’, der er støttet af NIKK – et samarbejdsorgan under Nordisk Ministerråd. Det bliver præsenteret på en mini-konference den 6. oktober og hilses velkomment af ligestillingsminister Marie Bjerre.

”Det er et stort problem for ligestillingen, at kvinder har svært ved at gøre sig gældende som eksperter i mediebilledet. Derfor bliver jeg som ligestillingsminister nødt til at opfordre journalister i Danmark til at arbejde langt, langt mere seriøst med det her,” siger Marie Bjerre.