”Danmark muliggør og understøtter kolonial besættelse, folkemord og krigsforbrydelser”.

”Anti-zionisme er ikke anti-semitisme”.

Sådan er ordlyden i en underskriftindsamling, der fluks har skabt røre i Mediedanmark. Beskrivelsen tilhører nemlig ikke en afsender på en af de politiske yderfløje, men i stedet studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi, der med sine opsigtsvækkende påbud blandt andet opfordrer unge journalister til ”at tage ansvar for egen læring” ved i bund og grund at videreformidle misinformation.

Og tro det eller ej; der er allerede en god sjat journaliststuderende, der har underskrevet indsamlingen, som unægteligt peger i retning af vores egen afgrund.

Herhjemme startede det hele den 7. oktober, da Hamas angreb Israel og optrappede en 75 år lang konflikt til en regulær krig. Tiltagende voldsomme israelske angreb på forsvarsløse civile palæstinensere har ført til oprørske tilstande på danske gader, foran Christiansborg og ikke mindst online i kommentarspor og gennem borgerforslag.

Blandt sidstnævnte tæller det største knap 70.000 underskrifter og skal dermed tages op i Folketinget. En af mange andre indsamlinger har til sammenligning 104 underskrifter, men er det måske mest omtalte i Mediedanmark lige nu.

Det hænger sammen med, at Journalisten.dk tirsdag bragte historien om, at 28 journaliststuderende på tværs af danske universiteter har signeret en underskriftindsamling lavet for ”mediebranchens fremtidige stemmer”. De ”fordømmer den inhumane behandling og de krigsforbrydelser, der sker i Gaza” såvel som mere kontroversiel retorik, vi bedst kender fra aktivismen, og som ellers bør være et område let at adskille fra journalistikken.

Det er forkert, når mine medstuderende tager aktiv part i et aktivistisk stunt og endda forudindtager én ’uomtvistelig’ sandhed om et politisk emne, hvis essens om noget kræver en vis berøringsmæssig beskaffenhed. Og hvad blev der i øvrigt lige af objektiviteten? Gider vi nu slet ikke engang prøve længere?

Jeg har hørt, at vi i forvejen kæmper med, at folk ikke tror nok på os, og hvis det er udgangspunktet, er det næppe gavnligt, at mediebranchens kommende kerne gør offentligheden til en politisk kampplads.

Lad os nu i stedet gøre det, vi er – eller i hvert fald bør være – gode til: At formidle sandfærdigt og objektivt om verden, så den almindelige borger selv kan tage stilling. Et tunnelsynsk oprørsmanifest er ikke vejen frem – i hvert fald ikke i journalistikkens verden.

Debatten er ikke et spørgsmål om, hvordan vi som journalister må handle, men hvordan vi bør handle. Selv ønsker jeg ikke at associeres med, at journalister malker vores professionelle integritet til at fremme et politisk ærinde, og faktisk synes jeg, at det er ret så pinligt over for mit kommende publikum, danskerne, når mine kommende kolleger på den måde sløser med vores fælles objektivitet.

Den ’tilstræbte objektivitet’, idealet for journalistens dækning, lyder på, at vi skal være så oprigtige, sandfærdige og nøjagtige som muligt, selv om vi erkender, at vi ikke kan undgå en vis bias. Et helt centralt problem med at underskrive dansk-palæstinensisk propaganda er, at vi går på kompromis med denne tilstræbte objektivitet.

Det er for eksempel almindeligt (aner)kendt, at Danmark er på Ukraines side frem for Rusland, hvilket afspejles i mediedækningen, som på nogle måder er pro-ukrainsk. Vi vil aldrig kunne kalde dækningen for hundrede procent objektiv, men vi tilstræber alligevel generelt objektivitet ved at formidle dokumenteret, officiel fakta, og ordlyden er oftest neutral. Meget af det samme kan siges om danske massemediers dækning af Israel-Palæstina-krigen.

Omvendt forudindtager underskriftindsamlingen, som mine medstuderende åbenbart har signeret i flæng, at ubetinget støtte til Palæstina og antipati mod hele Israel er sandheden.

Det er der ikke belæg for, og selv om vi alle er imod de forfærdelige angreb med civile tab til følge, er der herhjemme ikke konsensus om dette politiske spørgsmål, som generelt bør tilgås med både forbehold og forsigtighed.

Aktivisme giver tunnelsyn, og det er fra et journalistisk perspektiv aldrig en god ting.

Emil Eire Frerk Olsen er journaliststuderende på SDU, 3. semester