Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:43 02.11.2023 Morten Bjerregaard

Mindst 33 journalister dræbt i Israel-Hamas-krig

Mindst 33 journalister dræbt i Israel-Hamas-krig

Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix

Fra den 7.oktober til den 1. november er mindst 33 journalister og mediemedarbejdere blevet dræbt i Israel-Hamas-krigen.

Dermed er yderligere to journalister blevet dræbt siden den seneste opgørelse fra Committee to Protect Journalists.

De to dræbte er Majed Kashko og Imad Al Wahidi, der begge arbejdede for Palestine TV. De blev begge dræbt med deres familiemedlemmer i et luftangreb i Gaza.

Per 1. november fordeler de dræbte journalister sig som følgende: 28 palæstinensere, fire israelere og en libaneser.

Ifølge nyhedsbureauet AP er knap 9.000 palæstinensere og 1.400 israelere blevet dræbt, siden krigen brød ud.

SENESTE NYT

Flere nyheder