Den britiske sladderavis, News of the World, vil skære ned på mængden af historier om sex og drugs blandt kendisser.
Den britiske sladderavis, News of the World, vil skære ned på mængden af historier om sex og drugs blandt kendisser. På den årlige redaktørkonference i Manchester for 'the Society of Editors', har dagbladets redaktør, Colin Myler, netop meddelt, at tabloidavisen fremover vil bevæge sig i en anden retning. Som eksempel på fortidens journalistik nævnte han en nylig sag, hvor den tidligere royale reporter på News of the World havde hacket sig ind på flere af de kongeliges mobiltelefoner. Den slags skal det være slut med. Ifølge MediaGuardian ophører den kendte sladderavis dog ikke med at bringe breaking news om de kendte, og dermed gøre det, som avisen er kendt for.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.