Bo Møller Andersen, journalist på Se og Hør
Pressekortet har efterhånden ingen virkning. Jeg har aldrig formået at komme igennem en politiafspærring med det. Engang jeg skulle til udlandet som journalist, fik jeg et internationalt pressekort. Jeg var i Peru og skulle lave noget om nogle indianere. Min kontakt derovre nærmest grinede af mig, da jeg sagde, at jeg havde et pressekort. Jeg ville føle mig til grin, hvis jeg skulle ind på for eksempel British Museum i min fritid og stod og viftede med pressekortet. Jeg ville ringe i forvejen og lave en aftale, hvis jeg skulle skrive om det.
Anette Hvidkjær, redaktør på Vi med Hund
Jeg må indrømme, at jeg engang har brugt mit pressekort til at komme ind i Astrid Lindgrens verden i Sverige. Jeg tror ikke, at jeg skal gennem afspærringer eller i Tivoli, eller hvor det nu end er, folk bruger det. Hvis jeg kunne komme ind på en hunde- eller haveudstilling i England, ville jeg nok bruge det. Men i dag virker pressekortet jo heller ikke længere. I gamle dage fik man særbehandling, hvis man viftede med et pressekort. Det gør man ikke mere.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.