»Jeg løber en tur eller går i svømmehallen. Tankerne flyder mere frit, når man bruger sin krop, og man får en anden form for overblik. Jeg har lige skrevet et tema om alderens betydning for sygeplejerskers arbejdsevne. Idéen til, hvordan jeg skulle åbne historien, fik jeg, mens jeg svømmede. Jeg er jo min egen chef, så jeg betragter det at svømme som en del af arbejdet.«
Marianne Bom,
freelancer
»Idéerne kommer, når jeg er ude. Da jeg dækkede lukningen af en skole, kom stedets præst hen og fortalte om et kursus, hvor unge lærer at lave ikon-billeder. God reportage, tænkte jeg. På den reportage mødte jeg så en mor, hvis datter ville være arkæolog. Som et led i en serie om unges jobønsker sendte vi så datteren i praktik hos en arkæolog. Det er en kæde.«
Annette Holm,
journalist,
Dagbladet
Ringkøbing-Skjern
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.