»Bagatelgrænsen går, hvor det ikke kan betale sig at sende varen tilbage. Det vil vel sige omkring 100 kroner, når man regner både porto og tidsforbrug sammen. Jeg har for eksempel sendt en marguerit tilbage, som jeg modtog fra Georg Jensen. Jeg synes i øvrigt, at firmaerne er blevet bedre til at spørge, inden de sender. Men jeg er ikke til salg. Jeg får jo min løn af JP for at lave mit arbejde.« /
Lise-Lotte Klitgaard,
boligredaktør på Jyllands-Postens magasin Living
»I princippet tager vi ikke imod noget. Vi kunne aldrig finde på at ringe til et firma og bede om at få noget tilsendt. Hvis der alligevel er nogen, der sender noget, ryger det ind i en fælles pulje, så det kommer alle til gode. På den måde sætter vi ikke en klar grænse. Det er dem, der sender tingene, der definerer grænsen. Men det, vi får tilsendt, repræsenterer som regel ikke nogen synderlig værdi. Det kan være et par grydelapper, en tekande eller et skærebræt. En annoncør kan på ingen måde købe sig til redaktionel omtale ved at sende gaver.« /
Nicola Kragh Riis,
redaktionschef på Bo Bedre
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.