Hvad gør du for at pleje dit netværk?
Rasmus Dam Nielsen, praktikant på Politiken siden den 1. august
»Jeg gør ikke noget særligt for at pleje mit netværk. Det er noget af det, jeg skal i gang med, hvad angår mit netværk af kilder, som endnu ikke er noget at skrive hjem om. Når det kommer til mit personlige netværk, prøver jeg selvfølgelig at holde mig orienteret om, hvad der sker, så folk også gider snakke med mig, fordi jeg virker interesseret.« /
Steen Ulrik Johannessen, videojournalist på Ritzau
»Det drejer sig om at pleje sine kontakter ved at ringe, skrive mails og mødes med folk – og interessere sig for dem. Mere hokus pokus er der ikke i det. Undervejs møder man ganske naturligt nye mennesker gennem sit netværk, og så får man det udvidet på den måde. For mig er netværk både dem, jeg omgås på arbejdspladsen, dem, jeg møder på opgaver, dem, jeg drikker øl med – og så selvfølgelig mine kilder. I bund og grund betragter jeg hele min omgangskreds som mit netværk.« /
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.