Mediestøtten skal laves om. Den er for uigennemskuelig og gammeldags, lyder kritikken. Men hvor svært kan det være at få fingre i nogle nemme millioner? Journalistens Jakob Albrecht har gjort forsøget.
LABYRINT. Torskedumme islændinge. Nu ved jeg, hvorfor det gik galt for folkene bag Nyhedsavisen. Tænk sig, at de ville erobre mediemarkedet i et land, hvor der er seks milliarder kroner i mediestøtte om året – og så starter de en gratisavis, et nyhedsbureau og en hjemmeside. Tre ting, som netop ikke er berettiget til mediestøtte.
Jeg har sat mig for at undersøge, hvordan jeg kan gafle nogle af mediestøttemilliarderne til et nyt journalistisk projekt. Hvis jeg bare kan få en promille af de seks milliarder kroner, vil det give seks millioner offentlige kroner til at starte noget nyt. Jeg er ligeglad med, om det bliver en hjemmeside, en avis eller et blad. Bare jeg kan lave et fedt journalistisk produkt og en god forretning.
Men hvad skal jeg gøre for at få fingre i de rare millioner?
Der er seks milliarder støttekroner til fordeling, men det er tydeligt, at nogle er kommet mig i forkøbet. DR og TV 2-regionerne sidder allerede på over halvdelen af mediestøtten. Via licensen nupper de årligt 3,3 milliarder kroner. Dagbladene er også meget godt med. De får rundt regnet 1,5 milliarder kroner fra et virvar af puljer og ordninger. Blandt andet distributionsstøtten og det privilegium, at de ikke behøver betale moms. Den næste milliard kroner går direkte tilbage til statskassen i form af moms på licensen.
MEDIESTØTTEN ER BLEVET KRITISERET for at være et afsindigt sammensurium af puljer, tilskud og overgangsordninger. De forskellige pengekasser har enslydende navne som Dagbladsnævnet, Dagbladspuljen, Bladpuljen, Ugeavispuljen, Public Service-puljen, og "støtte til aviser i grænselandet".
Der er så mange forskellige puljer, undtagelser og krav, at medierne selv farer vild i støttemulighederne. Helt symptomatisk troede kriseramte Helsingør Dagblad, at Dagbladsnævnet var på vej med penge til dem. Det var det ikke. Det var såmænd folkene fra en helt anden pengekasse, nemlig Dagbladspuljens "særlige overgangsordning". Desværre var de ikke så generøse, og de endte med at donere sølle 77.000 kroner.
I samme boldgade blev gratisavisen Urban snydt for distributionsstøtte, da MetroXpress og 24timer var frække nok til at søge – og få – støtte sidste år. Urban fik dog et plaster på såret, da Dagbladsnævnet fandt syv millioner kroner i kassen til "omstillingsstøtte" et halvt år senere. Det reddede sandsynligvis Urbans liv.
Når reglerne bliver lavet om – og det gør de hele tiden – skaber det en mindre lavine af lappeløsninger. Helt typisk er forløbet om portostøtten, der forsvandt. I stedet fandt man på "distributionsstøtten" – den gjaldt bare ikke for ugeaviser, blade og magasiner. Det blev lappeløst med en "bladpulje", som bladene skulle søge fra år til år. Det kostede 800 blade livet. Weekendavisen blev også ramt, men blev reddet på målstregen af Ugeavispuljen, også kendt som Lex Weekendavisen.
ALLE PULJER ER PÆDAGOGISK beskrevet for mig på nettet. En rød tråd er, at man skal være med til at "styrke den demokratiske debat" for at komme i betragtning til støtte. Der er vist ingen, der rigtigt ved, hvad de fine ord betyder. Men dagbladene gør meget ud af, at netop de opretholder og styrker den demokratiske debat.
Det mest oplagte for mig ville være at lave en nyhedsside på nettet, som kunne nå ud til en bred målgruppe. Men ak, internetmedier kan ikke få en rød reje i støtte. Man skal udkomme på papir eller via radio- og tv-bølger for at få offentlig støtte. Nyhedsbureauer som Newspaq og Ritzau kan heller ikke modtage mediestøtte, selv om medarbejderne laver præcis det samme som kollegerne på aviserne.
Til gengæld kan jeg måske kaste mig over lokaljournalistikken. Her ligger der hundredvis af journalistiske arbejdspladser, og lokalaviserne er det første led i nyhedsfødekæden.
Men nej. Det er også en blindgyde. Lokalaviserne får hverken støtte eller momsfritagelse – ifølge midtvejsrapporten i Kulturministeriets Medieudredning er det blandt andet, fordi resten af medieverdenen ser ned på lokaljournalistikken.
Ikke engang lokalaviserne selv tror på, at de kan komme på støtten.
Hvis jeg vil ind i lokaljournalistik med offentlige midler, skal jeg lave lokalradio eller lokal-tv. Det er nemlig støtteberettiget med 60 millioner kroner om året fra lokalradio- og tv-puljen.
De 60 millioner bliver dog fordelt i et så tyndt lag, at jeg maksimalt kan få 125.000 kroner i tilskud. Det er ikke nok.
EN ANDEN TV-PULJE med millioner er Public Service-puljen. Det er en pose penge til tv-dokumentarer af høj kvalitet. Et af de eneste krav er, at dokumentaren ikke må vises på DR. Det kan jeg godt leve med.
Ole Tornbjerg fra Koncern Film og TV har lige fået to millioner til tv-dokumentaren "Velkommen til Borgen". Den skal vises på DK4. Ole siger, at jeg skal have en god programidé, overbevise en tv-station om idéens holdbarhed – og dernæst søge om pengene. Jeg betror Ole, at jeg aldrig har lavet tv.
»Det er jo et minus,« forklarer han tålmodigt. Og tilføjer, at jeg skal vide, at støttemarkedet er ekstremt kompetitivt. Hver gang han bliver præsenteret for en journalistisk idé, vurderer han samtidig, om den kan få offentlig støtte.
»Hvis dine ambitioner er højere, end at det skal vises på Youtube, skal du have støttekroner indover.«
Størstedelen af pengene i puljen går til drama på tv, og hvis jeg er helt afsindig heldig, kan jeg få 300-400.000 kroner til at udvikle min idé. Jeg er taknemmelig. Det er bare ikke nok.
JEG ER ENDT HOS 'the grand old man' i dansk medieforskning, Preben Sepstrup. Han var med til at kortlægge hele den offentlige mediestøtte i Medieudredningens midtvejsrapport.
Er der noget, jeg har overset? Eller er det bare umuligt for mig at komme i nærheden af alle de dejlige millioner?
Vi gennemgår de forskellige støttemuligheder. Det ser sort ud for mig. At etablere en avis og blive momsfritaget kræver et kolossalt papirarbejde.
Belært af Dagen og Nyhedsavisens konkurser er det et større erhvervseventyr, end jeg tør binde
an med.
Det hjælper heller ikke noget at lave fagblad, ugeblad eller 14-dages-blad.
»Umiddelbart kan jeg ikke se, at der er nogen muligheder for dig inden for de seks milliarder, der er i mediestøtte,« siger han.
Problemet er, at der kun er afsat småpenge til at starte nye ting op i mediebranchen.
»Og det er jo derfor, lokummet brænder lige nu, hvis jeg må udtrykke det på den måde.«
Ifølge Preben Sepstrup ville dele af medieverdenen blive ramt hårdt, hvis støtten forsvandt. For mange aviser er mediestøtten en redningskrans, der holder dem oven vande. Men mediestøtten er også med til at cementere mediebilledet.
– Så det er svært at være ny på markedet?
»Ja, det er ekstremt svært.«
– Hvor store er mine chancer for at få et større pengebeløb i støtte?
»Det er helt urealistisk.«
– Det er en hård dom.
»Jamen, sådan er det. Du kan ikke få noget.«
DR TAGER BRODERPARTEN
Danmarks Radio skærer en ordentlig del af kagen, når mediestøtten skal fordeles. Til gengæld skal den helt skarpe kniv frem for at skære tidsskrifts-støtten tilstrækkeligt tynd. Internetmedier og nyhedsbureauer modtager slet ingen støtte.
Statistik:
- Tidsskrifter: 4 mio. kr.
- Station Next: 6 mio. kr.
- Nordtyske aviser: 38 mio. kr.
- Lokalradio & -tv: 61 mio. kr.
- Public service-puljen: 75 mio. kr.
- TV 2-regionerne: 409 mio. kr.
- Dagblade, ugeaviser & blade: 1.500 mio. kr.
- DR: 3.326 mio. kr.
VENTET MED FRYGT OG HÅB
Kryds fingre – den 2. oktober kommer medieudredningen. Rapporten kan sætte gang i en lavine af politiske ændringer af mediestøtten – og måske berøre din arbejdsplads på godt eller ondt.
Se her, hvad der på spil:
Støttedarlings
Mediestøtten holder hånden under nicheaviserne.
Morten Hesseldahl, direktør for Information:
HÅBER: Mediestøtten fortsætter på det nuværende niveau og efter de samme principper.
FRYGTER: Hvis man ændrer mediestøtten radikalt, vil det få uop-rettelige konsekvenser. Engang i fremtiden finder man måske en brugbar forretningsmodel for internetmedier, men i den mellemliggende periode har medierne behov for støtte.
STØTTE I DAG: 25 millioner kroner
De føler sig snydt
Magasiner, fagblade og tidsskrifter mistede portostøtten.
Christian Kierkegaard, direktør i Danske Specialmedier:
HÅBER: At omnibusmedier og specialmedier bliver ligestillet. Momsfritagelsen for aviserne er konkurrenceforvridende og skal udvides til at omfatte flere medietyper eller afvikles, så en bredere kreds kan få glæde af pengene.
FRYGTER: At mediestøtten bare kører videre, som den ser ud i dag.
STØTTE I DAG: 54 millioner kroner
Deres tid er kommet
Internetmedier som Altinget og Dknyt.dk får ingen mediestøtte i dag.
Claus G. Theilgaard, redaktør for Dknyt.dk:
HÅBER: At vi som netmedie skal betale det samme i moms som andre medier og allerhelst bliver momsfritaget.
FRYGTER: Jeg kan ikke forestille mig, at politikerne kører videre med den voldsomt konkurrenceforvridende mediestøtte.
STØTTE I DAG: 0 kroner
BONUSINFO: Dknyt.dk er medejere af bladet Kommunen. Artikler og målgruppe på blad og net er stort set identiske. Bladet får mere end seks millioner kroner i direkte støtte om året.
Han vil afskaffe medie-støtten
Nyhedsbureauer får ikke støtte. Newspaq vil ikke have en øre.
Kristoffer Gravgaard, administrerende direktør for Newspaq:
HÅBER: At mediestøtten bliver afskaffet. Den er konkurrenceforvridende, og den betyder, at medierne holder op med at udvikle sig.
FRYGTER: At der ikke bliver ryddet op, og at det bare fortsætter som hidtil.
STØTTE I DAG: 0 kroner
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Rigtig fin artikel der - og underholdende, desværre på en lidt tragikomisk måde :-)
Den fortjener et link eller to ovre på K-forum. (Hvor der af og til dukker lignende diskussioner op.)
Bedste hilsener,
Ulrik Kristiansen
Kære Lars
Tak for at du fortsat vil forsvare Journalistens uafhængighed, også når det sker, at vi bringer artikler, hvor Journalistforbundets politisk valgte ledelse ikke medvirker.
Repræsentanter for internetmedier, nyhedsbureauer, dagblade, lokalaviser og specialmedier optræder i artiklen, fordi de har særligt meget i klemme her, hvor en ny fordeling af mediestøtten tegner sig.
Som du ved, gengiver Journalisten gerne DJs holdninger. Også til mediestøtte. Det har vi faktisk gjort en del gange det seneste år, som du kan se herunder.
Hvis du ønsker at høre mere om DJ's holdning til de konkrete mediestøtte-scenarier, der bliver fremlagt i dag, vil jeg anbefale dig at følge med på nettet i de kommende timer.
http://www.journalisten.dk/journalistforbundet-vil-firdoble-mediestotten
https://journalisten.dk/stotte-skal-skabe-udvikling-i-medierne
http://www.journalisten.dk/intelligent-mediestotte
http://www.journalisten.dk/dj-ritzau-skal-have-statsstotte
http://www.journalisten.dk/dj-skal-ikke-kaempe-fortidens-mediebillede
http://www.journalisten.dk/hver-en-krone-er-nodvendig
mvh
Troels
Det er ganske tankevækkende, at Journalistens journalist i sin indgang til denne problemstilling omkring mediestøtte er ligeglad med udtryksform og medie. Bare der er penge i det er det helt fint.......Det er så det uafhængige mediemagasins opfattelse af medier og mediernes udtryksform.
Noget andet meget mere problematisk er naturligvis, at DJ´s fagblad med total journalistisk frihed ikke finder det interessant, at beskrive, hvad DJ mener om tankerne om mediestøtte. På den måde får mediestøtte pludselig helt andre dimensioner.
Som fagpolitiker i DJ skal man passe utroligt meget på med at blande sig i noget som helst ( omkring Journalisten!!!!) - det har jeg gjort i 10 år - og jeg har i al beskendehed kæmpet for Journalistens frie liv. Det vil jeg fortsat gøre. Men jeg vil ikke have berøringsangst overfor dårlig journalistik! Nogle vil mene, at jeg får travlt, men så vidtgående vil jeg ikke gå.
Blot helt enkelt spørge redaktionen: Hvorfor er det ikke ganske spændende, hvad DJ mener om mediestøttens fremtid?
Alternativt et svar på, hvorfor redaktionen synes de andre adspurgte er mere interessante.....
Må jeg venligst henlede Journalistens redaktion på et ganske fremragende udtryk, som jeg har hentet på bagsiden af jeres bagside (nr.14- Anne Lea Landsted) - "Derfor, kære kolleger, lad os fortælle sandheden - ikke som den ser ud i journalistens eget hoved, men som den folder sig ud i virkeligheden. Og tro mig. Virkeligheden overgår ofte langt fantasien.
i al fredsommelighed - og dyb undren
Lars L