search

Min etik er bedre end din

Etikken i pressen er generelt god, synes journalisterne, men de er ikke i tvivl om, at deres eget etiske niveau er højere end kollegernes. Det fortæller en undersøgelse i det første nummer af det nye forskermagasin Journalistica.HJEMMEBLIND »Jeg får 4,9, men I andre får kun 4,1 på en skala fra 1 til 6,« det er beskeden fra journalisterne til deres kolleger.

Etikken i pressen er generelt god, synes journalisterne, men de er ikke i tvivl om, at deres eget etiske niveau er højere end kollegernes. Det fortæller en undersøgelse i det første nummer af det nye forskermagasin Journalistica.

HJEMMEBLIND »Jeg får 4,9, men I andre får kun 4,1 på en skala fra 1 til 6,« det er beskeden fra journalisterne til deres kolleger.

Det var resultatet, da Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole spurgte 2.075 tilfældige medlemmer af Dansk Journalistforbund. 745 svarede på hele skemaet. Målet for undersøgelsen var at se på journalisters syn på journalistisk etik.

Undersøgelsen offentliggøres i det første nummer af det nye videnskabelige magasin Journalistica, som udkommer fredag i denne uge.

»Det er positivt, at journalister reflekterer over etiske spørgsmål og opdager, at de selv, men især kollegerne laver fejl,« siger Roger Buch. Han mener, det er et sundhedstegn, at journalisterne er fokuserede på etiske problemstillinger.

Undersøgelsen viser, at 95 procent ser eksempler på manglende etik hos andre journalister mindst en gang om måneden. Til gengæld tager hver fjerde journalist aldrig sig selv i at udøve journalistisk dårlig etik, og 80 procent oplever det højst en gang hvert halve år. Undersøgelsen ser også på, hvilke etiske principper der er vigtige for journalister. Her er den absolutte topscorer beskyttelsen af svage kilder. Hele 97 procent mener, at journalister ikke må misbruge kilders følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme. Også privatlivets fred og efterprøvning af krænkende informationer er blandt topscorerne. Hele 95 procent mener, at disse hensyn er vigtige eller meget vigtige. Til gengæld er der et lille flertal, som mener, at skjult kamera og skjulte lydoptagelser er i orden. Fænomenet, der blandt andet ses i Operation X, har tilslutning af 52 procent, mens 48 procent mener, at journalister som udgangspunkt altid bør præsentere sig som sådanne.

De etiske synspunkter, som journalisterne har, kommer især fra de overvejelser, de selv gør sig. 99 procent angiver disse som vigtige. Egne fejl, skrækeksempler fra danske medier og samtaler med kolleger er også vigtige for 9 ud af 10 af de adspurgte.

Til gengæld henviser kun 30 procent til Pressenævnet, hvilket gør nævnet til den mindst betydende af de 10 kilder til etiske overvejelser, Roger Buch lister op. Det får Roger Buch til at efterlyse en ny og mere offensiv rolle til Pressenævnet.

»I stedet for at være et meget tilbagelænet organ burde Pressenævnet overveje, om de skulle sætte debat i gang om presseetik,« siger han og henviser til den rolle, Etisk Råd har. Han spørger, om resseetiske spørgsmål ikke burde overføres til de almindelige domstole, hvis der ikke sker en ændring.

Det er ikke en holdning, der deles af Pressenævnets formand, højesteretsdommer Niels Grubbe:

»Vi er tilbageholdende i vores rolle i forhold til pressen. Som et lovfæstet, statsligt organ mener vi ikke, vi skal styre den etiske debat blandt journalister.«

Han forklarer, at Pressenævnet giver en hurtig, uformel og billig behandling af sagerne, og
det mener han ikke klagere kan få hos domstolene.

Læs mere om magasinet på www.journalistica.dk

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen