search

Millioner til oplysende journalistik

Er du træt af at sælge din reportage for et par tusinde? Læs om fire drenge, der fik en halv million til at lave et journalistisk projekt, ingen avis havde råd til. Der er masser af penge i at blande journalistik og oplysning,siger en professionel fundraiser.

Er du træt af at sælge din reportage for et par tusinde? Læs om fire drenge, der fik en halv million til at lave et journalistisk projekt, ingen avis havde råd til. Der er masser af penge i at blande journalistik og oplysning,siger en professionel fundraiser.

FINANSIERING. Fotografen Anders Birch og journalisten Rasmus Thirup Beck sad i sommeren 2009 på toppen af verdens højest beliggende skisportssted, Chacaltaya i Bolivia. Gletsjeren er så hårdt medtaget af klimaforandringerne, at sneen er væk, og skisporten nu er forduftet.

Her fulgte de i to uger den familie, der arbejdede i skihytten på toppen af bjerget, der i dag bruges af bjergbestigere i stedet for skiløbere. Fra at have levet et liv centreret omkring skisporten på gletsjeren, må de nu lave hverdagen om, fordi sneen og dermed også skituristerne er forsvundet.

Historien er én af de menneskelige konsekvenser, som klimaændringerne har bragt med sig. Familien fra Bolivia indgår i en serie portrætter fra hele verden om mennesker, hvis liv bliver påvirket af klimaet. Projektet hedder facetheclimate.org og er skabt af journalisterne Rasmus Thirup Beck og Hakon Mosbech og fotograferne Anders Birch og Steven Achiam.

Face The Climate er et eksempel på, at fonde og organisationer i Danmark gerne vil støtte journalistiske projekter med store beløb. Faktisk var projektet aldrig blevet til noget, hvis ikke Danida var klar med 500.000 støttekroner.

Det var oprindelig journalist Hakon Mosbech, der fik idéen til en jordomrejse, der skulle vise konsekvenserne af klimaforandringerne. Men han måtte skrinlægge projektet, fordi han ikke kunne finde et medie, der kunne finansiere det. Først da Anders Birch og Rasmus Thirup Beck fandt på at bruge en fundraiser, blev projektet til virkelighed. De to deler kontor på Nørrebro i København, og de begyndte sammen at udvikle projektet og lave research på mulige historier.

De kom sammen frem til konceptet: Det skal være forskellige konsekvenser af klimaforandringerne, det skal være spredt over hele verden, og det skal være fortalt med udgangspunkt i en familie, der er berørt af klimaforandringerne.

Gruppens fundraiser gik i gang med at sende ansøgninger til fonde og firmaer. Flere måneder i træk kom der ikke andet end afslag. De var ved at løbe tør for steder, de kunne søge. Der var ingen tegn på, at de ville få nogen penge, og projektet var truende tæt på ikke at blive til noget.
»Projektet blev ikke lagt dødt, men vi tænkte, at vi ikke kunne gøre mere, så vi måtte bare vente og se, hvad der skete,« fortæller Anders Birch.

Ventetiden blev rigt belønnet. Flere måneder efter ansøgningen var sendt, kom der svar fra Danida. De ville gerne støtte, og de var klar med 500.000 kroner. Glæden var selvsagt stor hos de fire. De tilknyttede projektlederen Ditte Marie Størner, der siden har stået for det administrative arbejde.

Danidas krav var simple: Projektet skulle være lavet i ulande, pengene måtte ikke gå til løn, og Danida skulle godkende alle budgetposter. Bortset fra det var der frie rammer for den journalistiske udfoldelse. Pengene gik til at dække rejseudgifter, hjemmesidedesign og videoproduktion, mens lønnen til de fire bestod i efterfølgende artikelsalg.

»Det er ikke noget, vi bliver rige af. Vi ville have tjent mere ved ikke at lave projektet. Jeg har virkelig måttet sige nej til meget arbejde, fordi jeg lavede det her,« fortæller Rasmus Thirup Beck.

Pengene fra Danida har fjernet det tidspres, som journalister normalt arbejder under, når de er udsendt af aviser.
»Hele humlen ved projektet er, at det skulle være gennemarbejdet. Vi har sat den tid af, som vi mente, det ville tage at komme tæt på folk og lave en historie, som andre vil se bagefter,« siger Anders Birch.

Hen over sommer og efteråret 2009 rejste de fire jorden rundt to og to. Hjemmesiden gik i luften i oktober 2009 og havde i starten tre historier. Siden er der kommet nye historier med ti dages mellemrum, og den sidste historie om regnskoven i Congo blev offentliggjort midt under klimatopmødet i København.

Sideløbende med hjemmesiden er historierne også blevet bragt på Berlingske.dk, der har været mediepartner på projektet. De har fået to vinkler på hver historie gratis, mod at der blev linket videre til facetheclimate.org. ¨

Ud over Berlingske.dk er historierne blevet bragt i en lang række magasiner i både ind- og udland. Senest havde "Ud & Se" tre af historierne i deres decembernummer, hvor hele bladet var helliget klimajournalistik.

Morten Ryesgaard Larsen er direktør i Fundraisers og lever af at skaffe kapital til projekter som for eksempel Face The Climate. Han har før skaffet finansiering til journalistiske dokumentarfilm, og han mener sagtens, der kunne laves flere projekter i stil med Face The Climate. Det kræver bare, at journalisterne ændrer deres syn på sig selv. »Der er ikke nogen, der støtter journalister. Men der er mange, som støtter det, journalister gør – altså at formidle et tema på en god måde,« siger han.

Morten Ryesgaard Larsens gode råd til journalister er simpelt: Gør det klart, hvad temaet i historien er, og se så på, hvem der kunne have interesse i at fortælle den historie til verden. Ofte ligger der ret gode penge og venter, og Morten Ryesgaard Larsen har før fået op til 700.000 i enkeltdonationer. Pengene kommer ofte fra ministerier og går for tiden mest til projekter om sundhed, klima eller natur og teknik.

»Sundhed er altid populært. Hvis du har en god historie om sundhedsforskning, så kan det både være interessant for Sundhedsministeriet, Videnskabsministeriet, Erhvervsministeriet og private firmaer som Novo Nordisk og Lundbeck for eksempel,« siger han.

Til gengæld er der dårligt nyt til journalister, der ønsker støtte til kritiske, afslørende journalistik, forklarer Morten Ryesgaard Larsen, der ikke tror, han kan skaffe penge til den undersøgende og afslørende journalistik.

»Det vil være næsten umuligt at skaffe penge til. Fonde støtter projekter, som hjælper en konkret målgruppe, og som har en oplysende karakter. Det er ikke interessant for dem at fortælle, om det ene eller andet firma ikke overholder loven,« lyder dommen.

Historierne og de menneskelige skæbner har gjort stærkt indtryk på de fire skabere af Face The Climate, og projektet er med tiden blevet til hjerteblod for dem.

»I begyndelsen synes jeg mest, projektet var spændende fagligt, men nu er jeg tippet lidt over, og nu er det vigtigste for mig at fortælle om klimaforandringerne,« siger Rasmus Thirup Beck.
Lige nu ligger facetheclimate.org stille. Der kommer ikke flere historier, og pengekassen er tømt, når de sidste regninger er betalt. Men projektet er ikke dødt, og fortsættelsen er allerede i støbeskeen.

»Vi vil gerne fortælle de positive historier om enkeltpersoner og organisationer, som handler på egen hånd for at ændre klimaet,« siger Rasmus Thirup Beck.

Fortsættelsen har fået navnet Face The Climate – Revolution, og arbejdet med at finansiere det er allerede gået i gang. Og Rasmus Thirup Beck håber på, det kommer til at være lettere denne gang.

»Det her er positive historier, og det vil firmaer og fonde hellere sættes i forbindelse med. Og så har vi lært sindssygt meget af projektet allerede, så vi ved, hvad vi skal undgå,« siger han.

Face The Climate har foruden Danida også modtaget 100.000 kroner fra Berlingske Fonden, 50.000 fra Codan Fonden og 100.000 fra Undervisningsministeriet. De to sidstnævnte beløb skulle gå til at lave undervisningsmaterialer.  

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen