Støttekronerne hober sig op i Dagbladsnævnet, som stort set ingen ansøgninger får – til trods for at dagbladene har røde tal på bundlinjen. En rundspørge, dagbladet Børsen har foretaget, viser stor uenighed om, hvad støtten skal bruges til.

En pengetank på 70 millioner kroner ligger og venter på at blive brugt til af de trængte dagblade. Dagbladsnævnet får kun få ansøgninger, selv om krisen kradser, og dagbladene har sværere end nogensinde ved at få økonomien til at hænge sammen.

Indtil videre har Dagbladsnævnet modtaget fem anmodninger om støtte i år, mens otte sager var igennem behandling sidste år. Situationen vækker forundring hos nævnets formand.

»Krisetegnene i branchen taget i betragtning, så er det meget iøjnefaldende, at vi ikke modtager flere ansøgninger,« siger Jens Kristiansen, der også er professor ved Københavns Universitet, til dagbladet Børsen.

Det tre år gamle nævn har til opgave "at sikre et alsidigt dagbladsmarked" og råder altså lige nu op mod 70 millioner kroner, som kan søges af alle dagblade til udvikling af eksisterende titler, etablering af nye dagblade eller udviklingsbistand til lukningstruede dagblade.

Når penge ikke bliver uddelt, er der heller ingen grund til at bevillige dem. Regeringen besluttede i 2008 at nedsætte den årlige bevilling på finansloven med 11 mio. kroner til 2,6 mio. kroner i 2008 og 2009. Dagbladsnævnets reserver må maksimalt indeholde 75 mio. kroner.

Berlingske Media har i år fået omstillingsstøtte til Urban på 7,3 mio. kroner, og alt i alt er Berlingske Media dem, der optræder hyppigst på listen. Siden Dagbladsnævnet blev stiftet i 2006 – som erstatning for Dagbladenes Finanserieringsinstitut – har koncernen modtaget i alt 14 mio. kroner.

"Jeg synes, at det er en fornuftig ordning at have – ikke mindst i disse tider. Det er jo bare et spørgsmål om, at der er flere, der har lyst til at komme frem med projekter," lyder det fra koncernchef Lisbeth Knudsen.

Konkurrenten JP/Politikens Hus har ifølge den administrerende direktør Lars Munch slet ikke søgt om støtte. Han mener ikke, at det er rimeligt at søge om midler til udvikling af en avis.

"Det er min opfattelse, at formuen i nævnet skal bruges til at redde dagblade, som er i alvorlig knibe. Jeg vil være ked af, hvis vi kommer i en situation, hvor der bliver uddelt penge til velfungerende dagbladshuse, som selv kan og bør finansiere deres udvikling," siger Lars Munch til Børsen.
Ifølge formanden for nævnet er der vide rammer for støtte til dagblade, der falder inden for kategorien "økonomiske vanskeligheder".

"Den forudsætter jo, at dagbladene går i gang med et omstillingsprojekt, men det er faktisk ret bredt defineret. Det kan være et nyt design, markedsføringsmæssige tiltag, ændret indhold, nye redaktionelle arbejdsmetoder, eller en omlægning til at udkomme færre eller flere dage," siger Jens Kristiansen.

Læs hele temaet i Børsens tillæg Mediemarked.