Mange journalister ved det ikke. Men der er masser af støttemidler at hente i skoven af EU-støtteordninger, fortæller pressemedarbejder i Kommissionen. Man skal bare være parat til at læse det med småt. Rettet.

Fondsmidler og legater fra EU kan godt virke som et lukket land for mange journalister. Men der er masser af støttemidler at hente i EU, der sagtens kan gå til journalistiske projekter. Det forklarer Michael Vedsø, der er leder af Presse og Medier i Europa-Kommissionens repræsentation i København.

»Mange journalister er nok vant til kun at tænke i danske støttemidler. Men der er mange penge i EU, der venter på kreative bud,« siger han til Journalisten.dk.

I onsdags holdt Michael Vedsø foredrag om EU-midler for medlemmerne af Kreds 1 ved et arrangement, der var sat i værk af journalist-og fotojournalistfællesskabet Hovedkvarteret på Nørrebro i København. 

Det er ikke muligt at give en bestemt anvisning til, hvordan man søger midlerne, forklarer han. For hver støtteordning har sin egen ansøgningsproces og formelle krav til ansøgningen.

For at give et overblik har Europa-Kommissionen i Danmark forsøgt at lave en samlet oversigt over støtteordningerne i en publikation, der er inddelt i emner som "Uddannelse og Ungdomsanliggender" og "Klima, Energi- og Transportprogrammer".

Det gælder nemlig om at tænke ud af boksen, hvis man vil søge om midler i EU, siger Michael Vedsø. For det fungerer ikke sådan, at pengene specifikt går til journalistiske projekter eller fotoudstillinger.

»Men hvis man for eksempel er interesseret i landskabsfotografi, blomster eller planter og gerne vil lave et journalistisk produkt, skal man overveje og overveje, om der er miljøstøtteordning, der kan bidrage med en pose penge til projektet,« forklarer han.

Derudover er der mange ordninger, der kun går til ngo'er og civilsamfundsorganisationer. Men det behøver ikke udelukke, at journalister søger.

»Så kan man lave et projekt i samarbejde med en ngo og derigennem modtage støtten alligevel. Det kunne være Greenpeace, hvis der er tale om et miljøprojekt,« siger Michael Vedsø.

Men selv om pengene er mange, er det ikke altid lige nemt at søge dem. Det tager tid, og man skal være parat til at læse alt det med småt, så man lever op til de mange formelle regler, siger Michael Vedsø.

»Man skal levere meget detaljeret dokumentation for ens udgifter. Man skal have godkendt budgettet på forhånd og efterfølgende et regnskab. Man skal derfor undersøge præcis, hvilke muligheder den enkelte ordning har for støtte, så man ikke skriver ansøgninger, der ikke lever op til de krav. Og så skal man være klar over, at Kommissionen ikke behandler ansøgninger, hvis projektet allerede er gået i gang.«

Og så skal man fortsætte med at have orden i regnskaberne, selv om projektet er færdigt og støttekronerne brugt.

»Kommissionen kan godt flere år senere lave en detailundersøgelse af et projekt. Det skete for eksempel for en dansk tv-station, der lavede programmer om EU. De overholdt budget og tidsplan, men cirka to-tre år senere gik kommissionens revisorer ind og undersøgte hele projektets støtteforløb. Det endte med en korrektion på et par hundrede euro, så der var ingen problemer. Men det siger noget om spillereglerne, og at det kan være en tidskrævende proces,« siger Michael Vedsø.

I EU’s nuværende budgetramme, der omfatter årene 2007 til 2013, er der afsat omkring 975 milliarder euro til programmer og støtteordninger. Det fremgår af Europa-Kommissionens oversigt over støtteordningerne.

Michael Vedsø vurderer, at støtteordningerne der er omtalt i oversigten tegner sig for en lille andel af EU's samlede budge. Men der er tale potentielt tale om millioner af støttekroner, oplyser han.

(Rettet klokken 12:00. Der fremgik, at EU's budgetramme på 975 milliarder euro betød, at der potentielt også var milliarder af støttekroner at hente. Den vurdering har Michael Vedsø præciseret. Der er nok snarere tale om millioner.)