Indtil for seks år siden ville det have været i strid med dansk lovgivning, når Brian Laudrup i dag reklamerer for online-gambling-sitet Unibet på dansk tv.

Fra 2003 til 2012 var det nemlig ulovligt at reklamere for alle andre spiludbydere end Danske Spil. Men en række danske medier bragte alligevel annoncer for andre spiludbydere. Heriblandt Ekstra Bladet.

Og det kommer mediet muligvis til at betale mange penge for.

”Spillemyndigheden anmeldte i 2003 og de efterfølgende år forskellige aviser, som man mente havde overtrådt den daværende spillelovgivning ved at reklamere for spilleudbydere, der ikke havde tilladelse til at udbyde spil i Danmark,” siger advokaturchef ved Københavns Politi Vibeke Thorkil-Jensen til Journalisten.

Hun fortæller, at konsekvensen kan være bødestraf til mediernes ansvarshavende chefredaktør. I sagen mod Ekstra Bladet gælder det Bent Falbert, som var ansv. chefredaktør frem til 2010, samt den nuværende chefredaktør Poul Madsen.

Risikerer at få konfiskeret millioner

Ifølge anklagemyndigheden skulle fortjenesten på annoncesalget for JP/Politikens Hus løbe helt op på 415 millioner kroner. Ud over bødestraf kan koncernen også få konfiskeret fortjenesten på annoncerne.

Poul Madsen ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser til koncernøkonomidirektør i JP/Politikens Hus, Henrik Schjerbeck. I en pressemeddelelse fra 2015 beskrev han konfiskationskravet på 415 millioner kroner som:

”Helt uden sammenhæng med virkeligheden og de faktiske annonceindtægter fra spilannoncer."

Ifølge Ritzau er konfiskationskravet senere blevet nedjusteret til et beløb på under 100 mio. kr.

Hverken Vibeke Thorkil-Jensen eller Henrik Schjerbeck ønsker at oplyse det præcise beløb.

EU-domstol kan lukke sagen

At sagen 14 år efter anmeldelsen endnu ikke er afsluttet, skyldes usikkerhed om, hvorvidt spilleloven fra 2003 skulle have været godkendt i EU, inden den trådte i kraft.

Derfor blev sagen i sin tid sat i bero, mens spørgsmålet blev behandlet af EU-Domstolen, fortæller Vibeke Thorkil-Jensen.

”Hvis EU-Domstolen afgør, at den danske lov skulle have været vurderet af EU, inden den trådte i kraft, vil det betyde, at loven ingen retsvirkning har i Danmark, og så kan man ikke gennemføre en straffesag,” siger Vibeke Thorkil-Jensen.

JP/Politikens Hus har håbet på, at afgørelsen i sagen ville gå den vej.

Men i juli kom første hint om EU-Domstolens afgørelse, da domstolens generaladvokat kom med sin anbefaling til sagens afgørelse: At en godkendelse af den danske spillov i EU ikke var nødvendig.

Generaladvokaten giver anbefaling til EU-dommerne i komplicerede sager. Ofte – men langtfra altid – følger EU-Domstolen den anbefaling, som generaladvokaten har givet.

Hvis dommerne er enige med generaladvokaten, fortsætter millionsagen ved Københavns Byret.

Flere medier risikerer sager

Koncernøkonomidirektør i JP/Politiken Henrik Schjerbeck sagde i forbindelse med generaladvokatens udtalelse i juli til Ritzau, at mediehuset er uenig i anbefalingen.

Han skriver i en mail til Journalisten, at han ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, så længe den verserer.

Hvornår EU-Domstolen kommer med sin afgørelse, står ikke klart, men anklagemyndigheden ved Københavns Politi regner med at få oplyst datoen for afgørelsen til september.

Ekstra Bladet er ikke det eneste medie, som venter på EU-Domstolens afgørelse. Flere lignende sager er sat i bero, indtil EU-Domstolens afgørelse i sagen er landet. Det drejer sig i København om 25-30 sager, fortæller Vibeke Thorkil-Jensen.