Verdens næst-rigeste mand, mexicaneren Carlos Slim, er sandsynligvis parat til at redde kriseramte the New York Times. Kilder oplyser til Wall Street Journal, at Slim vil investere flere hundrede millioner dollar.
Mexicaneren, der i 2007 slog Bill Gates af pinden som den gang verdens rigeste, købte så sent som i efteråret en mindre ejerandel af New York Times Company. Allerede den gang var det tydeligt, at selskabet var i alvorlige problemer, og med rette blev der derfor stillet spørgsmål ved investeringen New York Times Co.
Men Mr. Slim, der er søn af libanesiske immigranter, har netop opbygget sin formue på at putte penge i undervurderede selskaber. Og selv om 250-300 millioner dollar ikke kan redde selskabets medier, kan det hjælpe New York Times-koncernen med at vinde tid. Vel at mærke tid til at få gennemført nødvendige besparelser og omstruktureringer.
Siden nytår har der nemlig været dystre meldinger om mulig lukning af printudgaven af New York Times. Gælden er uoverskuelig høj, kassebeholdningen er elendig, og derfor har vurderingen været, at nærmest kun mirakler kan redde avisen.
Millionerne fra Carlos Slim er ikke et mirakel, men det vil i hvert fald holde liv i "The Gray Lady" i et stykke tid endnu, lyder vurderingen.
Læs også: Carlos Slim i New York Times stake talks samt Mexican billionaire Carlos Slim on verge of $250m stake in New York Times.
Journalisten.dk bragte i sidste uge baggrundsartiklen: Spekulation om lukning af New York Times.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.