Mikael Jalving ny opinionsskribent for JP

Endnu en skribent forlader Berlingske Tidendes "Groft sagt"-klumme for i stedet at blive opinionsskribent for Jyllands-Posten. Denne gang er det Mikael Jalving, der forlader opinionsredaktionen i Pilestræde.

Det meddeler Mikael Jalving i en pressemeddelelse.

Først blev tidligere skribent på "Groft sagt", Lars Hedegaard, tilknyttet Jyllands-Posten, efter at han blev fyret fra Berlingske Tidende, og efterfølgende meddelte Claes Kastholm ligeledes, at han overvejede at forlade "Groft sagt", men valgte dog at blive.

På Jyllands-Posten skal Mikael Jalving være tilknyttet avisens opinionsstof på både papir og internettet, hvor avisen til marts lancerer et nyt blogunivers.

»Jyllands-Posten er en avis, der er bevidst om sin identitet. Der er højt til loftet, og avisen er ikke bange for at stå alene eller gå imod strømmen, hvis en historie kræver det. Det er det, en avis skal kunne,« udtaler Mikael Jalving i pressemeddelelsen.

0 Kommentarer