Til klapsalver fra en sal fuld af mediechefer modtog Midtjyske Mediers ansv. chefredaktør, Dorthe Carlsen, prisen som Årets Redaktør for få minutter siden ved Redaktørernes Døgn i Svendborg.
Prisen blev uddelt for andet år ved Redaktørernes Døgn, som afholdes af Danske Medier.
»Hun er en leder, som igennem seks år har fået folk omkring sig til skiftevis at grine og græde med sin ustyrlige trang til at forandre. Men faktum er, at de fleste mediehuse i Midtjyske Medier kan præstere unikke resultater i forhold til branchen,« sagde juryformand Tina Christel fra scenen.
Juryen bestod ud over Tina Christel, som er chef for efteruddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, af sidste års vinder, chefredaktør Erik Haldan fra Ugeavisen Esbjerg, Suzanne Moll, presserådgiver i KVINFO, og chefredaktør på Samvirke Karsten Kolding.
De nominerede var:
- Dorthe Carlsen, ansv. chefredaktør på Midtjyske Medier
- Klaus Dalgas, chefredaktør på Helsingør Dagblad
- Line Jakobsen, redaktionschef og kunderedaktør på Ritzaus Bureau
Journalisten interviewede sidste års vinder Erik Haldan i januar. Læs artiklen ”Tre gode råd til dig, der er chef”.
Senest opdateret klokken 17.13.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.