search

Midtjyder gør klar til party i provinsen

Hvert fjerde medlem af den midt- og vestjyske Kreds 5 har tilmeldt sig gallafest fredag. Det svarer til, at Kreds 1 skulle leje Bella Center, siger arrangørerne

Hvert fjerde medlem af den midt- og vestjyske Kreds 5 har tilmeldt sig gallafest fredag. Det svarer til, at Kreds 1 skulle leje Bella Center, siger arrangørerne
Det bliver en aften og nat med rød løber, høje champagneglas, snak, grin, debat og erfaringsudveksling på kryds og tværs af byer og arbejdspladser. Det er fingrene i stikkontakten og kontant opladning! Sådan præsenterer arrangørerne det kæmpe medieparty, der finder sted i Hall of Fame i Holstebro fredag.

»Det er en fest tilegnet alle de gode kræfter i branchen her i det midt- og vestjyske. I år er næsten en fjerdedel af de 450 medlemmer i kredsen tilmeldt. Det er sjældent, man kommer op på det i andre kredse,« siger Ole Navntoft, kommunikationschef i Kystdirektoratet og medlem af kredsens bestyrelse.

Værter ved gallafesten er Torben Møller fra P4 i Holstebro og Anne Domino fra kommunikationsafdelingen i Region Midt. DJ. i en særlig sofalounge er freelanceren og voice over-speakeren Florian Fastina.

Hvad kan andre kredse, der gerne vil i kontakt med mange medlemmer, lære af Kreds 5?

»Det skal være festligt og løssluppent – lidt ligesom Golden Globe. Vi ved fra tidligere, at det er svært at trække til generalforsamlingerne, selv om vi uddeler Den Gyldne Blok. Generalforsamlingerne er ikke en publikumsmagnet, men til gallafesten kommer revl og krat – også de unge,« siger Ole Navntoft.

Ved festen bliver der uddelt fire journalistpriser:
DEN GYLDNE BLOK gives til et medlem af DJ's Kreds 5, der i 2010 har ydet en særligt kreativ indsats eller på anden vis markeret sig inden for sit fag.
ÅRETS TALENTPRIS gives til en praktikant eller nyuddannet, der har gjort sig særligt bemærket i sit fag.
PRISEN FOR ÅRETS OVERRASKELSE gives til en person eller gruppe, der via sit fag har taget et usædvanligt og anderledes initiativ.
ÅRETS VISUELLE PRIS gives til en person eller gruppe, der har skabt noget ekstraordinært ved hjælp af fotos, film, grafik, web-design eller lignende.

Læs mere om festen på Kreds 5's hjemmeside

Se billeder af sidste års fest på Facebook

Kommentarer
1
bent øberg
21.02.11 14:14
Re: Midtjyder gør klar til party i provinsen

kom til aalborg, venner. her gi´r kredsen 1 x pr. måned en gratis bajer på værtshuset polly - hvor der må ryges!!!

så vi ka´ altså osse!!!

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen