Så står jeg midt i det. Det, alle DJH’ere har sukket efter – nærmest siden 1. semester og helt sikkert siden 1. årsopgavens rygkrummende og sveddryppende forsømte forår.
Den sagnomspundne praktiktid.
Midt i det er måske så meget sagt, da dette er mit første praktiksted, og der kun er gået en uge, siden jeg startede – men alligevel. Midt i København, midt i mediebilledet, midt i medievirkeligheden. ”Ude i den virkelige verden,” som jeg mistænker, står under ”oneliners” i den bog, man får, når man bliver underviser på DJH.
Mere præcist har skæbnens luner, (og panikdagens uforudsigelighed), samt måske også en vis chefredaktør, bragt mig (med 4-toget fra mit eksil i Jylland) ind som praktikant på fagbladet Journalisten i en seks måneders stilling. Oh jubel! Hvor ellers får man lov til at holde dem i ørene, der kigger magthaverne i kortene.
Så jeg er altså landet på øretævernes holdeplads, den 5. statsmagt a.k.a bladet der vælter de, der vælter regeringen – oven i købet direkte fra Journalisthøjskolen og uden mere viden om mediedanmark end stor interesse har givet mig. Teoretisk, nuvel. Men nu er det nu, det praktiske skal på plads.
”Direkte fra Journalisthøjskolen," skriver han! Chok and disbelief! Har Jakob fået en hjerneblødning? Tja. Det må komme an på en prøve!
Angstprovokerende målgruppe? Oh yes indeed!
Medievante kilder? You better believe!
(Jeg har allerede vinget Plummer og Engell i mit indre Excel-dokument. Selvom Engell ikke tog telefonen.)
Små svedperler dannede sig allerede hist og her, da jeg i forbindelse med praktiksøgning sidste år læste disse ord i Journalisten generelle uddannelsesplan for praktikanten: ”Journalistens læsere er kritiske læsere og endnu mere kritiske kilder. Det kan erfaringsmæssigt give praktikanter præstationsangst at skrive til branchen herunder ens medstuderende.”
No kidding!
Det ville svare til at sende en 19-årig, nyansat (mandlig) pædagogmedhjælper ind i en institution totalt overvåget af mikrofoner og webkameraer – med spanskrør bundet på armene!
Det må jo gå galt.
Udfordringen er til at tage og føle på. Men ok. I’ll give it a go. Det var jo også derfor, jeg søgte.
Og da jeg åbenbart har machocistiske tendenser, så velkommen til dit helt eget ’webcam og mikrofon’ – velkommen til min blog.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.