Midt om natten låste en natsygeplejerske sig ind hos en 88-årig kvinde på Amager, som hun var ansat til at tage sig af og drage omsorg for.

Sygeplejersken sagde selv, at hun blot havde glemt at slukke et stearinlys, men politiet var overbevist om, at hun bevidst satte ild til den ældre kvindes hjem, fordi hun ville slå hende ihjel.

Ved retssagen blev sygeplejersken idømt otte års fængsel for forsøg på mordbrand, mistede retten til nogensinde at arbejde som sygeplejerske igen, og hun blev også dømt for tyveri. Få dage inden ilden bredte sig i lejligheden, havde sygeplejersken nemlig indløst en falsk check på 500.000 kroner, hvor afsenderen var den 88-årige kvinde.

På tilhørerpladserne til retssagen mod sygeplejersken i 2005 sad Michael Duus Andersen, der dengang var en helt grøn krimireporter. Han var sat til at dække en af sine første retssager for Ritzau som praktikant, og måske derfor kan han huske forbavsende mange detaljer fra historien.

Men dengang havde han ikke forventet, at hans artikel om otte års fængsel til sygeplejersken her 16 år senere ville blive omdrejningspunkt for en ophidset debat om Pressenævnets rolle.

Pressenævnet valgte nemlig i starten af november i år at imødekomme den tidligere sygeplejerskes ønske om at få sit navn fjernet fra alle de medier, der dengang bragte Michael Duus Andersens Ritzau-telegram.

Kritik af Pressenævnets kendelse

Pressenævnet opfordrede medierne til at afindeksere artiklerne, hvilket betyder, at man fjerner dem fra søgemaskiner som for eksempel Google.

Det har ført til vrede reaktioner fra en lang række mediechefer, som mener, at Pressenævnet er kommet galt afsted. Siden har Journalisten også kunnet afsløre, at i hvert fald dele af flertallet i Pressenævnet ikke var klar over konsekvenserne ved at afindeksere.

Ulrik Holmstrup, som er Dansk Journalistforbunds medlem af Pressenævnet, troede oprindeligt, at man blot kunne fjerne sygeplejerskens navn fra Google-søgninger, men beholde resten af artiklen. Det har dog siden vist sig, at det ikke kan lade sig gøre.

Siden artiklen i praktiktiden blev det til mange år og mange retssager for Michael Duus Andersen, der var krimireporter på Ritzau fra 2006 til 2011. I dag er Michael Duus Andersen ikke længere nyhedsjournalist, da han er blevet pressechef for Københavns Professionshøjskole. Men han synes også, at Pressenævnet er ude på en glidebane:

”Hvis det her bare bliver praksis, så åbner det en ladeport,” siger Michael Duus Andersen.

Den tidligere sygeplejerske mener dog omvendt, at tiden er på hendes side. Straffen er afsonet, og hun har i dag skiftet navn, men vil gerne have artiklerne fjernet, så hendes børn ikke kan søge dem frem på Google, lyder det i kendelsen fra Pressenævnet.

”Jeg skal ikke bedømme, om den her natsygeplejerske skal kunne søges frem til tid og evighed, men der er også et hensyn til den ældre kvinde, der blev forsøgt dræbt og snydt, og hendes familie,” siger Michael Duus Andersen.

Bør finde en ny løsning

Helt firkantet er der tre muligheder i de presseetiske regler for at redigere i sager, hvor personer i artikler af den ene eller den anden grund gerne vil glemmes.

Den ene er afindeksering, den anden er anonymisering, og den sidste er en decideret sletning af den gamle artikel.

Da Journalisten gjorde Ulrik Holmstrup fra Pressenævnet opmærksom på, at afindeksering betyder, at hele artikler forsvinder fra Google, fik det ham til at genoverveje sin stilling til sagen. ”For så er en anonymisering jo i virkeligheden mindre indgribende,” lød det.

Michael Duus Andersen opfordrer parterne til, at man finder en løsning, så det ikke åbner en ladeport for tidligere dømte, der nu vil have deres artikler afindekseret.

”Perspektiverne i, hvornår ting bliver skrevet ud af historien, er ret voldsomme. Fremfor at vi nu åbner for massevis af de her sager, så vil det være godt, hvis man laver en principiel skala for, om det skal være muligt at fjerne et navn fra Google, hvis der er gået et antal år efter dommen. Hvis det så ikke er teknisk muligt, må man finde en løsning, hvor det bliver det,” mener han.

Netop den tekniske forståelse for konsekvenserne er væsentlig at tage med i det videre arbejde, lyder vurderingen fra Tine Johansen, som er formand for Dansk Journalistforbund.

”Der er noget, der tyder på, at afindeksering og afpublicering minder utroligt meget om hinanden i den virkelige verden, og at de ordforklaringer, der er i de presseetiske regler, måske ikke holder helt vand,” har hun sagt til Journalisten.

Derfor lægger hun op til, at der i de kommende drøftelser med Danske Medier om tilretningen af de presseetiske regler også bliver inddraget aktører med teknologisk forståelse i arbejdet.