Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:09 12.03.2021 Jakob Albrecht

Mexico er fortsat verdens farligste land for journalister

Det internationale Journalistforbund (IFJ) har i dag offentliggjort deres årlige rapport om journalister, der er blevet dræbt i forbindelse med deres arbejde. Tallene for 2020 viser, at 65 journalister i 16 forskellige lande mistede livet i 2020, fordi de for eksempel blev fanget i krydsild eller overfaldet.
65 døde er en stigning på 17 journalister sammenlignet med 2019.
Baggrunden for stigningen er ifølge IFJ, at der er kommet flere eksempler på kriminelle bander, ekstremister og sekterisk vold.

Det mest farlige land for journalister er for fjerde gang i træk Mexico med 14 drab. På de næste pladser følger Afghanistan (10), Pakistan (9), Indien (8), Filippinerne (4) og Syrien (4).
I alt har mere end 2.68o journalister mistet livet i forbindelse med deres arbejde de seneste 30 år, skriver IFJ.

SENESTE NYT

Flere nyheder