Mette Schmidt Rasmussen, 27 år, journalist og p.t. jobsøgende, genopstiller til hovedbestyrelsen. »Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke er nået længere med aftaler på kommunikationsområdet.«
Foto: Thomas Tolstrup

Hvad tror du vil give mest debat på årets møde?

»Fusionen. Blev den grebet rigtigt an? Jeg synes, det var en for lukket diskussion.«

Sidst havde du blandt andet de studerende som mærkesag, fordi du stadig selv var studerende. Hvordan er det gået med den?

»Jeg synes, at det er gået godt. Jeg har været bindeled mellem de studerende og hovedbestyrelsen. De studerende har fået en ny fælles organisation, og der har jeg også haft en finger med i spillet. Det er fedt, at det lykkedes.«

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

»Selv om jeg er færdiguddannet nu, så vil jeg fortsat gerne kæmpe for at forbedre de studerendes vilkår. Især at kommunikationspraktikanterne får ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Dansk Journalistforbund skal i det hele taget blive bedre til at tage imod de nyuddannede. De studerende får en folder om DJ, når de begynder på uddannelsen. Hvorfor ikke sende en folder ud til de færdiguddannede, hvor DJ beskriver, hvad det er, vi kan tilbyde: Hvilken specialgruppe hører du til? Hvordan får du oprettet en pensionsopsparing? Og hvad skal du være opmærksom på i din første kontrakt?«

Fusionen med Kommunikation og Sprog

Hvad er din holdning til en fusion med KS?

»Jeg er for en fusion. Jeg synes, at det var ærgerligt, at det ikke lykkedes. Vi havde mange gode diskussioner, og det ville være synd, hvis alt det arbejde, vi har lavet, bare går tabt.«

Er fusionen med KS død for altid?

»Nej, jeg håber, at den bliver til noget.«

Ingen i HB er imod en fusion, men mange medlemmer af DJ er. Hvordan forklarer du det?

»Jeg tror, at en af grundene er, at debatten var for lukket. Medlemmerne vidste ikke, hvad de skulle sige ja til. Jo, de fagligt aktive ude på de store mediearbejdspladser vidste det måske nok, men der var rigtig mange medlemmer, der ikke vidste det.«

I har i godt to år arbejdet med en fusion. Nu udskyder I den, selv om det mandat, I har fået, betyder, at den skal til afstemning i 2015. Respekterer I delegeretmødets beslutning fra 2013, synes du?

»Ja, for i mandatet står der: ”At arbejdet udføres således, at de to respektive forbunds kompetente organer kan tage stilling til resultatet af forhandlingerne …” Resultatet af forhandlingerne er, at der er brug for mere tid. Det er den anbefaling, HB kommer med, og som delegeretmødet stadig skal stemme om.«

Flere gange har DJ’s ledelse understreget, at fusionen er afgørende for DJ’s udvikling, ellers kan medlemstallet falde drastisk. Er det overhovedet forsvarligt at vente mindst to år mere, KS kan jo finde andre at lege med?

»Der er selvfølgelig en risiko, men den må vi tage. Det vigtigste er, at en eventuel fusion kan finde ordentligt sted. Og vi skal jo ikke glemme, at DJ er en sund og stadig voksende fagforening. Det regner jeg også med er tilfældet om to år.«

Afgørelsen er udskudt. Fornemmer du, at det er, fordi nogen i DJ frygter et nej?

»Nej, for det handler ikke om at frygte et nej. Det handler om, at alt for mange medlemmer ikke vidste, hvad det hele egentlig gik ud på.«

DJ vil i de kommende år udvide samarbejdet med KS, men samtidig vil DJ også gerne optage og betjene flere kommunikationsmedlemmer. Er KS lige nu mest en konkurrent eller en samarbejdspartner?

»Samarbejdspartner. Der er masser af områder, hvor vi kan samarbejde. Men hvis jeg ser på det med de kommunikationsstuderendes briller på, så er der jo konkurrence mellem KS og DJ, især på universiteterne, hvor jeg hører, at studerende fravælger DJ, fordi kontingentet er for dyrt.«

Journalister og kommunikatører

Siden seneste delegeretmøde er gruppen Journalisterne blevet dannet, blandt andet fordi de ønsker mere fokus på DJ’s oprindelige værdier som demokratiets vogtere. Gør DJ nok for journalisterne i dag?

»De føler jo ikke, at de bliver hørt i DJ. Den følelse må vi anerkende, men jeg synes, at det er ret nemt at få indflydelse. Jeg synes også, det kan blive en økonomisk udfordring for medlemmer, der er journalister, som gerne vil være medlem af DJ, deres kreds og en medarbejderforening, hvis de skal betale til endnu en forening. Men måske vi skulle kigge på den mulighed at lave et kontingent, der dækkede flere medlemskaber.«

Gør DJ nok for kommunikatørerne?

»Ja, det synes jeg, men vi kunne godt gøre mere for praktikanterne. Jeg synes også, at det er ærgerligt, at vi ikke er nået længere med aftaler på kommunikationsområdet. Jeg kan godt lide Rasmus Mark Pedersens (en anden kandidat til HB, red.) idé om en task force, der skal tage ud til kommunikationsvirksomheder og lave aftaler.«

Hovedbestyrelsen har slået fast, at det er helt afgørende, at mediebrugerne kan sondre mellem uafhængige journalistiske produkter og kommunikation og information. Er den sondring tydelig nok i mediebilledet i dag?

»Nej, det synes jeg ikke. Når for eksempel mine forældre kan læse en annonce i Søndagsavisen, og så tro, at det er en artikel, der fortæller sandheden om gigt, selv om det faktisk er en annonce for medicin, så er det et problem!«

Hvordan skal det sikres bedre fremover, synes du?

»Måske kunne det løses ved bedre grafisk at vise, hvad der er journalistiske artikler, og hvad der er advertorials (en sammenblanding af avertissement og editorial, altså reklame og journalistik, red.).«

Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?

»Nej, jeg synes for eksempel, at der er meget mere omtale af tekstere og grafikere i Journalisten, end der har været før. Ja, vi sidder mange journalister i beskæftigelsesudvalget i DJ, men vi er gode til at hive repræsentanter fra de mange specialgrupper ind, når vi skal diskutere emner, der omhandler dem.«

Ligestilling

DJ skal vedtage ny ligestillingsstrategi. I dag er der ikke ligeløn. Mandlige medlemmer af DJ tjener ifølge lønstatistikken i dag 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit. I de bedst lønnede jobs tjener mænd 8 procent mere end kvinder i lignende jobs. Mænd får gennemsnitligt 2.400 kroner mere i personlige tillæg. Er lønforskel mellem kønnene et problem ?

»Det er da helt klart et problem. Jeg er da lige så meget værd som mine mandlige kolleger. Jeg er i den fødedygtige alder, og jeg synes, det er dybt uretfærdigt, at det skal have indflydelse for mine jobmuligheder, at jeg tilfældigvis er født med en livmoder. Hvis vi skal kigge i egne rækker, så synes jeg da også, at det er ærgerligt, at kun fire af de 15, der stiller op til HB, er kvinder. Ligestillingsproblemer er svære at komme til livs, hvis der ikke er kvinder, der melder sig.«

Tror du, at ligestillingsstrategien løser problemet?

»Nej, ikke alene. Begge køn er enige om, at det er en svær kamp. Det er en større samfundsmæssig kamp, der skal kæmpes. DJ kan ikke klare det alene.«

DJ’s kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?

»Ja, det skal det. Jeg kan ikke sætte et præcist tal på, men jeg synes ikke, at beløbet skal over 500 kroner om måneden, når medlemmet har betalt til DJ, kreds og specialgrupper. Vi skal have kigget på det, og måske kan det forenkles, så man giver et samlet beløb, og så er udgifter til DJ, kredse og specialgrupper dækket. Det bliver en hård, men nødvendig diskussion.«

Chefer i DJ

Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?

»Nej, jeg synes ikke, man kan være medlem af DJ, hvis man er hardcorechef, der både kan hyre og fyre andre medlemmer af DJ.«

De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer. Er du enig i den formulering?

»Ja, hvis der er tale om en afgrænset projektperiode.«

Må de også forhandle honorar/løn?

»Ja, hvem skulle ellers gøre det? Hvis det kan fungere. Hvis der er et oplevet problem, så skal vi selvfølgelig gøre noget.«

Andre kandidater

Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?

»Jeg har siddet med dem alle i HB (Tine Johansen stillede op efter interviewet, red.), men når det kommer til varetagelse af næstformandsposten, så har jeg lidt svært ved at skelne deres holdninger fra hinanden. Jeg kunne godt tænke mig en debat, hvor det var muligt at stille spørgsmål til dem. Se dem i aktion, før jeg beslutter mig.«

Skal der være mere end en kandidat til formandsposten?

»Hvis der kom en kandidat, ville det tvinge kandidaterne ud på kanten af stolen, og det kunne jeg godt tænke mig at se. Men jeg tror også, at Lars Werge kan blive en god formand.«

Journalisten interviewede Mette Schmidt Rasmussen i 2013, da han stillede op til hovedbestyrelsen. Læs eller genlæs interviewet her.

Fagligt CV:

Tidligere bestyrelsesmedlem og næstformand for KAJ, medlem af Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget siden 2012, medlem af hovedbestyrelsen siden 2013.

Som nyopstillet blev Mette Schmidt Rasmussen fra KAJ topscorer, da delegeretmødet valgte ny hovedbestyrelse sidst.