Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
16:23 06.11.2022 Christian Lindhardt

Mette Mayli Albæk vinder nystiftet journalistpris

Mette Mayli Albæk vinder nystiftet journalistpris

Mette Mayli Albæk Mikkel Inumineq

Journalist på Jyllands-Posten Mette Mayli Albæk blev den første til at modtage den nystiftede Amnestys Mediepris.

Hun modtog prisen på Dansk Journalistforbunds Fagfestival i Odense for sin artikelserie ’Systemets børn’ i Jyllands-Posten. Serien afdækker og afslører graverende fejl i myndighedernes sagsbehandling i sager om tvangsbortadoption.

Prisen gives til journalistik, der sætter menneskerettigheder på dagsordenen, er gennemarbejdet og ansvarligt produceret samt har rækkevidde og effekt.

Ud over Mette Mayli Albæk var følgende nomineret:

  • TV2’s dokumentarprogram: ’Operation X – Solcellernes skyggeside’ og den journalistiske undersøgelse på danwatch.dk ’Soleventyrets skyggeside’.
  • Programmet ’Reporterne’ på 24syv for deres dækning af, hvordan forvaltninger i hele landet kan tvangsanbringe børn på fejlbehæftede, tvivlsomme og endda fiktive påstande om manglende forældreevner.
  • Anders Redder fra Jyllands-Posten for sin vedholdende dækning af regeringens forsøg på at eksekvere idéen om de såkaldte modtagecentre for asylansøgere uden for EU.
  • Journalist Line Vaaben for sit journalistiske arbejde med at afdække vold mod kvinder og bekæmpelse af partnerdrab i Politiken.

Dommerpanelet bestod af:

  • Karen Edelmann Keinicke, chefredaktør, Det Nordjyske Mediehus
  • Maja Mazor, tværgående redaktør, P1 Morgen
  • Martin Aagaard, udlandsredaktør, Politiken
  • Kerrin Linde, redaktionschef, TV 2 News

SENESTE NYT

Flere nyheder