Der er ikke meget opbakning på sociale medier til Mette Frederiksens nye podcast, hvor hun tager en ”ærlig snak” med skiftende gæster om tidens største udfordringer.

Hvorfor bruger hun dog tid på det? Er det bare et forsøg på at undgå pressens kritiske spørgsmål, og hvorfor skal Mette Frederiksen stille spørgsmålene i podcasten, når hendes rolle er at svare på dem?

I går forklarede Mette Frederiksen, at podcasten ikke betyder, at hun kommer til at svare på færre kritiske spørgsmål fra journalister. Podcasten er heller ikke lavet, for at hun kan tale uforstyrret til danskerne, forklarede hun.

Men Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, bemærker på Twitter, at Statsministeriet aldrig har tid, når Frihedsbrevet ønsker en kommentar fra Mette Frederiksen.

”Til gengæld har vi en statsminister, der har tid til at lave podcasts med nogle af vores største skønånder, så det er okay,” lyder det sarkastisk.

På Journalistens Facebook-side ser mange podcasten som et tegn på, at Mette Frederiksen ønsker at få mere magt over, hvordan hun fremstår i offentligheden.

Om den første udsendelse med Rune Lykkeberg skriver Morten Grønborg:

”Altså statsministeren har redigeringsretten – og chefredaktøren er gæsten? Jeg forstår ingenting mere …”

Interview med sig selv

Anne Kirstine Cramon, der er vært på programmet ’Mette og Magten’ på 24syv, skriver på Twitter, at statsministeren åbenbart er så træt af medierne, ”at hun nu bare agter at interviewe sig selv i sin nye podcast”.

I tråden svarer Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær:

”Hvordan får du af det, at statsministeren er træt af medierne? Det er vel ikke ligefrem gensidigt udelukkende at lave en podcast og stille op til interviews? Som statsministeren jo gør ret jævnligt,” skriver han.

Selv på Socialdemokratiets egen Twitter-profil er der mest kritik og negative reaktioner.

En Johanne S spørger ligeud, om alle er utilfredse med podcasten:

”Jeg bliver pludselig i tvivl: Er der nogen positive reaktioner på det her uden for min SoMe-boble? For jeg … jeg ser ikke en eneste. Derimod mange lidet flatterende kommentarer.”

Forudsigelig kritik

Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Berlingske, er en af de få, som forsvarer podcasten.

Hun skriver på LinkedIn, at kritikken er forudsigelig.

Da forfatteren Houellebecq til sammenligning for nogle år siden havde en samtale med Macron var det sjovt nok utroligt interessant.
Kritikken af Mette Frederiksen er, at hun bare skal passe sit job.

”Sagen er, at vi ikke får en klogere, men en dummere verden, hvis vi adskiller politik og filosofi, kunst og samfund, en statsminister og landets intellektuelle. Podcasten er helt rigtigt tænkt, og måske skulle vi tænke lidt over, hvorfor vi roser magthavere fra andre lande for at gå i dialog, men foretrækker, at vores egen statsminister er en lang monolog,” skriver Anne Sophia Hermansen.

To hjerter

Også i medierne bliver podcasten mødt med skepsis.

I dag i Politiken gav Marcus Rubin podcasten to hjerter, efter at han havde lyttet til premiereafsnittet med Rune Lykkeberg som gæst.

”Det er svært at overdrive, hvor sælsom og usædvanligt dårlig en idé det er,” skrev han.

Grundproblemet med podcasten er nemlig, at ”statsministeren er magthaver, ikke journalist. Hun skal svare på spørgsmål, ikke stille dem”.

I Ekstra Bladet sagde politisk analytiker Henrik Qvortrup i går, at det var ”meget godt tænkt” at skabe en illusion om, at Mette Frederiksen indbyder til fri debat. Men han advarede hendes gæster i podcasten:

”Jeg vil råde dem, der lader sig indrulle i det projekt, til at tænke sig godt om og tælle alle fingrene både før og efter. For de bliver jo brugt i hendes spin, i et stunt på hendes præmisser,” forklarede Henrik Qvortrup.

På Spotify er karakteren for den første udsendelse nede på 2,8 stjerner ud af 5 mulige.

Weichardt og Cramon

På Facebook og Twitter hæfter flere sig ved, at statsministeren åbenbart inviterer gæster, der ikke udfordrer hende. Hvorfor ikke invitere minkavlernes formand, Tage Pedersen, Ekstra Bladets Brian Weichardt eller Anne Kirstine Cramon, lyder nogle af buddene på kommende gæster.

Der er mest opbakning til projektet på Mette Frederiksens egen Facebook-side, hvor Susanne Olsen for eksempel skriver, at det er utroligt, at Mette Frederiksen har tid til at lave en podcast.

”Jeg er så imponeret af dig, du er en foregangskvinde for mange, er jeg sikker på,” lyder indlægget, som slutter med en rød rose.

Karin Nielsen affejer kritikken af podcasten med, at den kommer fra ”blå fjolser, som brokker sig”.

”Rune Lykkeberg er som regel værd at lytte til, selv om jeg er politisk uenig med ham,” skriver hun.

Et humoristisk take på sagen kommer fra Frederik Hestbjerg Rasmussen, der på Twitter skriver:

”Mette Frederiksen har alligevel formået at gøre det umulige – At lancere en podcast uden om Podimo.”