Sent onsdag bragte mx.dk en historie om, at politiker Morten Messerschmidt tilsyneladende har kopieret et blogindlæg fra engelsk over på sin egen Facebook-side, som om indlægget var Messerschmidts eget.

Messerschmidt forklarer til mx.dk:

»Vi sad for tre uger siden, tror jeg, i julemåneden var det i hvert fald og talte sammen om det der indlæg og brainstormede sådan over udviklingen. Og øh, og øh, der blev vi så enige om, at øh, at øh – eller vi talte om det, og jeg sagde så, om det var okay, at jeg brugte det, og det var fint med ham, og derfor har jeg så brugt det og skrevet en anden del på til sidst, end det han var inde på.«

Brugen af ”øhh” i citatet, der nu også er at finde på dr.dk, får nu kritik fra Morten Messerschmidt.

»Der er ikke ret mange mennesker, der ikke bruger ”øhh” eller andre lydord, når man skal tænke sig om. Jeg er ikke vant til, at det bliver skrevet ud, og det ser ud, som om jeg er nervøs eller har noget at skjule. Men det har jeg ikke. Jeg mener ikke, at der er basis for den der artikel,« siger han.

»Det er lidt pudsigt, hvorfor han så ikke selv indsætter sine egne ”øhhh”’-er i de spørgsmål, der står i artiklen. Det er lidt fjollet det hele. Det afslører bare, at Metroxpress ved, at de har en dårlig sag, og de har kun anvendt den her teknik for at få mig til at se smålatterlig ud. Så må folk jo vurdere, om det er mig eller Metroxpress, der er latterlig. Jeg ved godt, hvad jeg selv synes,« siger Morten Messerschmidt.

Metroxpress giver Messerschmidt ret

Chefredaktør på Metroxpress Jonas Rathje giver Morten Messerschmidt ret:

»Det ser ud, som om det bliver brugt, for at få det til at se ud, som om Messerschmidt famlede i sin forklaring. Det kan jo godt være, at han har været ekstraordinært famlende, men pointen er, at du kan få alle til at se dumme ud i et interview, hvis de siger ”øhhh” hele tiden,« siger han.

»Jeg kunne også få dig til at se dum ud i det her interview, for du har allerede sagt ”øhh” et par gange, ligesom jeg også har sagt ”øhh” et par gange. Man skal citere meningen i det, kilden siger, og det er ikke fint i kanten at gøre det her.«

Hvad vil du gøre ved det?

»Det er noget, vi må lære af og lade være med at gøre en anden gang. Det er formentlig korrekt nok, at Morten Messerschmidt har sagt ”øhh” en masse gange, men jeg vil indskærpe, at vi fremover ikke gør det på den her måde,« siger Jonas Rathje, der slutter af med følgende hilsen:

»Og nu må du altså ikke citere alle de gange, jeg har sagt ”øhhh” i det her interview!«

Journalisten bag artiklen: En undtagelse

Thomas Ambrosius, der har skrevet historien om Morten Messerschmidt, giver sin chefredaktør ret i, at man skal citere sine kilder for det, de mener.

»I dette tilfælde vurderede jeg dog, at der var grund til at gøre en undtagelse. Morten Messerschmidt er kendt for sin veltalenhed, nærmest skriftsprogsagtige sætningsopbygning, og derfor var hans usædvanlige "øhh"-er med til at understrege, at han har vanskeligt ved at forklare, hvorfor han publicerede end andens tekst i sit eget navn,« siger han.

Men kunne man ikke lave historien uden at skrive "øhh"?

»Lige i det her tilfælde understreger det pointen, fordi han er kendt for sin veltalenhed. Men jo, det havde ikke svækket historien, hvis jeg havde udeladt det,« siger han.