search

Metro klassificeret som annonceblad

Det svenske skattevæsen har valgt at klassificere Metro som et rent annonceblad. Dermed tvinges avisen til at betale langt højere skat. Men Metro i Sverige går nu retligt videre med sagen.

Det svenske skattevæsen har valgt at klassificere Metro som et rent annonceblad. Dermed tvinges avisen til at betale langt højere skat. Men Metro i Sverige går nu retligt videre med sagen.

Er Metro en nyhedsavis eller blot en annoncepamflet?

Ja spørger man den svenske Landsret, så er der ingen tvivl: Metro er ingen avis. Og derfor har det svenske skattevæsen nu valgt at klassificere Metro som et annonceblad, hvilket tvinger avisen til at betale en langt højere reklameskat, end tilfældet er for nyhedsaviser, skriver Dagens Media

Skattesatsen for annonceblade i Sverige er 8 pct., mens den for almindelige dagblade er blot tre pct. Derudover får almindelige aviser rabat, hvis de sælger annoncer for under 50 mio. svenske kr. om året, hvilket ikke gælder for annonceblade. Altså alt i alt gode grunde til at reagere, hvis man mener sig feljklassificeret.

Og det har Metro-koncernen i Sverige derfor naturligvis valgt at gøre. Den seneste dom i Landsretten ankes nu, skriver Dagens Media.

Metro kræver i første omgang, at avisen bliver beskattet efter den lavere skattesats. I kroner og ører er der tale om en forskel på 80 mio. svenske kr.

»Det nuværende lovgivning blev skrevet for 35 år siden, da der hverken fandtes gratisaviser, reklame-tv eller internet. Den er forældet og langt ude i skoven,« er meldingen fra Metros økonomichef, Bo Wenghammar, til Dagens Media.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen