Fotograf Mads Nissen hæver sig i Årets Pressefoto op i fotografernes mesterklasse med en helt unik kåring. Han står bag hele fem førstepriser.
Årets Pressefoto
Årets Pressefotograf
Årets Portræt
Årets Nyhed Udland
Årets Reportage Udland
Fem store priser henter Mads Nissen, Berlingske Billedredaktion, ved Årets Pressefoto. Dermed er han på vej ud ad en helt enestående tangent, hvor han højst møder en mand som Jan Grarup, der også har høstet flere store priser ved samme udgave af Årets Pressefoto.
Kataloget over vinderne ligner kort sagt Mads Nissens private opslagstavle, hvor han dog også har ladet et par af kollegerne komme til. Måske udtrykkes suveræniteten bedst ved blot at citere dommernes ord i kataloget, hvor de kårer Mads Nissen som Årets Pressefotograf på baggrund af hans kollektion på fem billeder:
"… ét sikkert vinderfoto, ét der havde været på tale som en vinder i en anden kategori, to billeder fra vinderserier, hvoraf den ene rummede selveste Årets Pressefoto – og sidst, men ikke mindst, et femte billede, som repræsenterede årets vigtigste danske begivenhed, valget."
Ingen andre kommer op på siden af den skudserie – eller for at sige det med dommernes ord:
"Han kender alle de pressefotografiske genrer og mestrer dem, mens han samtidig kan levere meget variation inden for de enkelte genrer. Han besidder tydeligvis også en stor tilpasningsevne og formår at formidle det vigtige i historierne, mens han får følelserne med."
Du kan se alle vinderbillederne her.
Årets Nyhed, Udland, førstepris. Mads Nissen, Berlingske Billedredaktion
I slutningen af februar 2011 spreder Det Arabiske Forår sig til ørkenlandet Libyen i det nordlige Afrika. I over fyrre år har oberst Muammar Gaddafi styret landet med hård hånd og beholdt landets ekstreme olierigdomme for sig selv og en snæver elite. Efter folkelige opstande i byerne Tobruk og Benghazi bliver en månedlang, blodig kamp mod regimet indledt. Oprørerne får senere støtte fra luften af en international NATO-styrke, som også Danmark deltager aktivt i. Revolutionen slutter først i oktober, da Gaddafi bliver fundet og dræbt nær sin hjemby, Sirte.
Efter lang tids belejring falder den strategisk vigtige by Ajdabiya 26. marts 2011, da franske NATO-fly bom-ber de Gaddafi-tro styrker. For første gang i ugevis kan byens indbyggere vove sig uden for deres hjem. En lokal mand takker Gud for sejren, mens han står oven på en brændende kampvogn.
Serie af 8.
Årets reportage, Udland, førstepris. Mads Nissen, Berlingske Billedredaktion
Over fem millioner colombianere er fordrevet fra deres hjem og jord som følge af landets snart 50 år lange kon-flikt mellem guerilla-oprørere, regeringens hær og de paramilitære grupper. Sammen med Sudan topper Colombia listen over lande med flest fordrevne i verden, og problemet bliver ved med at vokse. Colombianerne jages på flugt af flere årsager. I dag skyldes fordrivelsen dog ofte, at paramilitære hære stjæler deres jord for at bruge den til produktion af kokain, indbringende palmeolieplantager eller ulovlig minedrift. De internt fordrevne søger typisk mod de større byer, hvor de forsøger at bygge et nyt liv op i usikre, fattige slumområder, hvor væbnede grupper, kriminalitet og politiske mord dominerer.
Luiz Guillermo Vasquez, ni år, bor i slumområdet Soacha uden for Colombias hovedstad, Bogotá. Hans familie måtte flygte fra hjemmet i Tolima vest for Bogotá, da en lokal paramilitær gruppe dræbte hans far og truede hans mor på livet. Mordet er aldrig blevet anmeldt, da moren ikke syntes, at hun kunne stole på myndighederne.
Serie af 8.
Årets Portræt, førstepris. Mads Nissen, Berlingske Billedredaktion
Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, portrætteret efter begravelsen af hans gode ven, den 45-årige Monica Elisabeth Bøsei, også kaldet ’Mor Utøya’. Efter terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 opfordrede Stoltenberg verden til at møde hadet og racismen med endnu mere åbenhed, demokrati og kærlighed.
Freddy, Laffe og From indgår en pagt. De må ikke ryge hash i 14 dage. Det koster en kasse bajere at bryde pagten. Den kommer From og Laffe til at skylde Freddy allerede dagen efter.
Årets Reportage, Danmark, førstepris. Tobias Nørgaard Pedersen, Fotojournaliststuderende
De bliver kaldt PlayStation-proletariatet, taberdrengene og de nulsprogede. Gruppen af unge danske drenge, som er gået i stå et sted mellem folkeskolen og det videre uddannelsessystem. De udgør en mørk plet i billedet af Danmark som et moderne vidensamfund og bliver beskyldt for at efterlade en milliardregning i form af tabte skatteind-tægter og sociale udgifter. Dette er historien om en flok drenge, som befinder sig på tærsklen mellem dreng og mand, hvor følelserne er store og uhåndterlige, og hvor kravene om at træffe store beslutninger for fremtiden virker håbløst uoverskuelige. Tre drenge, hvis hverdag er fyldt med ADHD, hash, skænderier med forældrene, skideballer, kærestepro-blemer og drengestreger. Serie af 8.
Årets danske hverdagsbillede, førstepris. Klaus Holsting, Freelance
Mike, Max, Peter, Kevin, Rasmus, Martin og Jonas fra landsbyen Vadum i Nordjylland er kørt til nabobyen Aabybro for at spise burgere på McDonalds. (Billedet blev taget til Journalisten nummer 11 2011.)
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.