Det var ifølge hovedpersonen en overstrammet rubrik, der satte gang i de seneste dages debat om Dansk Folkepartis ønske om at lovgive om pressens brug af eksperter. Lisbeth Knudsen mener, vinklen holder.

»Berlingske Tidende har åbenbart ikke rigtigt forstået det der med de presseetiske regler og lovgivningen, de har også kun sat det i overskriften. Der er ingen af mine citater, der handler om lovgivning,« siger Morten Messerschmidt til journalisten.dk.

Berlingskes redaktør, Lisbeth Knudsen, afviser kritikken:

»Hvis man skal gennemføre det, som Morten Messerschmidt gerne vil, så kan man efter min opfattelse kun gøre det ved at lovgive omkring det. Og det er så dét, jeg fraråder. Han siger, at man kan skrive det ind i disse vejledende regler, men de er altså fra 1991, og der er ingen, der pakker den pakke op. Det tror jeg simpelthen ikke på. Så det har ikke nogen gang på jord at begynde at nyskrive det regelsæt,« siger Lisbeth Knudsen til journalisten.dk.

Indgreb i redigeringsretten

Sagen tog sin begyndelse, da Berlingske, under overskriften "DF vil lovgive om eksperter" bragte Messerschmidts kritik af danske mediers brug af eksperter. Lisbeth Knudsen bloggede efterfølgende om urimeligheden i at foretage et lovmæssigt "indgreb i mediernes redigeringsret", da det "lugter fælt af politisk censur og meningskontrol".

 Læser man artiklen, finder man dog ingen citater fra Messerschmidt om, at han ønskede et lovindgreb.

Og Morten Messerschmidt fastholder, at han aldrig har talt om lovgivning:

»Jeg vil ikke være dommer over journalisterne, og jeg vil ikke være dommer over eksperterne,« siger han.

»Det, jeg bare foreslår, er, at man i de presseetiske regler, som i forvejen administreres af Pressenævnet, indføjer et kapitel, der beskriver, hvad man forventer af en person, som udtaler sig i egenskab af at være ekspert,« siger han.

»Jeg har givet bolden op til en diskussion, og jeg noterer mig med tilfredshed, at der er en række af de centralt placerede personer i medierne, der giver mig ret i, at der er et problem, så håber jeg også, at de vil være ansvarlige nok til at tage det problem videre og gøre noget ved det.«

Blandt kritikerne af mediernes ekspertbrug finder man blandt andet Erik Albæk, professor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Albæk siger til Berlingske, at det er blevet en »automatreaktion« for journalister at ringe til eksperter. I samme artikel påpeger Mark Ørsten, studieleder for journalistik på RUC, at journalisterne strækker eksperternes kompetenceområde, og at »der mangler noget pluralisme i debatten«.

De presseetiske retningslinjer er i øjeblikket til gennemsyn i et udvalg bestående af Dansk Journalistforbund, Danske Medier, DR og TV 2.

Lisbeth Knudsen fastholder vinklen

Men uanset Morten Messerschmidts eksakte formuleringer, så indebærer hans forslag nødvendigvis en lovændring, mener Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Tidende, der dermed fastholder avisens vinkling.

Berlingske Tidende skriver i den første artikel: "som konkret vil stramme medieansvarsloven", og jeg forstår din fortolkning, men det er jo ikke det, han har sagt?

»Altså, det er jo lidt svært, hvad han har sagt, fordi han i løbet af den dag, hvor han jo kom med forslaget, og hvor han senere medvirkede i Deadline, havde modereret det til, at det var de her regler om god presseskik, det handlede om,« siger Lisbeth Knudsen.

Det, jeg forholder mig til, er, hvad han er blevet citeret for i artiklen, og hvad han sagde til jer på det tidspunkt. Det er vel det afgørende. Jeg forstår, at fortolkningen oplagt er, at der nødvendigvis må lovgives, og så kan man kalde det urealistisk, men derfra til at sige, at han decideret har sagt det, det er vel …?

»Jeg mener faktisk, at han siger det strammere, og at han modererer det hen ad dagen, men det må vi jo så lige finde frem. Altså den første artikel.«

Jo, jeg sidder med den første artikel, hvis det er den, der hedder "DF vil lovgive om eksperter i pressen".
»Ja.«

Og der står sådan set ikke andet end ét citat fra ham, og det er: "Mit forslag retter sig mod medierne, som bør leve op til nogle regler for, hvad der måtte kræves af de eksperter, der anvendes. Mit forslag det vil være: Saglighed, nøgternhed, tilbageholdenhed og videnskabelig ballast …"
»Ja.«

Han siger ikke noget om, hvor det skal foregå henne. Og det er det eneste citat, der er?
»Ja. Altså, jeg må sige, at jeg ikke kan tolke det på anden måde end, at det han ønskede var, at det skulle være en del af de vejledende regler for god presseskik, det er vi enige om, ikke?«

Jeg kan jo dårligt udtale mig om, hvad …
»Nej, men sådan hørte jeg det i hvert fald, da han var i Deadline i slutningen af dagen. At det var dét, der var udgangspunktet. De vejledende regler for god presseskik er nu en del af bemærkningerne til medieansvarsloven, og det betyder også, at man i givet fald skulle ind og pakke dem op og lave en ny aftale mellem medierne. Altså en nyskrivning af den aftale, som blev indgået i 1991, og som der henvises til i medieansvarsloven. Jeg må sige, at jeg ikke kan tolke det på anden måde, end hvis det skulle ske, som Morten Messerschmidt har til hensigt, at det burde ske, så ville det være nødvendigt at lovgive om det. Det bliver jo ikke på frivillig basis imellem medierne, at der kommer sådan en aftale,« siger Lisbeth Knudsen.