Nyheder, debat, underholdning og samfundsstof er P1s nye bud på tankevækkende taleradio. Missionen ser ud til at lykkes, mener både radiolærer, ansat og kritiker.

Tidligere skulle resultatet af god radio være at få den energiske husmor til at slukke for støvsugeren.

Med P1s nye sendeflade, der starter før Fanden får sko på og varer til både Hr. og Fru Danmark er mødt på arbejde, er målet noget mindre stuerent: De skal komme for sent på arbejde!

JOURNALISTENs skribent var selv ude for noget af det samme, da hun blev indfanget af Karen Secher Jensens blide morgenstemme klokken-stadig-mørkt, dagen efter P1s premiere.

Time for time udviklede stemningen sig til at blive langt kækkere, mere humoristisk og ungdommelig i takt med, at søvnen i øjenkrogen på lytteren blev skiftet ud med mascara og kontaktlinser.

"En af vores intentioner med P1-Morgen er netop, at vi vil overraske på den front," siger P1 redaktør Anders Kinch-Jensen:

"Vi er klar over, at P1 kæmper mod en række fordomme. At det er kedeligt, informationstungt og meget alvorligt. Nu prøver vi at slippe af med "burde". Man skal ikke lytte til P1 af pligt og dårlig samvittighed, men fordi man næsten ikke kan lade være!"

Den uforudsigelige morgenavis
Anders Kinch-Jensen mener, at når informationsudbuddet er stadigt stigende, er det ikke længere nok at tilbyde den rene information.

"Der skal kæles for det radiofoniske element. Det vil sige interviewteknikken, reportagedelen og hele måden at fortælle historier på. Han understreger, at selv om P1 ikke ligger under for lyttertal, er det nødvendigt, at kanalen får flere lyttere under 50 år. Ellers ryger eksistensberettigelsen med næste generation."

Derfor er en del af Anders Kinch-Jensens og morgenredaktionens visioner at forsøge at komme den yngre del af de voksne i møde. Det skal ske ved dagligdags sprogbrug, let øget tempo, strammere interviewteknik, humor, afveksling og ikke mindst uforudsigelighed:

"P1 er radioens bud på en morgenavis. En god morgenavis har også en humoristisk bagside, en skæv bund og lidt underholdningsstof – som stadig godt kan være informativt."

Tunge slag fra morgenstunden
Men den skæve bund, det humoristiske indslag eller alment underholdningsstof skal man lytte længe efter i det nye morgenprogram, mener Knud Vilby. Han er journalist, formand for Forfatterforeningen og en af de to ivrige P1-lyttere, JOURNALISTEN har bedt nærlytte P1-Morgen:

"Hvor glad jeg end er for de rendyrkede kanaler, så har det medført en indbygget konflikt. P1 har fået en morgenavis uden hvilepunkter. Jeg mangler de små "øer" i løbet af morgenen, hvor jeg ikke skal tage stilling til aktier, gensplejsning eller politik. P1 har glemt, at for eksempel kultur stadig er en del af samfundsdebatten."

Den tunge information lige fra morgenstunden er også en af Thorkild Ellerbæks anker. Han underviser i radio på Danmarks Journalisthøjskole.

"Så tidligt på morgenstunden skal der jo ikke så mange ord og komplicerede problemstillinger til, før sprækkerne falder i igen," griner han.

Tirsdag morgen bød på Chips med giftig belægning, transfedtsyrer maskeret som vegetabilsk fedtsyre, opkøb af Compaq, danske soldater fra Kroatien med psykiske problemer og mænd afhængige af internetporno….

Lækkert morgenlook
Både Thorkild Ellerbæk og Knud Vilby er enige om, at P1 trængte til en ansigtsløftning, og i store træk er de positive over for det nye morgenlook:

"Stemningen er god og behagelig, flowet og tempoet er godt, og jeg ved allerede nu, at der er faste indslag, som jeg vil være ked af, hvis jeg misser," slår Ellerbæk fast.

Ingen af de to er bange for, at øget tempo, ny sprogbehandling eller større fokus på formen vil gå ud over P1s troværdighed:

"P1 var gået hen og blevet lidt for forudsigeligt og altmodisch. Med det nye morgenprogram kan man både nyde uforudsigeligheden i stofudvælgelsen samtidig med, at værterne arbejder for overblik i hele programfladen," siger Knud Vilby

Det er nødvendigt, mener han, fordi P1 ved at være en ren "tale-radio" er en kanal, man zapper sig ind og ud af.

Derfor har P1-Morgen fat i noget af det rigtige, siger Thorkild Ellerbæk:

"Ideen med at trække på indslag fra andre P1-redaktioner er virkelig god. Jeg får puls, flow, energi og samtidig overblik over, hvilke indslag jeg skal skrive ind i min indre kalender. På den måde slipper jeg også for den dårlige samvittighed."

Mangler hænder og hoveder
Samarbejdet med de andre P1 redaktioner, der leverer stof til P1-Morgen, er gået over al forventning.

"Samtidig er det jo en kæmpe fordel at hente så meget inspiration hos hinanden. Det gør det lettere at leve op til de visioner, vi har for den nye programflade," fortæller Mette Starck. Hun er koordinator og redaktionssekretær på P1-Morgen. Samtidig er hun tillidsrepræsentant og har på grund af de snærende økonomiske bånd på P1 også fået "lov" til at fungere som reporter.

"Alle har været meget engagerede og motiverede for at lancere det her projekt. Heldigvis! For ellers ville det aldrig kunne have lykkedes," fortæller hun.

Hun understreger, at DRs udviklingsafdeling har spillet en stor rolle i udarbejdelsen af programmet, og at den fortsat er en afgørende præmis for at opretholde den gode kvalitet.

De sidste par uger har ingen ansatte på P1-Morgen haft noget, der bare ligner en normal arbejdsdag. Mette Starck er derfor ikke i tvivl om, at der på et tidspunkt kommer flere til:

"Vi mangler hænder og hoveder. Men endnu er det ikke til at sige, om det drejer sig om journalister, teknikere, administrerende eller noget helt fjerde. Men det er naivt at tro, at vi kan klare os, som vi er."

FAKTA OM P1
P1 har ved en stor del af de snævre programmer mellem 30 -og 60.000 lyttere.

32% af danskere over 50 år lytter til P1 i løbet af ugen.
19% over 50 år lytter til P1 i løbet af en dag.

12% af danskere mellem 30 og 50 år lytter til P1 i løbet af ugen.
5% mellem 30-50 år lytter til P1 i løbet af en dag.

I eksakte tal bliver det til 829.000 forskellige lyttere på en uge. På en gennemsnitlig dag har kanalen 423.000 lyttere.

P1 sender mellem kl. 23 og 24 et debatprogram, der har 56.000 lyttere. Det gør P1 til DRs største radiokanal op til midnat.

P1 regner med at overtage lyttere fra P3 og P4.
Til gengæld forbereder P1 sig også på at skulle afgive nogle musikelskende ører til P2.

Ifølge DRs personaleansvarlige betyder DRs omlægning af P1 ikke flere nye job. De ansættelser, der har været, er folk rekrutteret indefra.

P1 skal være hovedhjørnestenen i DRs publicservice-forpligtelse. P1 skal stå for oplysning om politik, erhverv, økonomi, miljø og samfund. Kanalen søger at skabe sammenhæng mellem det lokale, det nationale og det globale gennem grundigt bearbejdede indslag og reportager. P1 skal være tankevækkende radio.

Udover at morgenfladen har ændret både struktur og karakter, har resten af P1s programflade også ændret sig. Nye programmer som Silikone – et kvindemagasin og Stenstrop Direkte er kommet til. Samtidig har de gamle P1-programmer som Ultralyd, Uland og Harddisken fået samlet rynkerne i nakken.