search

Mere opmærksomhed på sikkerhed

”Hvordan bliver jeg krigskorrespondent”? lød et spørgsmål en dag til et af vores hovedbestyrelsesmedlemmer. Adrenalinet pumper, journalister og fotografer vil selvfølgelig være lige der, hvor det hele sker. Det er der ikke noget underligt i, og alligevel giver spørgsmålet anledning til eftertanke

Citatet ”Dying to tell the truth” kan hurtigt blive selvopfyldende, hvis journalisten eller pressefotografen ikke tager de helt nødvendige forholdsregler i verdens brændpunkter.

Det handler om sikkerhedskurser, om at arbejde i hold, at have det nødvendige udstyr i form af hjelme og skudsikre veste, at indgå aftaler om løbende kommunikation og ikke mindst vide, hvornår når man slet og ret skal vende om, og at der ikke er noget, der hedder lige et par centimeter mere.

Jeg oplevede det selv i Kiev, at OSCE arrangerede en evakuering. ”Don’t ask questions”, blev der sagt, og efter mindre end fem minutter var vi bragt væk fra et usikkert område.

Reporteren har selv et ansvar, og medierne har et ansvar for kun at sende medarbejdere, der er helt parate, af sted som krigskorrespondenter eller udsendte i konfliktområder. Medierne har også et ansvar for at klæde freelancerne på og stille krav til den enkelte om, at det skal være sådan. Hvis det bliver kutymen, tror jeg flere tager vare på egen sikkerhed, og at flere medier anerkender deres eget ansvar for også at sikre de freelancere de benytter.

Dette gælder naturligvis også de mange lokale stringere, som medierne ofte er særdeles afhængige af for at kunne bringe deres historier. Det ville i øvrigt være et oplagt element at få med i en husaftale, så tillidsrepræsentanterne på vores arbejdspladser lettere kan sikre, at sådanne regler bliver overholdt.

DJ er i fuld gang med at opstille de redskaber, vi som faglig organisation skal kunne tilbyde medlemmerne, også at klarlægge hvilke forsikringer, der gælder hvordan og hvornår. Ansatte som freelancere skal kende betingelserne, inden de står midt i konfliktzonerne.

Det handler i øvrigt ikke kun om Krim og Syrien, men såmænd også om Christiania, Nørrebro

Og Kokkedal, hvor DJ-medlemmer har været udsat for overgreb. Kort sagt vær klædt på i alle former for konfliktområder.

Efter voldsomme begivenheder har DJ-medlemmerne også brug for psykologbistand. Traumer er en langt større udfordring, end man måske lige forestiller sig. Tankerne kan slå mange knuder efter 14 dage mellem krigsscener og med daglige oplevelser af lig og hårdt sårede mennesker og så vende hjem til en stille luksus vel vidende, at de lokale, man lærte at kende, er derude endnu midt i et rædselsfuldt arbejdsklima.

For nogle år siden forsøgte DJ sammen med Update på DMJX at få flere sikkerhedskurser, men selv om de blev udbudt, var tilmeldingen til at overse. Jeg tror, at både vi i DJ, vores samarbejdspartnere hos arbejdsgiverne og på uddannelsesinstitutionerne de seneste måneder, er blevet mindet om, at sikkerhed for mediefolk skal prioriteres højt.

Heldigvis tager mange medier og andre arbejdspladser som NGO’er samt uddannelsesinstitutionerne det allerede alvorligt. Vi fornyr nu den prioritering i DJ, og i samarbejde med vores internationale organisationer som IFJ, EFJ og INSI sikrer vi adgang til de redskaber, den enkelte måtte have brug for.  

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen