search

Mere magt til Pressenævnet

Pressens omtale af to børn, der er brændt ihjel i en bil,eller interview for åben skærm med morder, der bagtaler sit offer. Det er to af de mange sager, som ikke blev behandlet i 2011 i Pressenævnet, der afviste mere end hver fjerde sag. Nu vil et flertal i Folketinget efter norsk og svensk forbillede give Pressenævnet mere magt.

Pressens omtale af to børn, der er brændt ihjel i en bil,eller interview for åben skærm med morder, der bagtaler sit offer. Det er to af de mange sager, som ikke blev behandlet i 2011 i Pressenævnet, der afviste mere end hver fjerde sag. Nu vil et flertal i Folketinget efter norsk og svensk forbillede give Pressenævnet mere magt.

ETIK. I efteråret 2011 modtog journalist Frode Muldkjær et brev fra Pressenævnet, der overraskede ham meget. Pressenævnet havde kigget på hans klage over en historie i Ekstra Bladet om to danske skolepiger, der var brændt ihjel i en bil på en tysk motorvej. Frode Muldkjær mente, at artiklen var i strid med de presseetiske regler om, at "ofre for forbrydelser skal vises størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede".

Men Pressenævnet afviste klagen og forklarede Frode Muldkjær, at han slet ikke kunne klage, fordi han ikke havde "retlig interesse" i sagen.
»Jeg troede, Pressenævnet kunne tage sager op, hvis de var principielle. Men der tog jeg åbenbart fejl,« siger han.

Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti har netop formuleret ønsker om, at berigtigelser skal bringes samme sted som fejlen, ligesom Pressenævnet skal kunne udstede bøder. Dansk Journalistforbund har afvist begge forslag, blandt andet fordi DJ mener, det er politisk indblanding i den frie presse, og fordi DJ finder dem overflødige.

Men det viser sig nu, at de tre partiers ordførere er parat til at gå endnu længere. De tre medieordførere oplyser til Journalisten, at de også overvejer at give Pressenævnet fri bane til at tage flere sager op af egen drift.
»Jeg mener, at Pressenævnet i højere grad selv skal tage sager op, fordi de er principielle. Det gør de allerede i Norge,« forklarer Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Samtidig skal klagefristen forlænges, så en sag ikke forældes, inden klagerne når at reagere, som det ofte sker i dag.
Politikerne formulerer blandt andet deres nye ønsker på baggrund af, at Journalisten har præsenteret dem for nogle af de sager, Pressenævnet afviste at behandle i 2011.

Frode Muldkjær var langtfra den eneste, der klagede til Pressenævnet sidste år, uden at klagen blev behandlet. I alt afviste nævnet 28 sager på grund af manglende retlig interesse. Omtalen af de nordjyske piger Line og Marlenes død i Tyskland, som Frode Muldkjær klagede over, kan kun de nærmeste pårørende klage over. Men det gjorde de ikke.

Journalisten har talt med pigernes mor, Christina Olsen. Hun siger, at fristen på fire uger er alt for kort til, at hun kunne nå at klage. Hun fik først frigivet og begravet sine børn efter tre uger.
»Når man oplever den slags, som jeg har gjort, bliver man handlingslammet og tænker ikke klart. Heller ikke efter fem uger eller fem måneder. Jeg ville slet ikke være i stand til at skrive et klagebrev,« siger Christina Olsen.

Hendes liv tog en pludselig og tragisk drejning, da hun i august sidste år mistede sine to døtre på 9 og 10 år, mens pigerne var på ferie med deres far i Tyskland. Faren blev sigtet i sagen, og mediedækningen gjorde det kun værre.
B.T. skrev "Line og Marlene brændte ihjel", og på forsiden af Ekstra Bladet kunne hun læse
"Line og Marlene brændt levende".
»Det var en meget uhyggelig forside. Hvis de bare havde skrevet, at børnene havde fået sovemedicin, før der blev sat ild til bilen, havde det været i orden. Men det var ikke i orden at skrive, at pigerne brændte levende.

Det er for dramatisk. Alle og enhver kan sætte sig ind i, hvor ondt det må gøre,« siger Christina Olsen, der kunne se overskriften gentaget på spisesedler overalt i byen.
Dengang tænkte hun slet ikke på, at hun kunne klage til Pressenævnet.
»Det eneste, jeg tænkte om mediedækningen, var bare "føj for pokker".«


I TV Syds program Kaffe med Kurt fortalte drabsmanden, hvordan han slog Mille Helmersens tidligere samlever ihjel. – Screendump af TV Syd

I bunken over Pressenævnets afviste sager ligger også en klage over et indslag i tv-programmet Kaffe med Kurt på TV Syd, hvor en drabsmand fortæller om sit drab. Klippet ligger i dag spredt på nettet. Tonen er meget ligefrem:
»Han havde været træls igennem en længere periode, så blev jeg sgu træt af ham. Så sad jeg lige pludselig med et ladt gevær i hånden, og han sad og var irriterende, og så kom jeg sgu til at skyde ham,« forklarer den 27-årige drabsmand. Indslaget udløste seerstorm mod TV Syd.

Det udløste også en klage til Pressenævnet. Den dræbte mand var far til en 18-årig pige, hvis mor – Mille Helmersen – klagede til Pressenævnet. Men Pressenævnet mente ikke, at Mille Helmersen havde retlig interesse i sagen, og klagen blev afvist. Mille Helmersen var ikke gift med den dræbte, og de boede heller ikke sammen længere.

Pressenævnet bad om en fuldmagt fra den 18-årige datter, men Mille Helmersen forklarer, at datteren havde fået en depression på grund af drabet, så hun turde ikke bede hende om en fuldmagt.
»Hun lukkede sig inde. Alle hendes venner havde set indslaget på Youtube. Hun ville ikke tale med mig om det, og jeg kunne ikke presse hende mere,« siger Mille Helmersen til Journalisten.

Hun kan ikke forstå Pressenævnets afvisning.
»Han var min bedste ven, vi havde boet sammen og fået en datter. Jeg havde da ikke holdt mere af ham, hvis vi havde været gift. Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke må klage over behandlingen af et menneske, der stod så tæt på mit hjerte,« siger Mille Helmersen.
Hun mener, at Pressenævnet skulle have udvist større forståelse i den konkrete situation.
»De burde tage en mors ord for gode varer, når jeg siger, at det har været svært for min datter.«

I Norge ville sagen have stået anderledes. Her fortæller generalsekretær og sekretariatsleder for Norsk Presseforbund Per Edgar Kokkvold, at det i Norge næppe ville gøre en forskel, om Mille Helmersen var gift med den dræbte eller ej.
»Vi ville også have bedt om fuldmagt fra datteren. Men jeg vil også mene, at datterens depression ville være god nok grund til at behandle sagen uden datterens samtykke.«

Som generalsekretær kan Per Edgar Kokkvold indstille til Pressens Faglig Utvalg, at det tager sager op – og det har han gjort i en række tilfælde, hvor klagerne ikke kom fra de direkte implicerede.
»Reglerne er meget liberale, men de fungerer godt,« siger Per Edgar Kokkvold.


»Familien har ikke selv overskud til at klage, før fire-ugers klagefristen er overskredet.« – Sidste år skød en far sine tre børn i Birkerød. En ven af familien ville klage over B.T.’s dækning. Han vidste, at de eneste klageberettigede ifølge reglerne var børnenes nærmeste familie, og derfor bad han Pressenævnet om at
tage sagen op af egen drift. Det blev afvist af nævnet.

I Danmark tryglede en klager sidste år Pressenævnet om at tage en sag op. Det drejede sig om to B.T.-historier om en mand, der havde skudt sine tre børn i Birkerød. Klageren var ven af familien, "men da det ikke forventes, at familien selv vil have overskud til at klage, før fire-ugers klagefristen er overskredet, anmoder jeg derfor Pressenævnet om at tage sagen op af egen drift", stod der i klagen. Det blev afvist på grund af klagernes manglende retlige interesse.

I Sverige ville familien have haft tre måneder til at klage, og i Norge blev klagefristen for nylig forlænget fra tre til seks måneder – på opfordring fra den norske redaktørforening.
I Sverige forklarer pressens ombudsmand, Ola Sigvardsson:
»Ofte er det sådan, at man som person, der har været ude for en ubehagelig oplevelse, gerne vil tænke sig lidt om, før man klager. Det er godt, at der er lang tid til at gøre det. Folk har behov for tid til eftertanke og til at komme sig over oplevelsen.«

Mogens Jensen, mediepolitisk ordfører for Socialdemokraterne, siger, at hvis en længere tidsfrist fungerer i Danmarks nabolande, er der grund til at undersøge sagen nærmere.
»Fire uger er måske en for kort frist, så det vil jeg gerne vende fordele og ulemper ved i dialog med Pressenævnet.«

Det samme siger Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.
»Hvis det virker andre steder, synes jeg, man skal se, om det kan overføres til Danmark.«
Per Edgar Kokkvold fortæller i telefonen fra Oslo, at et udvalg netop nu undersøger, om der overhovedet skal være tidsfrister for for eksempel nethistorier, fordi de er søgbare i mange år.

Det samme burde man også overveje i Danmark, mener Mille Helmersen, hvis tidligere samlever blev skudt. Indslaget fra Kaffe med Kurt blev fjernet fra TV Syds hjemmeside, efter at kritikken kom frem.
»Når det ligger på nettet, forsvinder det ikke, og folk kan søge det i hele verden,« siger Mille Helmersen.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen fra B.T. siger, at avisen i Birkerødsagen har ageret så nænsomt og professionelt i forhold til kilderne, som det er muligt i en tragisk sag om tredobbelt drab.
»Vi har i lighed med andre sager opsøgt familien, men respekteret, at de ikke har haft overskud til at tale ret meget med B.T.'s journalist, og derfor kun bragt korte citater fra blandt andre børnenes mor.«

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, kan godt forstå, at Line og Marlenes mor synes, at Ekstra Bladets dækning var hård og forfærdelig at se på.
»Men livet er nogle gange forfærdeligt, og der sker forfærdelige ting. Jeg må, trods sagens karakter, omvendt også holde fast i, at det, vi skriver, er rigtigt. Vi har ikke skrevet noget forkert eller overtrådt de etiske regler. Vi har derimod taget hensyn og udeladt ting.«

De to chefredaktører mener ikke, at kredsen af klageberettigede skal udvides. Det vil bare give frit spillerum til kværulanter.
Claus Christensen, programchef på TV Syd, mener, at nævnet skal tage flere sager op af egen drift.
»På den måde kan nævnet stadig afvise kværulanter og alligevel sikre, at relevante sager som den pågældende kan blive behandlet,« siger han med henvisning til Mille Helmersens klage.

De tre chefer er alle åbne over for, at klagefristerne forlænges.
»Pressenævnet bør kunne dispensere i konkrete sager, hvor klagerne ikke kan nå at klage, fordi de er personligt ramt. Jeg ville som redaktør godt svare i den slags sager, selv om fristen formelt er overskredet,« forklarer Poul Madsen.
»Det er da muligt, at det er værd at se på erfaringer fra Sverige, hvor fristen er tre måneder,« lyder det fra Olav Skaaning Andersen.

Claus Christensen fra TV Syd er parat til at gå længere.
»Et halvt års klagefrist ville være mere passende end 28 dage,« forklarer han.

På journalistforbundets Fagligt Forum til april skal medieansvarsloven diskuteres. Formand for DJ Mogens Blicher Bjerregård har blandt andet lagt op til, at Pressenævnet skal blive bedre til at kommunikere sine kendelser. Mogens Blicher Bjerregård er modstander af bøder til medierne og krav om, hvor berigtigelser skal placeres. Men han kalder sagen om de indebrændte børn Line og Marlene et relevant eksempel på, at man skal overveje, hvordan man bedst sikrer klageadgangen – både når det gælder retlig interesse og tidsfrister.
»Eksemplet viser, at det er vigtigt med en fordomsfri diskussion af, hvordan Pressenævnet bedst håndterer den slags sager, så de kan få en behandling.«

Kaare R. Skou har været medlem af Pressenævnet i 19 år, men stoppede ved årsskiftet. Han synes, at nævnet tolker reglerne for retlig interesse for snævert.
»Jeg mener personligt, at der burde være en videre adgang til at klage, men det er ikke noget, Pressenævnet selv kan løse. Hvis der skal være videre adgang til at rejse sager, må lovgiverne sende et signal. Juridisk kræver det nok en ændring af selve medieansvarsloven.«

Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen, professor i mediejura ved Aalborg Universitet, er løsningen, at Pressenævnet fortsat skal have en restriktiv praksis med hensyn til at tage sager op.
»Men til gengæld skal de anlægge en mere bred fortolkning af, hvem der har retlig interesse i en sag.«
Det vil betyde, at nævnet fortsat som hovedregel ikke selv tager sager op, men i højere grad
anerkender klager også fra personer, der ikke selv er direkte involverede.
»På denne måde sikres nævnets legitimitet, samtidig med at åbenlyse overtrædelser ikke går upåtalt hen,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Formand for Pressenævnet, højesteretsdommer Jytte Scharling skriver til Journalisten, at "nævnet er åben for de overvejelser og forslag, der måtte komme frem i forbindelse med en lovrevision, og deltager gerne i drøftelserne omkring ændringer af loven"

Retlig interesse
"Personer, virksomheder, foreninger, organisationer, offentlige myndigheder m.v., der føler sig "hængt ud" i pressen, kan klage til Pressenævnet, hvis de har en retlig interesse i sagen. Der er tale om retlig interesse, når klageren direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, en tv- eller radioudsendelse eller er afbildet på et fotografi, men man kan ikke klage, hvis man blot har generel faglig eller politisk interesse i det emne, der er omtalt i pressen."

Kilde: Pressenaevnet.dk

– Pressenævnet afviste sidste år hver femte klage, fordi klager ikke havde retlig interesse.

– Pressenævnet afviste sidste år hver tiende klage, fordi tidsfristen på fire uger var overskredet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen