Mere end 260 fotos kæmper om årets danske fotojournalistik

Og mange flere er på vej. For endnu er det stadig muligt at sende fotos, tv-indslag og multimedieproduktioner ind. Meget tyder derfor på ny rekord i kampen om at vinde Årets Pressefoto. 

Og mange flere er på vej. For endnu er det stadig muligt at sende fotos, tv-indslag og multimedieproduktioner ind. Meget tyder derfor på ny rekord i kampen om at vinde Årets Pressefoto. 

Ifølge Pressefotografforbundet er der foreløbig indsendt 261 fotos og tilmeldt 7 multimedieproduktioner samt 4 tv-indslag. Og det svarer nogenlunde til niveauet sidste år, hvor der på dette tidspunkt var uploadet 242 fotos, anmeldt én webproduktion og mindst seks tv-indslag.

I år er i øvrigt 37. gang, at Pressefotografforbundet inviterer alle medlemmer til at indsende deres bedste fotojournalistiske arbejde til forbundets store konkurrence om Årets Pressefoto 2010/11. Sidste år bidrog 208 kolleger med tilsammen 3194 fotos, 23 tv-indslag og 36 web-produktioner.

Indsendelsesfrist er søndag den 9. januar 2011 kl. 20.00, hvor upload skal være afsluttet.

Der er i år i øvrigt oprettet nye webkategorier, som nu hedder 'Årets Interaktive Multimedie' og 'Årets Multimedie'.

Den interaktive kategori er forbeholdt webproduktioner med en stor grad af interaktivitet, mens 'Årets Multimedie' er til produktioner der spiller af sig selv, fx soundslides og web-tv.

Mere på PF's hjemmeside.

0 Kommentarer