Flertallet af de kandidater, der søger valg til forbundets hovedbestyrelse på delegeretmøde om et par uger, nævner medlemmernes efteruddannelse som et af de vigtigste emner i den kommende periode. Sådan er det også hos mig. Mit gæt er, at voksende arbejdsløshed sammen med efter- og videreuddannelse bliver de fremherskende emner i DJ i de kommende år.
Emnerne hænger sammen: Når krisen kradser, øges kampen om de forhåndenværende job. En både barsk og indlysende logik er, at de bedst kvalificerede vinder. Og her er efteruddannelse vores bedste bud.
Da DJ ikke er den eneste organisation, der sender medlemmerne ind i kampen om de job, der er til at få fat i, er det derfor en krævende målsætning at ville være organisationen, der er bedst til at klæde medlemmerne på til en noget barskere virkelighed.
Det er én sag at tilbyde medlemmerne at være den professionelle sparringspartner, når det gælder egen udvikling. Noget andet er at få medlemmerne til at benytte sig af muligheden.
En omfattende undersøgelse af, hvor meget og hvordan DJ's medlemmer bruger efteruddannelse, viser, at medlemmer kun i ringe grad benytter sig af professionelle rådgivere, når de tilrettelægger karriere og efteruddannelse. Familien og venner bliver brugt mest, cheferne kun lidt.
Det er lidt overraskende, at DJ ikke spiller en stor rolle: 85 procent siger, at de i høj eller nogen grad drøfter efter- og videreuddannelse med familien. Kun 10 procent sparrer i høj eller nogen grad med konsulenterne i DJ. Andre professionelle rådgivere bruges lidt mere, tillidsrepræsentanter stort set slet ikke. Her ligger en klar udfordring for DJ: Vi vil gerne spille en større rolle, fordi vi i al beskedenhed mener, at vi er gode til det, fordi vi kender vores arbejdsmarked så meget bedre end de fleste.
Heldigvis afslører undersøgelsen, at medlemmerne gerne ser, at DJ spiller en rolle: 56 procent siger, at de i høj eller nogen grad forbinder DJ med efter- og videreuddannelse. Heldigvis er det så også sådan, at syv ud af 10 tilkendegiver, at de i høj eller nogen grad kan forestille sig, at DJ kommer til at spille en rolle i forbindelse med deres karriereudvikling.
Kort og godt skal vi finde ud af at levere den vare, medlemmerne efterspørger: at DJ spiller en tydeligere rolle som den professionelle rådgiver. Det ønske kan vi kun leve op til ved at være i endnu tættere dialog med medlemmerne om ønsker og krav til efter- og videreuddannelse.
Dialog er der også brug for i forbindelse med en anden af undersøgelsens interessante resultater: 36 procent af alle svarer, at der ikke har været en medarbejderudviklingssamtale (MUS) på deres arbejdsplads inden for det seneste år. 30 procent svarer, at MUS ikke er blevet brugt til at drøfte eller planlægge efter- og videreuddannelse.
Her er der bestemt også potentiale for forbedring. MUS er – hvis de vel at mærke gennemføres seriøst og konsekvent fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerside – et aldeles glimrende redskab til udvikling af dialog mellem chef og medarbejder om efter- og videreuddannelse.
Det er noget beskæmmende at konstatere, at der på mere end en tredjedel af mediearbejdspladserne ikke er blevet gennemført MUS i et år. Og det er faktisk ret deprimerende at tænke på, hvor lidt chefer og medarbejdere på disse arbejdspladser giver sig selv en chance for at få viden om de planer om fremtiden, de hver især har.
Det må og skal gøres bedre. Jeg mener helt afgjort, at DJ gennem rådgivning og samarbejde med både tillidsrepræsentanter og chefer skal arbejde for, at MUS for alvor bliver et redskab til glæde for både chefer og medarbejdere.
Sammenholdt med en anden af undersøgelsens klare erkendelser – at hver fjerde ikke har deltaget i efteruddannelse inden for de seneste to år – må målet derfor være klart: Vi skal have flere af sted!
Det skal ske ved hjælp af øget dialog mellem DJ og medlemmerne på den ene side og mellem chefer og medarbejdere på den anden side.
Det vil vi komme til at snakke meget mere om i DJ de kommende år. •

Af Fred Jacobsen
Næstformand for Dansk Journalistforbund