search

Mental mur deler Europa

Dansk presse vedligeholder fordomme om Østeuropa og de nye EU-lande, fordi man ikke er til stede, siger danske journalister i regionen. Først hvis en baby bliver bortført, kommer journalisterne.

Dansk presse vedligeholder fordomme om Østeuropa og de nye EU-lande, fordi man ikke er til stede, siger danske journalister i regionen. Først hvis en baby bliver bortført, kommer journalisterne.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Moskva og dermed den eneste tilbageværende, faste korrespondent i de forhenværende kommunistlande, hvor dansk presse tilbage i 1998 havde udstationeret hele otte korrespondenter.

Han savner, at flere journalister jagter nye for-tællinger om Rusland, der kan udfordre vores forestilling om landet.
»Når du har fingeren på pulsen, har du en helt anden indgang til landet end de journalister, der kommer på visit fra redaktionen i Danmark,« siger Simon Kruse og fremhæver sidste års parlamentsvalg i Rusland.
»Her begyndte den vigtigste og virkelige historie jo først efter valget, hvor de fleste danske journalister var rejst tilbage.«

Først flere dage efter valget begyndte de voldsomme demonstrationer mod valgsvindel at tage til i styrke.
»Man kan ikke forudse den slags,« siger Simon Kruse.
»Derfor går man glip af alt, hvad der ikke er planlagte nyheder, hvis man ikke er fast til stede i landet. Det bliver en lettere, mere overfladisk dækning.«

Karin Larsen har som freelancer en fast aftale om at lave radioindslag om Østeuropa og de nyeste EU-medlemmer til programmet Orientering på P1. Men forsøger hun at skrive en artikel om et af landene til en avis, får hun som oftest et pænt nej tak som svar.
»Man møder en mental mur. En begivenhed er bare ikke lige så interessant, hvis den foregår i Budapest. Derfor har jeg da også tænkt på, at det ville være nemmere, hvis man arbejdede fra Paris.«

Karin Larsen fortæller, at der i 2009 dukkede en baby bortført fra Esbjerg op i byen Brno. Danske reportere valfartede sydpå for at fortælle om det nye EU-medlemsland, hvor babyen blev fundet.
»Og så for at fortælle en historie, der ikke har det store perspektiv. Hvad man dog ikke kunne have brugt de ressourcer på,« siger Karin Larsen.

Den tjekkiskfødte freelancejournalist Ota Tiefenböck rejser hver måned til Central- og Østeuropa for at skrive hjem til danske læsere på blandt andet Kristeligt Dagblad og Information.

Men hos de øvrige og største dagblade oplever han mindre interesse for de nye EU-lande.
»Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange korrespondenter dagbladene har i Vest- i forhold til i Østeuropa. Det siger meget om deres prioriteringer, og det er med til at fastholde et opdelt Europa,« mener Ota Tiefenböck.
»Vi har en masse fordomme, som vi holder i live gennem medierne,« siger han.
»Hvorfor skal europæere deles op gang på gang? Geografisk er det jo helt forkert. Alt bag det gamle jerntæppe kalder man for Østeuropa – men Bornholm ligger altså mere øst end Prag,« siger Ota Tiefenböck.

Ritzaus eneste tilbageværende korrespondent i Europa sidder i Bruxelles, og Ritzau afviser ikke, at der kan herske en forældet opfattelse af regionen.
»Jeg tror stadigvæk ikke, at vi er gode nok til at dele landene op,« siger Ernst Rasmussen, udlandsredaktør, Ritzaus Bureau.
»Folk som mig, der oplevede tiden før Murens fald, hænger måske stadig lidt fast i opfattelsen af Østeuropa som én stor grå masse bag det gamle jerntæppe.«

Men der er også forbedringer. Udlandsredaktøren fastholder, at Ritzau er blevet bedre til at nuancere informationerne om de forskellige lande, og Ritzau har samarbejde med amerikanske, franske, tyske, svenske, norske og finske nyhedsbureauer, der har korrespondenter i Østeuropa.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen