”Jeg er gået fra at bruge mellem tre og tre en halv time på at båndudskrive en time – til at det tager lidt over to timer,” fortæller journalist og forfatter Martin Flink.

Tidligere transskriberede han sine interviews manuelt. Nu tager han et par store høretelefoner på, slutter dem til sin Olympus-diktafon og sætter den til at afspille i lav hastighed. Mens han lytter, gentager han det, der bliver sagt, til Words dikteringsrobot. Langsomt og tydeligt. Når der skal være et komma, siger han ”komma”, og når der skal være et punktum, siger han ”punktum”.

”Du kan sidde i nedsat tempo og følge med i, at det hele kører direkte ind,” siger han.
Til gengæld virker det slet ikke at sætte robotten til at transskribere selve interviewet, forklarer Martin Flink. Man skal nænsomt gentage tingene for den.

Journalisten taler med fire transskriberings-connaisseurs, fordi transskribering stadig er en forhadt del af mange journalisters hverdag. Her dybt inde i den digitale tidsalder findes der transskriberingsrobotter, som fungerer udmærket på engelsk, men der er stadig ikke en maskine, der kan løse opgaven for os på dansk, uden menneskelig assistance. Vi gik kort sagt på jagt efter den perfekte transskriberingsteknik, i fraværet af automatisering.

Fra dræber-opgave til knap så slemt

Martin Flink er tidligere journalist på Jyllands-Posten og arbejder for tiden som kommunikationsrådgiver, foredragsholder og forfatter. Han er kendt som medforfatter på Anders Langballe-bogen ’Forfra’. Og aktuelt har han to nye bogprojekter i støbeskeen. Et af dem bygger indtil videre på 30 timers interview – der strækker sig over flere år – og de skal transskriberes.

”Det er aldrig sjovt at båndudskrive. Men når du kan båndudskrive én time på to timer og et kvarter, så synes jeg egentlig ikke, det er så slemt,” fortæller han.

”Det var en dræber, da man kunne forvente at bruge tre en halv gange så lang tid, som interviewet varede. Det var decideret demotiverende og årsagen til, at jeg har udskudt, udskudt og udskudt det,” siger han.

Da Martin Flink opdagede den nye teknik, beskrev han den i et ’servicetweet’ på Twitter. Og flere garvede journalister meldte begejstret tilbage i kommentarsporet, at teknikken også virker for dem.

”Wow, fedt! Det virker,” skrev for eksempel Morten Skærbæk, Christiansborg-journalist hos Politiken.

Metoden har også andre fordele, forklarer Martin Flink. En af dem er, at man ikke behøver ”at skrive hoved, arme og hænder af led”.

Danwatch-journalist går andre veje

Ronja Pilgaard er undersøgende journalist på Danwatch og transskriberer interviews dagligt. Tidligere brugte hun den samme metode som Martin Flink.

Hun har gode erfaringer med metoden, men nu hvor hun sidder i et storrumskontor, er det ikke fair over for kollegerne at læse op for en robot, forklarer hun.

”Jeg bliver også lidt træt i stemmen af det,” siger hun.

I stedet bruger hun oTranscribe: Et gratis hjælpeværktøj, der findes på otranscribe.com. Man lægger en lydfil ind i browseren, og under lydsporet er der et tekstfelt.

Det fungerer bedre at have lyd og tekst samlet – end at det er adskilt i to forskellige programmer, fortæller hun.

”Det at få det samlet ét sted gør det lettere at manøvrere. Man skal mindre frem og tilbage,” siger hun.

OTranscribe har også nogle funktioner, der letter processen. For eksempel kan man skrue ned for hastigheden med F3, og op med F4.

”Det, at jeg kan styre hastigheden, mens de taler, er for mig revolutionerende,” siger Ronja Pilgaard.

I oTranscribe kan hun transskribere 10 minutters interview på omtrent 15 minutter, fortæller hun.

Men sjovt er det aldrig. Ronja Pilgaard har set transskribering som en pest, lige siden hun startede som journalist, fortæller hun.

Berlingske-journalist fan af oTranscribe

På Berlingskes indlandsredaktion finder nyhedsjournalist David Rue Honoré også tid til at transskribere næsten alle interviews. Også selv om han for det meste laver nyheder ”i det hurtige spor”, som han siger det.

OTranscribe er med til at gøre det muligt:

”Det er jeg enormt fan af. Det er et kanon godt redskab,” siger han.

Ligesom Ronja Pilgaard kan han transskribere 10 minutters interview på omtrent et kvarter i oTranscribe, siger han.

Han er blandt andet fan af ’Esc’-knappen: Trykker man én gang, sætter den afspilningen på pause. Trykker man igen, springer den et par sekunder tilbage og starter afspilningen.

”Du kan også lave tidskoder. Det er kanon smart. Og det hjælper mig meget,” siger David Rue Honoré.

”Hvis jeg var rig og berømt og skulle reklamere for et produkt, som jeg også kunne stå inde for med min integritet, så skulle det være det,” siger han om oTranscribe.

Drømmer om robotter, må nøjes med tysk program

Sidse Ansbjerg Bordal forsker i design- og innovationsprocesser på Designskolen Kolding og Dansk Design Center. Hendes arbejde byder på mange lange interviews, som skal transskriberes.

”Jeg har tit siddet og ønsket mig, at der fandtes et program, hvor man sætter en lydfil ind, og så kommer der en tekst ud. Det ville da være fantastisk,” siger hun.

”Jeg har tit siddet og ønsket mig, at der fandtes et program, hvor man sætter en lydfil ind, og så kommer der en tekst ud. Det ville da være fantastisk.”

Sidse Ansbjerg Bordal, forsker i design- og innovationsprocesser, Designskolen Kolding og Dansk Design Center

Men det program mangler hun stadig. I stedet har hun i årevis brugt det tyske program F5 Transcription Pro:

”For mig har det fungeret OK,” siger hun.

I programmet har man både sin lydfil og et skrivefelt – på samme måde som i oTranscribe. Og der er flere funktioner, der letter arbejdet, forklarer Sidse Ansbjerg Bordal.

For eksempel kan man indstille programmet til at springe et par sekunder tilbage, hver gang man trykker ’play’. Man kan også sætte genvejstaster til at skrive hele ord, i stedet for enkelte bogstaver. Og så kan man lægge tidsangivelser ind i teksten, så det er nemt at finde tilbage til de forskellige tidspunkter i lydfilen.

Hvorfor overhovedet transskribere?

Transskribering er et must for Sidse Ansbjerg Bordal og mange andre forskere. De transskriberer blandt andet ”for at sikre sig, at der ikke er en bias”, fortæller hun.

Kort fortalt: Det er nemmere – på objektiv vis – at spotte tematikker i sine data, hvis man systematisk gennemlæser et transskriberet interview, forklarer hun.

David Rue Honoré transskriberer for at få teksten til at være ”så korrekt som overhovedet muligt”.

Og Martin Flink gør det, fordi det skaber bedre resultater.

”I forhold til bogprojektet er det for at være helt sikker på, at jeg fanger alt. Når du interviewer en person i to timer, får du ikke alt med ved at sidde og tage noter. Der kan godt være vigtig information, du går glip af,” siger han.

Desuden kan man bedre spørge ind til ting i timelange interviews, hvis man ikke konstant skal koncentrere sig om at tage gode noter, forklarer han.

Det problem løser en diktafon og efterfølgende transskribering.

Ingen af Journalistens kilder er bekendt med velfungerende robot-transskribering på dansk, hvis man ser bort fra Martin Flink-metoden, der indebærer nænsom oplæsning for Words robot.

Til gengæld fungerer robotterne bedre på engelsk. Ronja Pilgaard fra Danwatch fortæller, at flere af hendes kolleger med stor succes bruger Pinpoint – en del af Googles Journalist Studio – til at auto-transskribere interviews på engelsk.

—

Test: Fem transskriberingsmetoder

Hvordan transskriberer man hurtigst muligt et interview på 10 minutter? Simpelt værktøj vinder, dyr robot taber.

Manuel indtastning i oTranscribe. Tid: 33 minutter 

Den klart bedste metode var en manuel indtastning i oTranscribe: Et gratis værktøj til journalister. Man trækker sin lydfil ind i browseren, og under lydsporet er der et skrivefelt. Det sparer tid, at lyd og tekst er samlet, og smarte funktioner letter processen. ’Esc’-knappen fungerer som play- og pauseknap, og hver gang man trykker ’play’, springer lydfilen et par sekunder tilbage. Man kan også nemt skrue op og ned for hastigheden – og hoppe frem og tilbage i lydfilen. Det er også smart, at teksten bliver liggende i skrivefeltet på hjemmesiden, selv om man slukker computeren og vender tilbage senere. Værktøjet bliver udbudt af MuckRock, der er medlem af Global Investigative Journalism Network. (Foto: Thomas Møller Larsen)

Medieafspiller + manuel indtastning i Word. Tid: 38 minutter 

En klassiker, som mange sikkert kender: En medieafspiller i den ene side af skærmen – i dette tilfælde ’VLC media player’ – og et Word-dokument i den anden side. Teknikken indebærer – lidt besværligt – at man konstant skal trykke ’Alt – Tab’ for at springe mellem de to programmer. Og hvis man trykker på noget forkert, farer man nemt vild i lydfilen. (Foto: Thomas Møller Larsen)

Word-robot + manuel redigering. Tid: 42 minutter 

Online-udgaven af Word har en robot indbygget, som kan transskribere en lydfil på dansk. To gange – da jeg skulle afprøve systemet – stoppede transskriberingen midtvejs med beskeden: ”Bekræft din identitet”. Og det var desværre ikke det eneste tekniske problem. Efter lidt bøvl kom jeg i gang med selve testen og satte stopuret i gang. Upload af lydfilen og transskriberingen var færdig efter godt to minutter. Men teksten var fyldt med citatfejl. Resten af tiden gik med at rette teksten, mens jeg lyttede interviewet igennem. (Foto: Thomas Møller Larsen)

Staccato-oplæsning for Word + manuel redigering. Tid: 54 minutter 

Mens jeg lyttede til interviewet i et par store høretelefoner – i lav hastighed – indtalte jeg det, der blev sagt, langsomt, klart og tydeligt til Words robot, mens jeg rettede forkerte ord undervejs. Den del tog cirka 31 minutter. Resten af tiden gik med at rette. Robottens kvalitet var højere, end da den skulle tygge sig igennem selve lydfilen. Men den manuelle metode var stadig langt hurtigere. Andre journalister har dog stor succes med oplæsnings-metoden. For eksempel har journalist og forfatter Martin Flink nedsat den tid, han bruger på at transskribere, med omtrent en tredjedel ved hjælp af netop denne metode. (Foto: Thomas Møller Larsen)

ScriptMe: Robot-transskribering + manuel redigering. Tid: 1 time og 13 minutter 

Når man søger på Google efter ”tale til tekst dansk”, kommer en annonce op for den svenske online-service ScriptMe. For 43,75 dollar købte vi retten til at transskribere en time hos dem. Systemet var ekstremt langsomt. Upload af lydfilen og auto-transskriberingen tog 37 minutter. Dernæst rettede jeg fejl, mens jeg lyttede interviewet igennem. Robottens kvalitet var højere end hos Word, men metoden var altså ikke rentabel. (Foto: Thomas Møller Larsen)

–

Sådan gjorde jeg: Jeg transskriberede et interview med Danwatch-journalist Ronja Pilgaard på fem forskellige måder. Lydfilen varede 26 minutter – af dem transskriberede jeg de første 10 minutter. Uret blev stoppet, når al tale var transskriberet fejlfrit, med angivelser af, hvem der sagde hvad, og når citatfejl, sproglige fejl og stavefejl var fjernet. Desuden satte jeg tegn. Jeg afprøvede hvert værktøj, inden selve testen gik i gang.