Mens vi venter på ombudsmanden

Årelang sagsbehandlingstid af klager over afslag på aktindsigt udhuler offentlighedsloven. Ombudsmanden lover lidt hurtigere sagsbehandling.

Årelang sagsbehandlingstid af klager over afslag på aktindsigt udhuler offentlighedsloven. Ombudsmanden lover lidt hurtigere sagsbehandling.

AKTINDSIGT. Det hér lå der en god historie i. Det var Ritzaus chef for samfundsredaktionen, Christian Lindhardt, helt sikker på. Miljøminister Connie Hedegaard (K) havde sendt en mail til den konservative folketingsgruppe med kommentarer til, at statsministeren havde fjernet hende fra sagen om et ulovligt Bilka-varehus i Horsens. Den mail ville Christian Lindhardt have fat i. Han var overbevist om, at den hørte under offentlighedsloven, og da Miljøministeriet gav afslag på aktindsigt, klagede han til ombudsmanden. Det skete d. 16. juni 2005.

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen gav Christian Lindhardt medhold i klagen, men svaret kom først et år og tre dage senere.

»I langt de fleste tilfælde vil man ikke kunne bruge det til noget som helst, hvis man først får dokumenterne et år efter. Ombudsmanden har øjensynligt alt for få ressourcer til at tage sig af den her slags sager.«

Så lang sagsbehandlingstid er dybt problematisk, mener Christian Lindhardt, der nu er chef på Politikens nyhedsredaktion. Han understreger, at han intet har at udsætte på selve sagsbehandlingen hos ombudsmanden.

»Men det virker, som om at det at sikre journalister hurtig indsigt i dokumenter, de har ret til, ikke prioriteres lige højt i alle ministerier. Ventetiden udhuler systemet og holder nogle fra at klage, selv om de egentlig har ret.«

Bo Elkjær, der er journalist på Ekstra Bladet, har i øjeblikket fire aktive klagesager hos ombudsmanden. De drejer sig om Statsministeriet og Udenrigsministeriet, og Bo Elkjær peger også på, at ventetiden er ministeriernes skyld.

»Der går rask væk to-tre måneder, inden de svarer ombudsmanden, og de stiller betingelser, der ikke er lovhjemmel for,« siger han.

Eksempelvis skulle Bo Elkjær skrive under på at betale for kopier, før Udenrigsministeriet ville behandle hans anmodning om aktindsigt.

»Hvis vi skal indstille os på, at offentlighedslovens 10-dages-frist i virkeligheden er 1½ år, når det drejer sig om alvorlige sager, skal vi begynde at arbejde efter, at det, vi laver i dag, først går i trykken næste år. Det er ikke acceptabelt,« pointerer Bo Elkjær.

Som journalist på Jyllands-Posten har Morten Pihl også oplevet ventetiden hos ombudsmanden. Personalestyrelsen havde kopier af statslige direktørers resultatkontrakter, men styrelsen ville ikke udlevere dem. Derfor måtte han bruge uger på at anmode de enkelte direktører om indsigt i deres kontrakter. Morten
Pihl klagede over afslaget, og ombudsmandens afgørelse kom først 10 måneder senere.

»Ombudsmanden udtalte, at Personalestyrelsen ikke havde gjort det godt nok, og jeg fik kontrakterne. Så hans afgørelse åbnede døre for mig, men det var bare for sent i forhold til det kæmpe arbejde, afslaget kastede mig ud i,« siger Morten Pihl. Han mener, at den lange sagsbehandling gør det let for magthaverne at holde på ubehagelige oplysninger.

»Det er et problem, at man kan spekulere i at neddysse sager. Jo længere tid der går, før oplysninger kommer frem, jo mere uaktuel bliver sagen. Og når papirerne så efter et år kommer ud, har noget af historien måske været skrevet, og sagen har mistet aktualitet.«

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen er helt bevidst om, at den slags ventetider er til gene for journalister, og forsøger at afgøre dagsaktuelle sager i en fart.

»Hvis en journalist henvender sig om noget, som den pågældende er i fuld gang med at skrive om, behandler vi sagen hurtigt.«

Omvendt er ministeriernes svartider på to-tre måneder i orden i principielle sager som den om Connie Hedegaards mail, mener han.

»Det er helt fair, at myndigheden får tid til at overveje sit svar. Men er aktindsigtsbegæringen lige ud ad landevejen, bør det ikke tage to eller tre måneder.«

For at fremskynde pressens sager om aktindsigt oprettede ombudsmanden tidligere på året en særlig enhed til netop dette arbejdsområde. Det betyder, at alle klager fra journalister nu bliver behandlet af de samme tre medarbejdere. Hans Gammeltoft-Hansen er dog godt klar over, at det ikke vil løse hele problemet.

»Med de regler vi skal følge, vil vores sagsbehandlingstider aldrig blive tilfredsstillende set med pressens øjne, og det er fuldt forståeligt.«

Folketingets ombudsmand har i øjeblikket ingen opgørelser over sin egen sagsbehandlingstid i sager om journalisters aktindsigt, men når den nye enhed har fungeret i et år, kommer der en statistik, lover Hans Gammeltoft-Hansen.

Ny offentlighedslov også forsinket
For mere end fire år siden begyndte Offentlighedskommissionen at arbejde på et forslag til en ny offentlighedslov. Ifølge Hans Gammeltoft-Hansen, der er formand for kommissionen, er det imidlertid stadig helt uvist, hvornår kommissionen kan præsentere sit udspil.

0 Kommentarer