Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:11 11.08.2022 Ritzau

Mens Netflix taber terræn, vokser Disney+

I modsætning til rivalen Netflix øger Disney+ antallet af abonnenter.

Streamingtjenesten har ved udgangen af det seneste kvartal øget antallet af abonnenter til 152,1 millioner. Det svarer til en stigning på 31 procent i forhold til samme kvartal året før. I forhold til det foregående kvartal har Disney+ fået 14,4 millioner flere kunder.

Det fremgår af Walt Disney-koncernens kvartalsregnskab, der er offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Væksten i brugertallet, der ifølge nyhedsbureauet AFP er større end forventet, kommer på et tidspunkt, hvor konkurrenten Netflix er under pres.

I årets andet kvartal mistede Netflix næsten én million betalende kunder. Det meddelte selskabet i juli. Netflix er dog stadig størst med næsten 221 millioner abonnenter verden over.

SENESTE NYT

Flere nyheder