VÅDT KRUDT 2. Det er glimrende, at Journalistens sprogpolitibetjent, Martin Lund, tager aktuelle sprogblomster under behandling – også når det sker på opfordring fra medlemmer som i "Bombespringning" i nummer 03/2009 på mit ydmyge forslag. Men det er mindre godt, når det viser sig, at heller ikke den, der skulle vejlede os andre, helt er klar over, hvad der er korrekt.
Det er helt rigtigt, at det rettelig skulle hedde "Militæret blev tilkaldt, og de (skulle det for øvrigt ikke være det?) sprængte (og ikke sprang) bomben i luften på stedet". Selvfølgelig hedder det også sprængstof – ikke springstof, bringe til sprængning – ikke springning, og bortsprængning – ikke bortspringning.
Derimod er det helt korrekt at skrive "Da Elsebeth Gerner Nielsen ankommer, springer bomben". Det hedder nemlig "bomben springer" og "bomben sprang". Men "bomben sprænger (sprængte) hul i muren" og "militæret sprænger (sprængte) bomben".
Og hvorfor så det? Fordi verbet "springe" – der er stærkt bøjet – ifølge Dansk Sprognævn er intransitivt (ikke tager genstandsled). Derimod er verbet "sprænge" – der er svagt bøjet – transitivt (tager genstandsled). Derfor!
Det er så i øvrigt en gåde, at det skulle være så meget sværere at finde ud af den rette brug af springe/sprænge end af de helt parallelle ligge/lægge eller sidde/sætte.
John Høst Schmidt, pensionist

SVAR. Kære Vagn Simonsen og John Høst Schmidt, tak for jeres indlæg! Jeg har lavet en regulær tanketorsk. Jeg kender udmærket til transitivitetsaspektet, og derfor græmmede jeg mig også temmelig meget da jeg på udgivelsesdagen opdagede fuseren og straks gik ind på netversionen for at dementere klummens første frejdige linje samt den sidste af anholdelserne i klummen. (De resterende tre anholdelser i midten af klummen holder stadig.)
Der er nu ingen grund til at inddrage patiens og agens, eftersom en bombe der fungerer som agens, også kan stå i et transitivitetsforhold: "Bomben sprængte bilen i luften." I modsætning til: "Bomben sprang i luften." Det handler altså ikke om bombens rolle i sætningen. Det handler udelukkende om at verbet springe har valensen 1 og verbet sprænge har valensen 2. Det ser vi også her: "Han sprængte sig (vej) gennem klippen."
I rettelsen på nettet skrev jeg blandt andet: "Undskyld! En sexbombe er ikke den eneste bombe der kan springe. Det kan en ganske almindelig og helt farlig bombe også – hvis den gør det af sig selv. Ligesom sexbomber der springer i trampolin af sig selv, og ligesom blomster der springer ud af sig selv. Men hvis nogen gør det med bomben, så sprænger de den, og hvis bomben gør det med noget eller nogen, så sprænger den det/dem i småstykker. Transitiv/intransitiv kaldes forskellen også. Transitiv er når noget handler med/mod/i forhold til noget andet."
Klummen om springende bomber adskilte sig fra mine øvrige klummer derved at dens røde tråd ikke var udforskningen af en logik og ekspliciteringen af en regel, men i stedet udgjordes af den farce af billeder som de mestendels korrekte anholdelser skabte. Jeg havde lyst til at være morsom, og det banede vejen for tanketorsken. Det er læren, og den har jeg noteret mig. •
Martin Lund, sprogbetjent,
stud.mag. i dansk