DJ er kendt for at indgå overenskomster og andre aftaler på mange forskellige niveauer, fordi vi tror på, vi forhandler de bedste aftaler på plads tættest muligt på medlemmerne, så de bliver inddraget mest muligt.
Overenskomsterne og aftalerne tilhører medlemmerne. Aftalerne består derfor ofte af en kombination af overenskomststof, som vi bedst bærer i et fællesskab, samt paragraffer, der knytter sig til det konkrete område og endda ofte af individuel karakter.
Med den store grad af smidighed i tilgangen til aftalebegrebet er det uforståeligt, at det skal være så vanskeligt for mellemledere på nogle arbejdspladser at blive dækket ind under DJ's overenskomster.
I DR kan det for eksempel sagtens lade sig gøre, og hvorfor kan det så ikke det på samme måde i Politikens Hus, JydskeVestkysten eller Berlingske Tidende? Helt frem til april i år har mulighederne for DJ været stækket af, at mellemledere uden for overenskomsterne ikke rigtig kunne være med i forbundet.
Nu kan det blive lavet om til gavn for både de overenskomstansatte medlemmer og de mellemledere, der enten allerede har meldt sig ind igen, eller som nu er potentielle medlemmer.
Det betyder, at DJ kan stille krav om ordentlige kontrakter og aftaledækning for mellemlederne, og det har vi tænkt os at gøre! At DJ's delegeretmøde har åbnet muligheden for, at mellemledere kan forblive i DJ, betyder nemlig på ingen måde, at vi vil slække på opmærksomheden omkring vores overenskomsters dækningsområde.
Tværtimod vil vi øge fokus på, at alle redaktionelle medarbejdere, også mellemledere uden den afgørende ansættende og afskedigende myndighed, bliver omfattet af DJ's overenskomster.
DJ førte i 2008 sag mod Berlingske Tidende med påstand om, at flere udnævnelser af "chefer" på individuelle kontrakter var i strid med overenskomsten. DJ mente, at de pågældende ikke var udstyret med de for chefer sædvanlige kendetegn som personaleledelse, økonomi- og arbejdsgiveransvar, men alene var mellemledere med almindelig redaktionelt mellemlederansvar. Opmanden gav imidlertid Berlingske Tidende medhold i, at de kunne ansætte de konkrete personer uden for forbundets overenskomst.
Denne sag viste os, at der er et gråzoneområde mellem DJ's overenskomstområde og hvad vi selv efter DJ's love definerer som arbejdsgiverbeføjelser, der forhindrer medlemskab af DJ. Men kendelsen er konkret, og en tilsvarende sag på en anden arbejdsplads kan derfor sagtens falde ud til DJ's fordel, hvis ledelsen ikke kan argumentere sagligt for nødvendigheden af at undtage de pågældende fra overenskomstdækning.
Delegeretmødet besluttede, at mellemledere, der ikke har arbejdsgiver-beføjelser, skal kunne blive eller forblive medlemmer af DJ, selv om de ansættes på en kontrakt uden for overenskomsten.
Tidligere var det sådan, at man som DJ-medlem skulle være medlem af DJ-medarbejderforeningen, hvis der var en sådan på arbejdspladsen. Men da det gav en interessekonflikt at have en mellemleder uden for overenskomsten med til klubbens møder, betød det i praksis, at mellemlederen måtte melde sig ud af forbundet. DJ udarbejder nu tilbud til DJ's mellemleder-medlemmer om, hvad de kan bruge en faglig organisation til, samt hvordan DJ vil sikre sig mod interessekonflikter mellem de to medlemsgrupper. Jeg tror, det hurtigt vil vise sig, at interessefællesskabet er større.
DJ har altid haft mellemledere som medlemmer. Eksempelvis har det på kommunikations- og organisationsbladsområdet været helt normalt, at kommunikationschefer og redaktører er med i DJ, når direktionerne ikke har udstyret dem med egentlige arbejdsgiverbeføjelser.
Kun på de store overenskomstdækkede arbejdspladser med journalistiske medarbejderforeninger har der været forskellige holdninger til mellemledernes individuelle medlemskab af DJ. Med lovændringen forestår nu det hårde opfølgende arbejde, og det bliver altså blandt andet med fokus på kontrakter og aftaledækning. DJ gør en forskel. •