Meget tyder på, at formanden for FreelanceGruppen, Kristian Melgaard, bliver det nye ansigt i Journalistforbundets forretningsudvalg (FU). HB holder konstituerende møde den 9.-10. maj, og her vil FUs sammensætning blive afgjort.
Formandskabet peger på Melgaard som den, der skal afløse Johs Krarup i FU, som ikke opnåede genvalg til HB på delegeretmødet i april.
Kristian Melgaard er nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem, men har som formand for FreelanceGruppen været observatør i HB i tre år.
“Jeg vil gerne sidde så tæt som muligt på beslutningerne, især da freelancestrategi bliver det væsentligste for DJ i de kommende år,” siger FU-kandidaten Melgaard.
Det er kun tre måneder siden, at forbundsledelsen og FreelanceGruppen havde så store samarbejdsproblemer, at hovedbestyrelsen besluttede at bruge 150.000 kr. på et mediator-projekt, som skulle forbedre samarbejdsklimaet. Nu vil Melgaard bruge de erfaringer som FU-medlem:
“Jeg tror, jeg kan bidrage til en opblødning i forholdet mellem FU og HB. For stemningen har været træls det seneste års tid.”
MELGAARD I FU
Meget tyder på, at formanden for FreelanceGruppen, Kristian Melgaard, bliver det nye ansigt i Journalistforbundets forretningsudvalg (FU). HB holder konstituerende møde den 9.-10. maj, og her vil FUs sammensætning blive afgjort.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.