search

Melde-systemet

 

 

Et indslag i TV-Avisen om kød- og benmel fik Landbrugsraadet til at sætte en storstilet beredskabsplan i gang. Landbrugets egne folk blev orienteret om tv-udsendelsen flere dage, før historien blev bragt. Men også en række myndigheder blev varskoet om udsendelsen. "Det er helt almindelig praksis," siger Landbrugsraadet.

Torsdag den 24. januar arbejder Landbrugsraadets Per Olsen længe. Som chefkonsulent i veterinærafdelingen er han i gang med at skrive udkastet til et beredskabspapir. Papiret skal forhindre, at en historie om kød- og benmel udvikler sig i negativ retning.

Per Olsen har fået at vide, at TV-Avisen er på vej med et indslag om destruktionsanstalten Dakas problemer med at komme af med store mængder kød- og benmel. Fra Daka har Per Olsen allerede en fornemmelse af historiens vinkel. Han ved, hvornår indslaget bliver bragt, og hvem kilderne er.

Fire dage før indslaget bliver sendt.

I det halvanden side lange udkast forklarer Per Olsen Landbrugsraadets holdning til sagen. Det er vigtigt at slå fast, hvis and-re journalister tager sagen op.

Klokken 22:03 er udkastet klar, og Per Olsen trykker på send-tasten. Kort efter modtager en række nøglepersoner i landbruget mailen.

Der er intet usædvanligt i, at en interesseorganisation som Landbrugsraadet forsøger at undgå kritisk omtale. Det usædvanlige er, at JOURNALISTEN er kommet i besiddelse af beredskabsplanen, og at JOURNALISTEN af Landbrugsraadet efterfølgende har fået adgang til al korrespondance i sagen. Det giver et indblik i det omfattende netværk, som en af landets mest professionelle interesseorganisationer bruger. Selv når det drejer sig om en lille sag.

Men historien viser mere end det.

Den viser også, at organisationer, virksomheder og myndigheder forsøger at opnå enighed, hvis en journalist er på sporet af en kritisk historie. På den ene side prøver organisationerne at påvirke myndighederne til at lægge låg på konflikter og negativ omtale. Men myndighederne holder sig heller ikke tilbage. De har også gjort det til en vane at orientere deres modspillere i erhvervslivet om, at en journalist arbejder med en kontroversiel historie.

 

Fælles interesse
Historien om ophobningen af 150.000 tons kød- og benmel fører til fire indslag i TV-Avisen i slutningen af januar. Baggrunden for historierne er destruktionsanstalten Dakas problemer med bjerge af kød- og benmel. Affaldet skal destrueres på grund af risiko for BSE-smitte, men lagrene vokser med 2.000 tons om ugen, og derfor ønsker Daka, at kraftværker skal tage del i opgaven.

De første optagelser finder sted ved et lager for benmel torsdag den 24. januar. Kilderne er Henrik Holst Petersen, direktør for Daka, og Ole G. Jørgensen, veterinærchef i Fødevareregion Århus. På forhånd har direktøren og repræsentanten for den tilsynsførende myndighed aftalt, hvad de vil sige, når journalist Kristian Sloth fra TV-Avisen dukker op med kameraholdet. Henrik Holst Petersen ønsker, at kraftværker skal påtage sig opgaven med at brænde affaldet. Ole G. Jørgensen skal forklare problemets omfang, og hvad benmelet består af.

Ole G. Jørgensen har over for Kristian Sloth i telefonen udtrykt bekymring for risikoen ved lagrene. Men da tv-holdet går i gang med optagelserne, formulerer Ole G. Jørgensen sig mere diplomatisk.

Da optagelserne er slut, og tv-holdet kører hjem, taler Dakas direktør i telefon med sin kontaktperson i Landbrugsraadet, chefkonsulent Per Olsen. Henrik Holst Petersen siger i dag, at han ikke ringede for at orientere landbrugstoppen om udsendelsen. Men da TV-Avisens besøg dukker op i samtalen, forklarer Henrik Holst Petersen alt, hvad han ved om udsendelsen. Det noterer Per Olsen ned.

Da Per Olsen lægger røret på, vurderer han, at sagen er så vigtig, at der skal laves en beredskabsplan.

Meldesystemet går i gang.

De centrale personer i landbrugstoppen skal hurtigst muligt orienteres om fakta i sagen. Men også parter uden for landbrugets kreds skal forstå behovet for at vise enighed udadtil.

"Der bør være en fælles inter-esse fra Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Århus Amt til at hjælpe Daka med at finde den nødvendige løsning på problemet, og derfor bør sagen ikke udvikle sig til en konflikt mellem parterne," skriver Per Olsen i beredskabspapiret.

Sent torsdag aften mailer Per Olsen udkastet til Daka, Danske Slagterier og Landbrugsraadets presseafdeling. Han beder parterne kigge udkastet igennem, før det endelige beredskabspapir sendes ud dagen efter.

Midt på dagen fredag ligger den nye version af beredskabspapiret klar. Nu er kredsen af modtagere udvidet til Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, formand for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen, formand for veterinærudvalget, Gert Karkov, formand for Mejeriforeningen, Kaj Ole Pedersen, de ti medlemmer af landbrugets veterinærudvalg samt 11 informationschefer i landbrugets organisationer.

Samme dag ringer Per Olsen desuden til sin kontaktperson i Fødevareministeriet for at orientere om, at sagen er på vej. Den samme besked får Miljøstyrelsens underdirektør Helge Andreasen. Han sender en besked ud på styrelsens interne netværk.

På nuværende tidspunkt er mindst 30-40 personer orienteret om TV-Avisens historie – før den overhovedet er blevet bragt.

 

God og konstruktiv
Søndag den 27. januar klokken 21 er historien om benmelet en af hovedhistorierne i TV-Avisen. Vinklen er den samme som forudsagt i beredskabspapiret – lagrene vokser med 2.000 tons om ugen, men ingen kraftvarmeværker ønsker at påtage sig opgaven.

Dagen efter følger et tv-indslag, hvor en seniorforsker ved Statens Veterinære Institut udtaler, at selv om benmelet er steriliseret, kan smittefare ikke udelukkes, og derfor er det uforsvarligt, at lagrene findes.

Næste dag gennemfører Landbrugsraadet det sidste led i beredskabsplanen, da man sender et brev stilet direkte til de tre berørte ministre – fødevareminister Mariann Fisher Boel, miljømini-ster Hans Christian Schmidt og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Af brevene fremgår det, at Landbrugsraadet håber, at "afbrændingsproblemet kan løses på samme gode og konstruktive måde som det hidtidige samarbejde mellem myndighederne og erhvervet".

Sagen ender med, at Fødevareminister Mariann Fischer Boel udtaler, at problemet skal løses. Men det er ikke en opgave for regeringen.

 

Intet usædvanligt
Landbrugsraadets pressechef, Erik Jensen, siger til JOURNALISTEN, at han ikke kan se noget odiøst i, at man forsøger at orientere parterne i en sag. Faktisk burde journalisterne være glade for, at virksomheder og organisationer laver beredskabsplaner. Det er med til at sikre et højt og korrekt informationsniveau.

"Vi mener, at en god og hurtig briefing er helt naturlig og til glæde for såvel journalister som omverdenen. Vi prøver ikke at manipulere med tingene."

Kristian Sloth fra TV-Avisen mener ikke, at meldesystemet gør det nemmere at arbejde som journalist. Tværtimod er det sværere at spille kilder ud mod hinanden og få modsætningerne frem.

"Når kilderne hænger sammen som ærtehalm, er det vanskeligt at være den fjerde statsmagt. Jeg er jo ikke interesseret i, at de forskellige kilder ringer sammen og koordinerer deres udtalelser," siger han.

Ifølge Erik Jensen er der intet usædvanligt i sagen. Landbrugsraadet orienterer jævnligt landbrugets nøglepersoner, når pressen er på vej med en historie. Briefinger består typisk af en præsentation af fakta og landbrugets holdning til sagen. Men briefinger kan også være en vejledning i, hvad man ikke bør tage initiativ til at fortælle om.

I sagen om kød- og benmel står der for eksempel i udkastet, at anvendelsen af kød- og benmel til foder ikke bør trækkes frem – selv om der politisk arbejdes på at nå dette mål på længere sigt.
Erik Jensen forklarer:

"Nogle vil måske sige, at det er meningstyranni at fortælle landbrugets folkevalgte, hvad de skal sige. Man skal huske på, at der er et hav af sager, hvor folk måske ikke lige kan huske, hvad man har besluttet. Derfor skitserer vi, hvad vores holdning er. Det gør man i organisationer, hvor så mange personer bliver bedt om at udtale sig til medierne."

Kristian Sloth er ikke overrasket over, at landbrugets krisestyring fungerer hurtigt og professionelt. Men det ryster ham, at Landbrugsraadet henvender sig direkte til ministerierne med besked om, at "sagen ikke bør udvikle sig til en konflikt mellem parterne", og at mini-steriet skal have "en chance for at forberede en rimelig reaktion".

"Sagen viser, at snoretrækket fra Axelborg virker. Når der er noget på færde, har landbruget sine kontakter," siger Kristian Sloth.

Erik Jensen afviser, at Landbrugsraadet kan påvirke ministerier eller direktorater til at skifte holdning. Han henviser til, at sagen om kød- og benmel netop endte med, at fødevareminister Mariann Fischer Boel fastholdt, at landbruget selv må løse affaldsproblemet.

"Det er naivt at tro, at vi kan styre, hvad myndighederne siger," fortæller Erik Jensen.

"Men hvis der er en fælles interesse i sagen, kan det være naturligt for parterne at diskutere, hvem der mest hensigtsmæssigt skal melde ud."

 

Fordeling af rollerne
Et eksempel på en "hensigtsmæssig rollefordeling" er aftalen mellem Dakas direktør og veterinærchefen i Fødevareregion Århus. Her aftaler den private erhvervsmand og repræsentanten for den tilsynsførende myndighed, hvordan de skal fordele rollerne i tv-indslaget.

Henrik Holst Petersen fra Daka siger i dag til JOURNALISTEN, at han ikke forsøgte at give veterinærchefen mundkurv på. De var begge enige om, at sundhedsrisikoen ved lagrene var uendelig lille.

Kristian Sloth mener, at det lykkedes Daka at dæmpe veterinærchef Ole G. Jørgensens bekymring.

"Da jeg talte med Ole G. Jørgensen i telefonen, gav han klart udtryk for, at det ikke var særlig smart, at lagrene blev ved med at vokse. Men da vi lavede optagelserne, sagde han i stedet, at det ikke var et problem, og at det nok skulle løse sig."

Ole G. Jørgensen afviser, at han er blevet styret af Daka.

"Når man har en løs snak i telefonen, kan man belyse en sag fra forskellige vinkler. Men Kristian Sloth ved godt, at når jeg udtaler mig til et stærkt medie som tv, er det ekstra vigtigt, at jeg formulerer mig afbalanceret."

 

Modstrategi
Ifølge Stefen Lüders administrerende direktør i en af Danmarks største kommunikationsbureauer, GCI Mannov, bruger organistioner og virksomheder i stigende grad krisestyring til at undgå dårlig omtale i medierne. Det handler om at komme først i kapløb med medierne om at få sit budskab igennem – før en sag udvikler sig i en uheldig retning.

"Mediebilledet bevæger sig i dag så stærkt, at det er nødvendigt at rykke ud, før en sag lukker efter en eller to dage. Folk inden for komplekse områder som sundhed, fødevarer eller landbrug har behov for at være lige så hurtige eller hurtigere end medierne, så de kan udtale sig på korrekt grundlag. Det kan jo være, at medierne præsenterer en historie, som slet ikke er et problem, eller som bør ses i en større sammenhæng. Hvis man handler hurtigt, kan man forebygge en masse besvær og unødvendig bekymring."

Steffen Lüders forklarer, at det selvfølgelig kan være glimrende underholdning, når kilder ikke kan besvare spørgsmål fra journalister. Men overraskelseselementet giver tit uskyldige et ufortjent dårligt image.

Ifølge Kristian Sloth viser sagen, at når man som journalist får mistanke om, at kilderne lægger en fælles strategi, skal man overveje en modstrategi.

"Måske skal man vente til sidste øjeblik med at kontakte visse kilder, og måske skal man holde et par kort ind til kroppen. Det er jo svært at belyse et problem eller en konflikt, hvis kilderne tager brodden af historien ved at rotte sig sammen. Landbrugsraadet er måske den dygtigste lobbyorganisation af alle. Det kræver, at vi er endnu dygtigere."

Læs også: Almindelig kollegialitet

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen