Ligesom blæksprutten har en central krop, hvorfra mange lange arme udgår, så fordeler Journalistforbundet sig i mange selvstændige enheder. I februar og marts er det sæson for generalforsamlinger i alle de mange enheder. Journalisten har været på turné og besøgt alle kredsene fra Nordjylland til Sydsjælland – samt specialgrupperne, der bortset fra FreelanceGruppen alle foretrækker at mødes i København. Det er der kommet en lang række større og mindre artikler ud af. Der er ikke plads til alle i dette nummer, derfor kommer der flere i næste nummer af Journalisten.

Barsk skyttegravskrig eller sund diskussion

KREDSFREMTID. Skal kredsene bestå, skal de have bloktilskud fra Journalistforbundet eller retten til selv at opkræve penge? Skal de være politiske magtcentre eller sociale klubber?

Siden TænkeTanks-rapporten kom for et år siden, har debatten været heftig. Og der var næppe en eneste kredsformand, der ikke kom ind på Journalistforbundets og kredsenes struktur i sin beretning.

Hårdest var dysten i Kreds 5 (Vestjylland). Udgangspunktet var den skriftlige beretning, hvor der stod, at det havde været et år i forsvar.

»Når I har brugt et helt år på at forsvare jer, så må det betyde, at der har været angreb i et helt år. Det må være krig,« sagde forbundets næstformand Fred Jacobsen.

Han beskyldte kredsformand Morten Bergholt for at manipulere med forbundsledelsens udtalelser og var vred:

»Du siger, at en ydre fjende giver sammenhold. Men jeg er ikke en ydre fjende. Du bruger også udtrykket »forbundsledelsens kredsskadelige virksomhed«.

Omvendt sagde Morten Bergholt, der fik god opbakning fra sine kredsmedlemmer, at kredsene godt vil have opbakning til deres arbejde – og at de godt vil samarbejde:

»Vi kan ikke blive ved med at slås. Det gør man i et forbund, men nu skal vi se fremad,« sagde han og tilføjede:

»Året er ikke spildt. Vi har fundet ud af, at kredsene er gode nok og skal bevares.«

Hermed henviste han til, at der ikke kommer noget forslag på dette års delegeretmøde om at ændre kredsenes vilkår.

Morten Bergholt fortalte, at nogle hovedbestyrelsesmedlemmer har sagt om debatten, at ’så fik vi da vækket kredsene’ og ’nu fik de da et skud viagra’.

Flere kredsformænd gav også udtryk for deres vrede over, at forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård på et debatmøde i den nordjyske kreds har sagt, at det kun er Kreds 4 (Østjylland) og Kreds 6 (Nordjylland), der fungerer.

»Jeg blev personligt harm over denne nedrakning af de andre kredses arbejde. Dette var upassende og uklogt af formanden,« sagde Claus Falkenby, Kreds Fyn.

I kreds 4 (Østjylland) sagde kredsformand, Erik Vohnsen, at den megen usikkerhed om kredsenes fremtid har tæret på bestyrelsens kræfter og haft den konsekvens, at det selskabelige og faglige aktivitetsniveau har været droslet ned.

I kreds 6 (Nordjylland) kaldte kredsformand Allan Gregersen til gengæld debatten for sund. Han sagde, at selv om forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård har lovet, at kredsene ikke bliver nedlagt i denne omgang, så skal kredsene fortsat arbejde på at udvikle sig.

»Vi skal ikke forlede os til at tro, at den hellige grav er velforvaret. Vi skal ikke være selvtilfredse,« sagde han. /am

Gratis arbejdskraft

UDNYTTELSE. På Fotografernes general-forsamling lagde formand Peter Thornvig op til at diskutere, hvad der kan gøres ved unge fotografer in spe, der gerne vil arbejde ulønnet. En artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten fortalte om erfarne fotografer, der stikker de unge blår i øjnene ved at foregive, at de, hvis de arbejder gratis i en prøveperiode, kan blive fastansat.

»Det er et graverende problem, der kommer af, at der er for mange om lærepladserne,« sagde Peter Thornvig og opfordrede alle til at holde øje med det. /ck

De forkætrede kommaer

USIKKERHED. Det er surt at komme i praktik fyldt med researchværktøjer, spændende sprog og masser af idéer, hvis man aldrig har lært at sætte kommaer.

Derfor betaler JR (specialgruppen for Journaliststuderende på RUC) nu halvdelen af et komma-kursus for de journaliststuderende. Resten skal de studerende selv betale, når de melder sig til.

Det var Sabine Matz, der går på 1. modul på Journalistik, der stillede forslaget. /am

Gratisannoncer til alle

JOURNALISTEN. Aldrig før har Kreds 1 haft så mange annoncer i Journa-
listen som i 2004, men alligevel viste regnskabet kun en udgift på godt 2.000 kroner til annoncer. En besparelse i forhold til budgettet på næsten 50.000 kroner.

Det skabte debat på Kreds 1s generalforsamling.

Kassereren Torben Kragh forklarede, at eftersom Journalistforbundets hovedbestyrelse har besluttet, at Journalistforbundet selv, kredse og specialgrupper skal kunne annoncere gratis i Journalisten, har de mange annoncer ikke kostet kredsen noget. Det er kreds-bestyrelsens formand og kasserer faktisk utilfredse med. De finder det rimeligt, at dem, der annoncerer meget, også betaler meget.

Inger Margrethe Madsen, der også sidder i kredsens bestyrelse, sagde, at det er vigtigt, at for eksempel arbejdsløshedsgruppen kan annoncere. Det betyder nemlig, at der kommer flere til arrangementerne.

Kreds 1s formand, Mette Curdt, spurgte, hvor grænsen går.

»Gælder det et hvilket som helst netværk? Jeg synes, det er rimeligt at betale for at få sit budskab ud. Jeg går ikke ind for, at vi skal være med til at betale for eksempelvis annonceringen et seminar i Nordjylland.

Hertil svarede Journalistforbundets formand, at ordningen var kommet i stand for at spare moms. Hvis der ikke er nogen regning, er der heller ikke nogen moms.

»Derfor besluttede vi, at de formelle enheder i Journalistforbundet, kredse, special-grupper og medarbejderforeninger skal kunne annoncere gratis i bladet,« sagde formanden. Hidtil har ordningen kun omfattet forbundet, kredse og specialgrupper, men ikke medarbejderforeninger.

»Vi må evaluere og finde ud af, om der er brug for en betalingsordning,« sagde Mogens Blicher Bjerregård med en tilføjelse om, at det er vigtigt, at alle kan bruge Journalisten til at informere i.

Inger Margrethe Madsen kom derefter med et konkret forslag. Det går ud på, at alle har mulighed for at indrykke annoncer af en vis størrelse. Større annoncer skal koste. /am

Tæv til Journalisten

AV. Der var hårde ord til Journalisten på O-gruppens generalforsamling.
Tævene skyldtes bladets dækning – eller rettere: mangelfulde dækning – af fjernelsen af portostøtten.

Flere medlemmer af O-gruppen kaldte Journalistens behandling af sagen »skandaløst ringe«, og de fik opbakning af O-gruppens formand Merete Astrup:

»Jeg er enig i, at portostøtten har fået en skandaløs behandling i Journalisten. Dansk Journalistforbund har nu heller ikke gjort noget særligt ved sagen. Faktisk er det Dansk Fagpresse, der har trukket det store læs,« sagde Merete Astrup, der blev genvalgt som formand.

I den østjyske kreds, Kreds 4, blev Journalisten nævnt i formandens beretning. Erik Vohnsen fortalte, at flere medlemmer fra specialgrupperne i årets løb har beklaget sig over, at Journalisten ikke skriver nok om specialgruppernes problemer. Han fortalte også, at mange synes, at der er for lidt fagpolitik i bladet. /mhj&am

Journalister på messe

STAND. Det er en god idé at promovere journalister på erhvervsmesser. Men det skal gøres bedre.

Det må være konklusionen på den debat, som Visuelt Forum, Kreds 4 og Kreds 6 tog om Journalistforbundets stand på Håndværker- og industrimessen i Herning i september sidste år.

JobService havde med økonomisk tilskud fra Kreds 1 (København), Kreds 3 (Sønderjylland), Kreds 4 (Østjylland) og Kreds 6 (Nordjylland) købt en stand på messen. Formålet var at få håndværkere og små virksomheder til at opdage, at de kan hyre freelancere til informationsopgaver.

I Kreds 4 kaldte formand Erik Vohnsen JobServices bøn om penge og folk til at bemande standen for ’tiggergang’. Han sagde, at JobService og Journalistforbundet har betegnet messen som en succes, men at Kreds 4s deltagere var mere forbeholdne.

»Det skabte mere opmærksomhed at opsøge andre stande og her fortælle, hvad journalister kan tilbyde erhvervslivet. Derfor er vores konklusion, at det er bedre at være opsøgende end afventende,« sagde Erik Vohnsen.

Journalistforbundets næstformand, Fred Jacobsen, fremhævede, at det gode var, at standen var bemandet af journalister, men medgav, at en stand, man ikke kan sælge noget fra, ikke er optimal.

Også på Visuelt Forums generalforsamling blev messe-forsøget diskuteret.

Bente Grue, der havde været med på Journalistforbundets stand, fortalte de øvrige deltagere ved generalforsamlingen, at messen kun havde været for journalister – og en grafisk katastrofe.

»Der var ingen grafisk idé. Der var kun nogle brochurer på en reol, og de handlede kun om journalister. Der var ikke plads til at servere en grafisk idé,« sagde hun og tilføjede:

»Hvis folk tror, at det er den grafiske standard, så er der ingen grund til at bruge os.«

Hun fortalte, at mens alle journalisterne fik opgaver ved at kontakte de andre stande på messen, så faldt der ingenting af til hende.

»Jeg var malplaceret,« sagde hun.

I Kreds 6 sagde formanden, Allan Gregersen, at kredsen også vil være med næste år.

Jens Grønlund fra JobService, der for et par uger siden skiftede navn til Udvikling & Kompetence, sendte efter messen et brev til de virksomheder, han havde besøgt på messen.

Eftersom firmaerne ikke melder personligt tilbage til ham, men selv kontakter de freelancere, de skal bruge, har han ikke noget præcist over-blik over, om messen har betydet flere opgaver til ledige journalister.

Lige nu har Udvikling & Kompetence gang i nogle fokusgrupper, der skal komme med idéer til næste gang, Journalistforbundet skal deltage i en messe. /am

Tv-folket ramt af mandefald

BESTYRTELSE. »Det var vist det. Tak til de tre, der mødte op og undgik at blive valgt.«

TVGRUPPENs første generalforsamling blev afviklet helt i tråd med bestyrelsens første leveår. I højt humør – og med et lavt fremmøde.

TVGRUPPEN blev for et år siden specialgruppe i Dansk Journalistforbund. Dermed skabte DJ et forum for de tilrettelæggere, fotografer, producere, idéudviklere, klippere og andre i tv-branchen, der ikke er medlem af en medarbejderforening.

Specialgruppen består altså primært af frie fugle, der springer fra kontrakt til kontrakt på produktionsselskaberne. Og netop det forhold har været et problem i året, der gået. Bestyrelsen startede med at være 13, men skrumpede i løbet af nogle måneder ind til seks.

»Ikke på grund af utilfredshed, men på grund af arbejde og private årsager,« siger Sven Bloch, der startede som næstformand og endte som formand.

»Vi startede op med, at nu skulle vi fandeme have sat TVGRUPPEN på verdenskortet. Men det kunne vi jo ikke, når folk faldt fra, og vi andre blev arbejdsramt,« siger Sven Bloch.

De fremmødte på generalforsamlingen havde dog stadig en del at glæde sig over. Mens medlemmerne er fosset ud af bestyrelsen, så er antallet af aktive medlemmer i gruppen kommet op på 328. Det er langt flere, end der er budgetteret med, og derfor besluttede en enig generalforsamling at nedsætte kontingentet fra 40 til 25 kroner om måneden næste år.

De seks tilbageværende i den gamle bestyrelse, samt et nyt bestyrelsesmedlem, besluttede også at starte på en frisk. Den nye bestyrelse vil blandt andet gentage kurser i redigeringsprogrammet Final Cut Pro, arrangere medlemsaftener og desuden prøve at stable et nyhedsbrev på benene. /moe

For dyr

STREG. De vejledende priser for freelance-tegninger og andet grafisk arbejde er for dyre. Det mente nogle af deltagerne på generalforsamlingen for Visuelt Forum.

Priserne, der fremgår af en brochure med navnet ’En streg i sandet’, siger, at layout, grafisk design og grafisk tilrettelæggelse skal koste 589 kroner i timen.

»Men én ting er, hvad der står, noget andet er, hvad arbejdsgiverne vil betale. Vi får jo ikke den takst, men hvad kan man kræve for en opgave? 30.000 kroner, 50.000 kroner eller 70.000 kroner? Hvornår besvimer de?« ville Caroline Sofie Axelsson vide.

Hun mente, at en pris på 225 kroner i timen er langt mere realistisk.

»Når ’En streg i sandet’ skal revideres, skal vi også vurdere prisniveauerne. I den forbindelse kan vi blandt andet bruge den model til beregning af timepriserne, som Journalistforbundet har udviklet,« lød det fra Hans Jørgen Dybro, der er faglig konsulent med særligt ansvar for Journalist-forbundets grafikere og tegnere.

Han lovede at se på, om kategorierne i ’En streg i sandet’ er tidssvarende.

Deltagerne på generalforsamlingen talte om, at de har brug for et kursus i at fastsætte en pris for deres arbejde og skrive en kontrakt.

»Glem prislisten. Arbejdsgiverne vil kun betale det halve,« supplerede en af deltagerne.

Hun anbefalede, at Visuelt Forum hyrer nogle af de garvede grafikere, der ikke har problemer med at få penge for deres arbejde, til at dele ud af deres erfaringer.

Hedda Kainz mente, at trykkerierne er med til at presse layouterne i pris, fordi de ofte tilbyder kunden en lav pris for layout mod at få hele opgaven. /am

Barselslegat

STORKEN. Medlemmer af Freelancegruppen (FLG) skal fremover af med ti kroner mere om måneden. Dermed havner kontingentet på 90 kroner om måneden. FLGs generalforsamling vedtog, at kontingentforhøjelsen sker fra 1. juli i år, og at alle – både O- og I-medlemmer – skal betale.

De ekstra penge skal gå til værdigt trængende freelancere på barsel. Tidligere havde FLG en barselsfond, hvor man opsamlede midler fra forskellige overenskomster. De sidste penge blev uddelt for et par år siden, og siden har barselsfonden været en død sild.

Det blev foreslået at døbe den nye pengekasse »FreelanceGruppens Barselsfond«, men det faldt, fordi det kolliderer med Dansk Journalistforbunds almindelige politiske bestræbelser på at arbejde for en central barselsfond. Én foreslog at kalde den »Storkefonden«, men man endte på det mere mundrette »FreelanceGruppens Barselslegat«.

De fremtidige udbetalinger til freelancere på barsel har da også mest legat-karakter. Der bliver formentlig tale om økonomisk tilskud i størrelsesordenen et par biograf-billetter og en brugt barnevogn.