search

Medlem af Pressenævnet vakler: Havde misforstået konsekvens af kendelse

Dansk Journalistforbunds medlem af Pressenævnet indrømmer, at han har misforstået konsekvenserne af den kendelse, han selv har stemt for

Mindst et medlem i Pressenævnets flertal kendte ikke konsekvenserne af afindeksering, da nævnet for to uger siden bad en række medier afindeksere en artikel om en tidligere sygeplejerske, der i 2005 blev idømt otte års fængsel for tyveri og drabsforsøg.

Det kan Journalisten nu fortælle på baggrund af interviews med eksperter i afindeksering og medlemmer af Pressenævnet.

Kendelsen er blandt andet blevet kaldt ”horribel”, da flere chefredaktører opfatter det som sletning af et stykke danmarkshistorie.

Nu kan Journalisten yderligere fortælle, at Dansk Journalistforbunds (DJ) repræsentant i Pressenævnet, Ulrik Holmstrup, var af den opfattelse, at man ved afindeksering blot kunne fjerne sygeplejerskens navn fra Google-søgninger.

Men både Google og flere kilder med viden om afindeksering bekræfter over for Journalisten, at det ikke kan lade sig gøre for et medie blot at fjerne et navn fra en Google-søgning. Hvis man afindekserer, forsvinder alt indhold fra artiklen fra søgemaskinen, så man heller ikke kan finde artiklen ved for eksempel at skrive ”sygeplejerske” og ”drabsforsøg”.

Forstod det ikke sådan

Det er nyt for Ulrik Holmstrup. Han var en del af flertallet på tre medlemmer mod et, der stemte for, at medierne burde afindeksere i sagen:

”Jeg var ikke klogere, end at jeg gik ud fra, at en afindeksering betyder, at en given artikel ikke popper op, når man søger på det navn, som er omtalt i artiklen. Jeg forstod det ikke sådan, at det fjerner alt, der i øvrigt står i artiklen fra søgemaskinerne,” siger han og understreger, at han ikke udtaler sig på Pressenævnets vegne. Den nye viden får ham nu til at genoverveje sin holdning til afindeksering.

I kendelsen lægger Pressenævnet vægt på, at ”der ikke er særlige grunde til”, at man kan søge artiklerne frem ved at skrive sygeplejerskens navn i en ”søgemaskine”.

Ulrik Holmstrup bekræfter, at han i sin votering har lagt vægt på, at artiklerne stadig bør kunne søges frem på gængse søgemaskiner som for eksempel Google, hvis man søger på andre detaljer fra artiklen.

Medlem vil genoverveje sin holdning

Til Journalisten forklarer Google dog, at det ikke er teknisk muligt for medier at undtage for eksempel en sygeplejerskes navn fra Google-søgningen. Det er kun Google selv, der kan afindeksere på den måde. Hvis man som medie afindekserer, vil man altså heller ikke kunne finde artiklen ved at søge på andre ord fra artiklen end sygeplejerskens navn.

Det bekræftes af TV 2 og Information, som begge over for Journalisten fortæller, at de ikke er i stand til kun at undtage et navn fra Googles søgemaskine uden at anonymisere i artiklen.

Helt firkantet fortalt kan medier kun fjerne hele siden eller fjerne et navn fra artiklen ved anonymisering, forklarer Rasmus Lindbacke, der er direktør for søgemaskineoptimering i marketingbureauet GroupM:

”Man kan ikke lave en regel, der siger, at den her side skal kunne findes på alle mulige søgeord undtagen hendes navn. Hvis hendes navn står der, vil Google kæde den sammen med hende,” forklarer han.

Ulrik Holmstrup vil nu genoverveje sit forhold til afindeksering:

”Det kommer bag på mig, og jeg synes, det er værd at overveje, hvordan min stilling fremover skal være i disse sager. For så er en anonymisering jo i virkeligheden mindre indgribende,” siger han til spørgsmålet om, hvorvidt afindeksering så ikke reelt svarer til at slette en artikel, hvis man ikke kan finde den frem på Google, men kun på et medies egen hjemmeside.

Medier: Det er problematisk

Den seneste kendelse fra Pressenævnet har mødt kritik fra en lang række medier, herunder Kristeligt Dagblad, hvor redaktionschef Jeppe Duvå vurderer, at afindeksering redaktionelt svarer til at slette en artikel.

”Det her understreger, at det er en problematisk afgørelse, som Pressenævnet er nået frem til i den her sag. Og det er jo yderligere problematisk, at man opnår noget andet end det, man tror, man opnår,” siger han.

Her lægger han vægt på, at flertallet i Pressenævnet i kendelsen udtaler specifikt, at artiklerne hverken bør slettes eller anonymiseres.

”I kendelsen går man ned til noget, man som nævn opfatter som det mindst indgribende, nemlig en afindeksering. Problemet er bare, at det ikke er det mindst indgribende. Det er meget indgribende, for det gør, at man overhovedet ikke kan finde artiklen i søgemaskinerne, uanset om det er på personnavn, et begreb eller et navneord, man prøver at lede frem,” siger Jeppe Duvå.

Samme toner lyder fra TV 2, som gerne vil i dialog med Pressenævnet om, hvorvidt man tolker reglerne rigtigt.

”Hvis der er en fejlforståelse af, hvad der er muligt for TV 2, så er det vigtigt, at Pressenævnet træffer sine kendelser på et oplyst grundlag,” siger Hans Peter Blicher, som er TV 2’s presseetiske rådgiver og stedfortræder for DR’s repræsentant i Pressenævnet.

DJ: Bekymrende melding

Samme opfattelse har Tine Johansen, der er formand for Dansk Journalistforbund, og som for nyligt åbnede for at kigge på de presseetiske regler fra 2013 igen.

”Der er noget, der tyder på, at afindeksering og afpublicering minder utroligt meget om hinanden i den virkelige verden, og at de ordforklaringer, der er i de presseetiske regler, måske ikke holder helt vand,” siger Tine Johansen.

Helt konkret kalder hun det væsentligt mere indgribende, at afindeksering fører til, at hele artikler bliver umulige at søge frem på de gængse søgemaskiner. I Tine Johansens optik handler det også om, at systemet med mediernes selvregulering på baggrund af kendelser fra Pressenævnet skal fungere, og at kendelserne også teknisk skal kunne implementeres ude på medierne.

”For ellers fungerer mediernes selvregulering ikke. Og jeg bliver da lidt bekymret, når jeg hører, at Pressenævnet selv er lidt i tvivl om, hvad der sker, når en kendelse er afsagt, og hvad der kan lade sig gøre rent praktisk. Den sammenhæng skal være til stede, ellers bliver der en kløft imellem, hvad Pressenævnet rent etisk forholder sig til, og hvad man kan gøre på redaktionen. Og det er jo et problem,” siger hun.

Derfor vil hun også have aktører med teknologisk forståelse involveret i det kommende arbejde med de presseetiske regler, som i øvrigt gennemføres i samarbejde med repræsentanter fra interesseorganisationen Danske Medier.

Findes på mediets egne søgemaskine

I kendelsen fremgår det også, at en række medier imødekom sygeplejerskens ønske om afindeksering, inden den endte i Pressenævnet. Et af medierne er Politiken, og det har ikke været muligt for Journalisten at fremsøge artiklen på Politikens hjemmeside via Google. Det lykkedes at finde artiklen frem ved søgning gennem Politikens egen søgemaskine, da vi søgte specifikt på artikler udgivet i 2005.

Ulrik Holmstrup bekræfter dog over for Journalisten, at det har været hans opfattelse, at historierne stadig kunne søges frem på Google ved at bruge andre søgeord end navn. Han er dog ikke enig i, at afindeksering er det samme som en afpublicering.

”Jeg vil fastholde, at den ikke er fjernet. Den er gemt væk ligesom i gamle dage, hvor du gik ind på en avis og kiggede i tunge bøger med deres gamle aviser, når du skulle finde en artikel. Den afindekserede artikel findes stadig i de enkelte bladhuse og mediehuse. Den er ikke fjernet fra historieskrivningen, men fra et redskab, som vi alle har vænnet os til at bruge. Men det ændrer ikke ved, at der er en pointe i, at man skal se på det her,” siger han og forklarer, at han har haft den opfattelse, at afindeksering var det mindst indgribende over for medierne.

”Men med Journalistens nye oplysninger kan det være, at anonymisering er mindre indgribende. På den anden side: Ved en anonymisering fjerner du jo også noget fra den artikel, de enkelte medier gemmer,” siger han.

Han opfordrer nu til, at et eventuelt nyt sæt presseetiske regler får klarlagt intentionerne i forhold til de tekniske muligheder ude på redaktionerne.

Pressenævnet: Ikke det samme som sletning

I den konkrete sag om sygeplejersken var der som nævnt et flertal bestående af tre medlemmer mod et. Hvis der havde været stemmelighed i Pressenævnet, så ville den siddende formand i behandlingen af en sag have sidste ord. Journalisten har anmodet Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, om at stille op til interview. I stedet har Pressenævnet svaret, at næstformand Jesper Rothe vil svare på Journalistens spørgsmål skriftligt. Jesper Rothe var formand i behandlingen af alle seks sager om sygeplejersken.

Journalisten har fremsendt en række spørgsmål på skrift til Jesper Rothe, hvor vi blandt andet spørger ind til, om Pressenævnet er af den opfattelse, at danske medier specifikt kan afindeksere klageres navne fra Google-søgninger. Det svarer Jesper Rothe ikke direkte på, men skriver:

”Som det også fremgår af nævnets kendelser vedrørende punkt B.8, er det Pressenævnets opfattelse, at medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen. Ud fra de oplysninger, jeg er bekendt med, udelukker det ikke, at artiklen fortsat kan være tilgængelig og søgbar på mediets egen nyhedssite. Dette understøttes af oplysninger, Pressenævnet har modtaget.”

Søgninger på mediets eget nyhedssite er imidlertid ikke det, som Journalisten spurgte ind til. Kritikken går på, at i hvert fald dele af Pressenævnets flertal ikke har været klar over, at artiklerne ikke dukker op på Google længere, hvis man for eksempel søger på ”sygeplejerske” og ”drabsforsøg”. Derfor sendte vi en ny mail til Jesper Rothe, hvor vi bad ham svare mere konkret på spørgsmålet om Google:

”Det er efter det oplyste korrekt, at en afindeksering, som den foretages i dag, sker ved, at mediet helt fjerner linket mellem artiklen og Googles søgefunktion. Dette kunne muligvis foretages på en anden måde, så der stadig kunne søges på andre søgeord.”

Journalisten har også bedt Jesper Rothe forholde sig til, at nogle medier opfatter afindeksering som det samme som en sletning, da artikler ikke længere vil dukke op i Google. Til det svarer Jesper Rothe, at det i hans optik er afgørende, at artiklerne stadig ligger på de enkelte mediers hjemmesider:

”Det væsentligste er imidlertid, at artiklen fortsat vil kunne søges i mediets egen søgefunktion. Dette er et almindeligt anerkendt forhold. Det er derfor efter min mening ikke korrekt, at en afindeksering svarer til en sletning af artiklen. Det kan stadig lægges til grund, at en given artikel er publiceret i mediet og ikke i Google, der i denne sammenhæng ”blot” er en søgemaskine,” skriver han.

Pressenævnsmedlem John Meinert Jacobsen stemte også for afindeksering af artiklerne, og vi ville gerne spørge ham, hvordan han tolker afindeksering, men han er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen