Det kan ikke nytte noget, at uddannelsesinstitutionerne peger fingre ad hinanden, når der lige nu mangler op mod 80 praktikpladser til den næste runde af praktiksøgningen for de mediestuderende.

Sådan lyder det fra Kristine Schäfer, forkvinde for Danske Mediestuderende, der repræsenterer de medie- og journaliststuderende på DMJX, RUC og SDU.

Opsangen kommer, i forbindelse med at uddannelsesledere på RUC og SDU hos Journalisten har påpeget, at det er DMJX-bestyrelsens beslutning om at genoptage 18 måneders praktik for skolens journaliststuderende, der har givet nye akutte udfordringer for de praktiksøgende.

”Det er jo en helt vildt kompliceret situation, vi står i. At der mangler praktikpladser her og nu, kan vi ikke løse ved at begynde at tale om 18 måneders-praktikken,” siger Kristine Schäfer.

”Vi har jo en række studerende, der er startet på en studieordning, der giver lovning på 18 måneder. De skal selvfølgelig i 18 måneders praktik nu. Sådan er det,” tilføjer hun.

Kæmper for at skaffe pladser

Krisen i forbindelse med praktiksøgningen for de mediestuderende er opstået, efter at DMJX i en forsøgsperiode kun har haft deres studerende i 12 måneders praktik. Den forsøgsperiode er overstået, og nu er de DMJX-studerende tilbage ved de vanlige 18 måneder, mens studerende på SDU og RUC stadig er i praktik i 12 måneder ad gangen.

Og det ekstra halve år på DMJX’ernes praktik er med til at skabe prop i systemet. For efterårets praktiksøgning betyder det konkret, at der som minimum mangler 45 pladser, men ifølge praktikkoordinator Martin Vestergaard kan der på grund af sparetider i mediebranchen også sagtens ende med at mangle 70-80 pladser.

”I Praktikudvalget har vi nedsat en task force, der skal nedbringe manglen på pladser. Vi havde møde i går og forsøger at finde flere pladser. Vi ser i retninger, vi ikke ellers har kigget til,” siger Kristine Schäfer.

”Det kommer ikke til at nedbringe manglen til nul, men forhåbentlig så meget, at vi ikke står med 80 studerende, der mangler.”

For Hanne Jørndrup, studieleder for journalistik på RUC, er det dog svært at forestille sig, at den indsats i sig selv løser problemet.

”Selvfølgelig kan man desperat prøve at stampe nye pladser op. Men det er måske også lidt spinkelt, hvad der er af journalistisk indhold i nogle af de pladser, der bliver fundet,” siger hun.

Kristine Schäfer vil dog gerne garantere, at praktikudvalget ikke bare siger ja til hvad som helst.

”Én ting er sikkert: Vi kommer ikke til at gå på kompromis med, at det skal være et ordentligt uddannelsessted, og der skal være ordentligt læringspotentiale. Der skal være ordentlige arbejdsvilkår og løn og potentiale for at blive uddannet journalist,” siger hun.

SDU og RUC langer ud efter DMJX

Det var bestyrelsen på DMJX, der i sin tid traf beslutningen om at vende tilbage til 18 måneders praktik. Det skete efter et kraftigt ønske fra branchen, men også med støtte fra Dansk Journalistforbund og de studerendes repræsentanter.

Ifølge Henrik Berggren, institutchef for Journalistik på DMJX, er der dybest set kun to mulige løsninger på problemet; enten skal der skaffes flere praktikpladser, eller også skal praktiklængden igen forkortes.

Og det er de studerende også mere end villige til at diskutere, understreger Kristine Schäfer.

”Det er meget relevant at diskutere, men det løser ikke problemet nu og her.”

Men hvordan ville de studerende have det med at gå tilbage til 12 måneders praktik?

”Skulle DMJX komme på en ordning, hvor de også har 12 måneders praktik som de resterende, er det helt essentielt, at der kommer en erstatning for det semester, der forsvinder fra praktikken. Ingen er interesseret i, at det bliver en kortere uddannelse.”

”DMJX er det sted, hvor man får en væsentligt mere praktisk uddannelse, så det skal ikke bare erstattes af teoretiske fag,” siger Kristine Schäfer.

Hun opfordrer samtidig til, at man undlader at begynde at pege fingre ad hinanden i debatten.

”Jeg håber, at vi kan tage dialogen ordentligt, uden at det skal blive beskidt. Vi er alle sammen hinandens kommende kolleger, og det gavner ikke noget, at vi peger fingre ad hinanden. Vi skal finde de bedste løsninger i fællesskab, og det gavner ikke diskussionen, at det bliver præget af fnidder,” siger hun.